» LUK MENU « » LOG AF «
Her kan du redigere indholdet i menuen til venstre (menupunkterne under dit brugernavn).

VENSTRE MENU
Min menu 1
Min menu 2
Min menu 3 BOX (kommer snart)
MIN BAR
indhold
MIN BAR
antal (kommer snart)
Her kan du redigere dele af indholdet du ser på FotoStart-forsiden.

FORSIDE INDHOLD
AUTO REFRESH
ukommenterede
på forsiden
Interval
for skift
Hvert sekund
Bundbar 1 BOX (kommer snart)
Bundbar 2 BOX (kommer snart)
Bundbar 3 BOX (kommer snart)




Redigér forum-profil
(Klik på ovenstående link for at redigere din forum-profil)
Modtag email ved kritik på dine billeder i galleriet?
(Hvis Ja: Du vil modtage en email, når der skrives en kommentar til et af dine billeder)
Ja         Nej
Modtag email ved svar i billede du har kommenteret?
(Hvis Ja: Du vil modtage en email, når billeduploader besvarer et billede du har kommenteret)
Ja         Nej
Modtag email ved svar i køb/salg?
(Hvis Ja: Du vil modtage en email, når nogen svarer på en af dine køb/salgs-artikler, eller hvis nogen svarer under et købs/salgs opslag du selv har skrevet i)
Ja         Nej
Vis erotisk billedmateriale?
(Hvis Ja: Du vil se indhold fra erotik-kategorien, også på FotoStart.dk forsiden)
Ja         Nej


  Skriv en profiltekst om dig selv:

  Beskriv hvilket fotoudstyr du benytter:

FOTOKLUB MEDLEM (1)
(Angiv om du er medlem af en fysisk fotoklub)

 
Tutorials oversigt   ||   GENERELT   ||   PHOTOSHOP   ||   GIMP

Bitdybde


  - Forklaring på sammenhængen mellem bit og farver...


   << Tilbage

Grundlæggende om bits



Et billedes farveinformationer er inddelt i røde, grønne og blå farver (RGB) når det vises på skærmen. Disse tre farver (rød, grøn og blå) er grundfarverne for lys - også kaldet additiv farveblanding.

Under tiden ses dog også at CMYK bruges til billeder; dette er konverterede farveværdier, der forbereder billedet til print - men det kommer vi ind på senere.

Der findes dog mange forskellige bitdybder man kan arbejde i, og selvom vi i Photoshop primært arbejder med 24 bit (8 bit per kanal), så er bitdybde vigtig teori at have på plads.


Bits & bytes



Bits og bytes hænger uomtvisteligt sammen. Bytes bruges om den størrelse en given fil (software) kan have, mens bit er informationsdybde. Forholdet mellem dem er:

bits * 8 = bytes

bytes / 8 = bits


Dette forhold er eks. gældende ved udregning af mulig downloadhastighed i kB/s (kilobytes per sekund) i henhold til den angivne MBit for éns internetopkobling.


Forholdet mellem antal farver og bits ser noget anderledes ud.

Vi har 1 bit som enten kan være 0 eller 1. Det kan eks. være at 0 fortæller skærmen om at vise hvid, og 1 fortæller skærmen om at vise sort. Vi har altså 2 muligheder. Matematisk kan det skrives: 2^1 = 2.

Hvis vi har 2 bit siger vi at de 2 muligheder vi havde før nu er 2 muligheder pr. bit - så får vi altså 4 farver fordi:
2^2 = 4.

Ved 8 bit siger vi igen:
2^8 = 256. Altså kan 8 bit vise 256 farver.


Følgeligt vil gennemgås de bitdybder man har tilgængeligt i Photoshop CS2.


1 bit billeder


1 bit kaldes også "duo tone" eller "monokrom" fordi der kun er 2 farver. Nemlig ren sort, og ren hvid.

1 bit billeder må ikke forveksles med gråskalabilleder der bruger gråtoneskalaen, typisk op til 256 forskellige gradienter ialt.


8 bit billeder


8 bit billeder indeholder 256 farver (ofte 16 farvers grundpalette + 80 gradienter af Rød, Grøn og Blå). Hvilke farver disse 256 farver skal være, kan man dog reelt set frit vælges ud fra en 24 bit palette.

Fordelen ved 8 bit billeder ligger i at man kan lave en såkaldt "indekseret" palette. Bl.a. GIF-formatet er restrikseret til maksimal brug af 8-bit farver.

Når man i Photoshop skal konvertere et 24 bit farvebillede til 8 bit (Image > Mode > Indexed Color...), er der mange muligheder - men det anbefales at man bruger "Local: Adaptive" da denne metode tilpasser de 256 farver man har til rådighed, til netop de farver der bruges på billedet. I modsætning til eks. den faste "Windows System" palette, der blot prøver at få dit billede til at se nogenlunde ud, ved brug af "Windows System" paletten.


24 bit billeder


24 bit billeder indeholder 16,7 millioner farver, også kaldt "True Colors".

Her har vi 8bit per farvekanal (8 bit rød, 8 bit grøn, 8 bit blå) = 24 bit ialt.

Faktisk er alle JPEG billeder i 24 bit, også selvom eks. Windows er sat til at vise 32 bit farver. Ja, faktisk er 24 bit farver det, som Windows indimellem kalder 32 bit farver! Læs videre for en forklaring...


32 bit billeder


Når vi taler om 32 bit farver mener vi ofte 16,7 millioner farver - altså det som er 24 bit farver.

Men hvad ER så 32 bit farver? Jo, 32 bit farver er 24 bit farver med en alfakanal (en ektra kanal, der bestemmer transparens i billedet). 24 bit farver er nemlig 8 bit per farvekanal (8bit for Rød, 8bit for Grøn og 8bit for Blå), og de sidste 8 bit er så alfakanalen. Kendte filformater der kan benytte en alfa kanal (engelsk: alpha channel) er TIFF (.tif), TARGA (.tga) og Portable Networks Graphics (PNG).


36 bit billeder


De fleste digitale spejlreflekskameraer kan levere formatet RAW, og dette behandler oftest 12 bit per kanal:

12 (rød) + 12 (grøn) + 12 (blå) = 36.

Vi snakker altså 68.719.476.736 farver, hvilket svarer til 4.096 farver per kanal!

Kun når vi beholder billederne i formatet RAW, kan vi beholde den ekstremt megen farveinformation der er at hente - hvis vi konverterer til JPeG, vil vi altså indsnævre farvespektret til 24 bit, idet JPeG altid arbejder i 24 bit.

I praksis kan vi også bruge 36 bit til at skabe meget flotte sort/hvid billeder!

Hvorfor? Jo, som vi husker fra før har vi kun 8 bit pr. kanal i 24/32 bit, og det giver faktisk kun 256 forskellige gråtoner (inkl. ren sort og ren hvid). Det er ikke ret meget.

Med 36 bit sort/hvid billeder har vi pludseligt 4.096 gråtoner (inkl. ren sort og ren hvid)!

Det giver meget flottere farveovergange og gradienter.


48 bit billeder


Adobe Photoshop kan arbejde med 16 bit per kanal; svarende til 281.474.976.710.656 farver. Dette er langt mere end hvad din computerskærm kan vise, så det du ser på din computerskærm når du arbejder i 48 bit, er en konverteret repræsentation af det virkelige billede; du ser det i 24 bit (fordi din skærm ikke kan vise større farvedybde end dette) men Photoshop gør det muligt at arbejde med 48 bit farver.


96 bit billeder


Adobe Photoshop kan arbejde 32 bit per kanal; det man kalder "floating point" (flydende kommatalsberegninger). 96 bit bruges til HDR (High Dynamic Range) billeder; dvs. billeder med ekstremt højt dynamikområde, der kan vise større dynamik end selv det menneskelige øje kan opfange.

Når du arbejder i 96 bit, vil du ofte få brug for muligheden for preview i Photoshop - vælg i menuen: "View" > "32-bit Preview Options".

Bemærk; til udskrift (og mindre ressourcekrævende visning generelt) skal du konvertere til 48-bit (16-bit per kanal) eller 24-bit (8-bit per kanal).



Color spaces



For at referere til farver, bliver vi nødt til at have et system vi kan referere til dem i. Eks. i kemi har man jo det periodiske system. I computergrafik bliver det lidt mere matematisk end dét.

Adobe Photoshop kan arbejde med alle gængse color spaces.

Vi vil her kigge kort på de forskellige color spaces. Bemærk iøvrigt at ikke alle color spaces er kompatible med alle bitdybder. Eksempelvis LAB kan


Color space: RGB



Logisk set giver det størst mening for os at arbejde RGB (Red Green Blue), idet dette er måden hvorpå skærmen viser farver (additiv farveblanding). Det vil sige; vi definerer farverne ud fra 3 værdier, der repræsenterer hhv. rød, grøn og blå.

Du kan læse senere i denne artikel hvordan RGB-værdier defineres.


Color space: CMYK


CMYK bruges til print, hvorimod RGB bruges til skærme.

CMYK står for Cyan Magenta Yellow Key, hvor Key oftest er sort.

Hvor RGB betragtes som additive farver (dvs. farvet lys), så virker CMYK som sutraktive farver (eks. ligesom når du blander maling). Derfor er CMYK ekstremt velegnet til print, idet farver blandes korrekt ud fra en angivet konverteret farveværdi (fra hexadecimal).

Hvis du skal have et billede fremkaldt, bør du således konvertere det til CMYK inden afsendelse. I Photoshop gøres det meget enkelt i menuen "Image > Mode > CMYK Color". Hermed vil Photoshop konvertere dit RGB-billede til de farveværdier som Photoshop skønner er de tilsvarende CMYK-værdier, og du vil få et mere ægte indtryk af hvordan dit billede vil se ud når det kommer ud på skrift.

Her kan nævnes meget mere om kalibrering (farve- og lystilpasning) af skærmen, men det gemmer vi til en anden god gang.


Color space: LAB



Lab står for Luminance (lysstyrke), og a + b er komponentværdier, hvor "a" kontrollerer rød-lilla<->grøn spektret, og "b" kontrollerer blå<->gul spektret.

Lab er et absolut color space; dvs. farverne ligger fast her, modsat RGB og CMYK.

Af andre absolutte color spaces kan nævnes sRGB og Adobe RGB.

Når vi snakker Lab i Photoshop, så er det i virkeligheden CieLAB der tales om.


Color space: sRGB



sRGB (standard RGB) er et absolut color space, baseret på RGB som vi kiggede på før. sRGB-standarden er særdeles udbredt, og selvom den primært er tilpasset katoderørsskærme (de "gamle" dybe) så kan både digitalkameraer/scannere/TFT-skærme også siges at gå under sRGB-standarden.


Color space: Adobe RGB



Adobe RGB er et absolut color space, baseret på CMYK som vi kiggede på før; det er en måde at gengive CMYK på som RGB-værdier.

I forhold til sRGB har Adobe RGB forbedret:
- cyan-grøn midtone gengivelser
- orange-magenta højlys gengivelser
- cyan & grønne skygge gengivelser


Hex værdier


Den sidste del af denne artikel vil beskæftige sig med hexadecimaltal.

Normalt arbejder vi jo med decimaltal - det vil sige vi har 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8 og 9 --- og ud fra disse 10 tal kan vi skabe både små og store tal, og definere kommatal indtil vi bliver trætte i hænderne.

Der findes også det binære talsystem, som computerne bruger, men det vil vi ikke gennemgå i denne artikel.

Hexadecimaltal er et 16-tals system. I stedet for at have opfundet nye mærkelige krusseduller, så har man valgt at bruge de første seks tegn fra alfabetet - det vil sige a, b, c, d, e og f.

Nu har vi altså både 0-9 og a-f at gøre godt med, når vi blot skal skrive ét tal! :)


Så vi ser altså at:

DecimaltalHexadecimaltal
00
11
22
33
44
55
66
77
88
99
10a
11b
12c
13d
14e
15f


Som vi ser, så skriver vi eks. bare f i stedet for 15.


Hexadecimalværdier bruges indenfor computergrafik, til at definere farver med.


Farver defineres således:

Hver grundfarve i additiv farveblanding (rød, grøn, blå) kan defineres med en 2-cifret værdi, hvor hvert ciffer kan være mellem 0 og f.

Når vi ser hele hex-værdien, så er der jo de tre grundfarver der hver er defineret gennem 2 cifre. Altså har vi ialt 6 cifre.

Vi nævner først rød, derefter grøn, og til sidst blå. Forkortet; RGB.


#000000 er den laveste værdi, og den giver ren sort.

#ff0000 er ren rød, fordi vi her har sat de to cifre for rød, på højest mulige værdier.

#00ff00 er ren grøn, fordi vi her har sat de to cifre for grøn, på højest mulige værdier.

#0000ff er ren blå, fordi vi her har sat de to cifre for blå, på højest mulige værdier.

#ffffff er ren hvid, fordi vi her har sat alle cifre på højest mulige værdier.


I Photoshop kan du se hexværdien når du klikker paletten frem:


=> Ovenfor ses hvordan #ff0000 giver en ren rød.

En hexværdi er nem lige at give videre til andre - eks. er det både nemmere og mere præcist, at sige/skrive: #ff9900 i stedet for "orange". Den der skal bruge hexværdien kan blot indtaste hexværdien i sit grafikprogram!


RGB-værdier



Også RGB-værdier bruges flittigt. I Photoshop ser du dem også i paletten:



R står for Red (rød), G står for Green (grøn) og B står for Blue (blå).

En værdi for enten R, G eller B, kan således være mellem 0 og 255. Husk vores 24 bit skala fra før: 3 kanaler der er opdelt med 8 bit til hver grundfarve, svarende til 256 farver. 0 - 255 giver jo ialt 256 tal! Fordi vi antager at vi arbejder i 8 bit per farvekanal, så hedder dette helt præcist RGB8.


I RGB-værdier sættes 255 lig med hexadecimaltallet ff.

Lad os kigge tilbage på vores hex-værdier; f svarer til den 16. værdi (dvs. tallet 15). Når der står ff så står det for højeste antal muligheder, dvs. 16^2 = 16 * 16. Og 16 gange 16 giver 256. Altså den tilsvarende RGB-værdi.

Eller ja, 256 er jo ikke lig med 255. Men vi har ikke talt 0 med når vi siger 255, så 255 er reelt set den 256'ende værdi (ligesom når du bliver født - så lever du jo også på dit første leveår, selvom du kun er 0 år gammel).


Mange programmer bruger RGB-værdier til at definere deres farver med, og Photoshop kan altså både bruge hexadecimal- og RGB-værdier.

Og nu ved du hvad begge dele går ud på. :)


Der skal til slut siges at der findes andre måder at definere farver på i Photoshop; nemlig HSB (Hue/Saturation/Brightness) og LAB (Luminance/position mellem rød-lilla og grøn/position mellem gul og blå). Disse måder at definere farver på vil vi dog ikke gennemgå yderligere her.


Sidst opdateret: 2006-09-20




<< Forrige artikel   ||  Oversigt  ||   Næste artikel >>

© Jakob Dam Knudsen

Spørgsmål eller kommentarer?
Skriv dem her!