nyt kamera

Spørgsmål omkring køb af nyt kamera stilles her; både for ultrakompakt, kompakt og spejlrefleks.
Besvar
elkjaern
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 3
Tilmeldt: 25 nov 2017 10:48 am

nyt kamera

Indlæg af elkjaern » 25 nov 2017 10:55 am

hej har siddet og kigget en del på hjemmesidden

skal en tur til maldiverne sri lanka og new zealand her til januar og har tænkt jeg vil ha et nyt eller andet kamera med, lige nu har vi i familien haft et nikon d40 og ville gerne ha mit eget
har kigget en del på nogle forskellige brugte og nye
har både haft kigget på sony rx100 iii eller iv som ikke er spejlrefleks og et nyt canon 750 D men der skal jeg nok ud og ha et andet objektiv?

har også haft kigget på noget lidt ældre canon 600d brugt men der følger Canon Ultrasonic 75-300 mm 1:4-5.6 + Canon EFS 18-135 mm IS med
der er også et canon 700d til salg med tamron 18-270mm f3 5-6.3 di ii vc pzd som ville være et meget godt dækket ind på en rejse?

har i noget i kan abefalde eller sige, det ville i gøre eller andre inputs?

mvh Rasmus

elkjaern
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 3
Tilmeldt: 25 nov 2017 10:48 am

Re: nyt kamera

Indlæg af elkjaern » 25 nov 2017 11:10 am

der er også en anden der sælger et canon 600d hvor man kan vælge lidt forskellige objektiver
Canon vidvinkel 10-200 mm 1:3,5-4,5 USM, inkl. modlysblænde og Kenko Smartfilter. (kr. 2200)
Sigma prime 50mm f/1.4 (kr. 2500) inkl. taske og kasse
Sigma tele 70-300 mm 1:4-5,6 (kr. 1000)

9ck
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 284
Tilmeldt: 16 jan 2017 20:48 pm
Kamera: Nikon D750 + Fuji X-T1

Re: nyt kamera

Indlæg af 9ck » 25 nov 2017 12:15 pm

Hej Rasmus og velkommen!
Når man skal vælge rejsekamera, så er mit udgangspunkt at et kamera som man glæder sig over at have med rundt, tager bedre billeder end et der er for stort, tungt, kompliceret eller besværligt - det skal være en fornøjelse at tage billeder.

Det er derfor vigtigt at gøre op med sig selv hvor kompakt og let ens udstyr skal være for at man gider at slæbe på det og føler sig tilpas med at bruge det.

Du har kigget på nogle forskellige modeller med sensor i APS-C klassen (det man kalder for crop-sensor). Det er et godt valg. Du kan også overveje Micro 4/3.
En anden overvejelse (og måske den vigtigste) du skal gøre dig er mht. objektiver. Ønsker du en enkelt super-zoom (eks. en 18-200mm) eller har du mod på at medbringe flere objektiver?

Træerne vokser ikke ind i himlen, så begge løsninger har sine fordele og ulemper. Med en superzoom kan du få dækket alle de brændevidder du har behov for og du skal ikke rende rundt med flere objektiver og sifte i tide og utide. Men objektivet vil typisk være større, tungere og tiltrække mere opmærksomhed end andre løsninger kunne gøre. Objektiver med fast brændevidde (primes) er ovre i den anden boldgade. De er typisk små, lette og diskrete, men ulempen er at du er låst på brændevidden. Primes har også den betydelige fordel at de typisk har en større blænde. Dvs. at de egner sig bedre til at tage billeder når der er mindre lys. Herudover vil primes også typisk være skarpere, men tænker ikke at det er det der skal være afgørende i dit tilfælde.

I mellem disse to “yderpunkter” har du så også mulighed for at vælge zoomobjektiver der på +/- listen typisk plaserer sig mellem de to yderpunkter nævnt herover.

Det der er fordelen med et kamera med udskifteligt objektiv er selvfølgeligt at du kan drage nytte af det bedste fra begge yderpunkter.

For at gøre det lidt mere håndgribeligt har jeg som eksempel lige opstillet et par mulige løsninger således at du måske bedre kan forholde dig til hvilken vej du vil.

Hvis du overvejer anden sensorstørrelse end APS-C (crop factor 1.5 på Nikon/Fuji og 1.6 på Canon) skal du være opmærksom på at objektivets ækvivalente brændevidde afhænger af sensorens størrelse.

a) APS-C hus + 18-200mm superzoom
b) APS-C hus + 18-55mm + 55-200mm / 70-300mm
c) som b) + 35mm f/1.8
d) APS-C hus + 18-140mm + 35mm + 50mm
e) APS-C hus + 18/20mm + 35mm + 50mm + 85mm

Sonys RX har i øvrigt en crop factor på 2.7 så ovenstående brændevidde skal konverteres hvis det er et Sony RX du overvejer.

Som du nok hurtigt kan gennemskue er der rigeligt med kombinationsmuligheder. Alt efter hviket mærke kamer man vælger er / kan der være begrænsninger i fht. hvilke objektiver der er og hvad de koster.

Slutteligt vil jeg foreslå dig også at kigge på Olympus (4/3 sensor og crop factor 2) og Fuji (APS-C sensor). Har selv lige suppleret mit Nikon grej med et Fuji X-T1 + 35mm f/2 og et 18-55mm f/2.8-4. Så hvis det bliver Nikon eller Fuji kan jeg blive meget specifik i mine anbefalinger.

Håber at det sætter nogle tanker i gang.
Senest rettet af 9ck 25 nov 2017 12:45 pm, rettet i alt 2 gange.
Mvh. 9ck

9ck
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 284
Tilmeldt: 16 jan 2017 20:48 pm
Kamera: Nikon D750 + Fuji X-T1

Re: nyt kamera

Indlæg af 9ck » 25 nov 2017 12:33 pm

Huskeliste
- taske
- god rem
- ekstra batterier
- ekstra hukommelseskort
- back up mulughed (PC eller ekstern HD med kortlæser)
Mvh. 9ck

Brugeravatar
niels.hr.hansen
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 757
Tilmeldt: 10 jun 2011 23:09 pm
Kamera: Nikon D7200
Geografisk sted: Lyngby
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: nyt kamera

Indlæg af niels.hr.hansen » 25 nov 2017 18:48 pm

Det vil være nærliggende at kigge på et nyere Nikon APS-C kamera fx D3300/D3400 eller D5500/D5600. Det er kameraer der størrelsesmæssigt ligger tæt på dit D40, betjeningen er ikke helt magen til, men Nikon har ikke helt genopfundet menu og knap setup 100% siden D40 blev introduceret for 7-10 år siden. Der vil være en del betjeningsmæssigt genbrug ved at blive i familien.
Alternativ kan du kigge efter et brugt D3200/D5200, for der kan det være du kan få et ekstra eller bedre objektiv med til en rimelig pris.
Du skriver ikke hvilke objektiver du har til D40, men har du købt nogle til D40 kan de genbruges direkte på et nyere Nikon.

Til længere rejser vil jeg foreslå at indkøb nogle ekstra SD kort, 64 Gb kort er overkommelige i pris og rækker til 2-3000 billeder med et 24 Mpix kamera. Køb nok til at du kan bevare en kopi af alle billeder på kort indtil du kommer hjem. SD kort er godt nok ekstremt robuste, men brug lidt penge på etui, så du har samling på dem og de ikke bliver væk undervejs. Etuier fås til 4-6-8 stk og koster ikke det store.

Få dig en anden rem end fabrikkens, fx. sun sniper eller Blackrapid

Objektiver... Mit eget rejse setup rækker fra 11-600mm, så min håndbagage sniger sig over de 10kg... Jeg kan konstatere at en meget stor del kan klares inden for 18-200 mm. Så 2 stk objektiver kan være nok.
Den gode løsning er: 17-50 + 70-200 mm f/2.8
Den tegnebogsvenlige: 18-55 + 55-200 mm f/3.5-5.6

2 tasker: 1 hvor du kan have kamera og 1 ekstra objektiv og 1 hvor du kan have kamera, alle objektiver, computer etc.

Brugeravatar
ERK
Challenger
Indlæg: 2084
Tilmeldt: 03 jan 2011 23:01 pm
Kamera: Nikon D850
Geografisk sted: Brædstrup egnen

Re: nyt kamera

Indlæg af ERK » 25 nov 2017 22:03 pm

Til rejsebrug vil jeg råde dig til at glemme en fototaske med alt muligt udstyr - med mindre du tager på en fotoferie, og det er ikke mit indtryk, at det er det, du skal. Når jeg rejser, er mit standardgrej et Nikon D800 med et 35 mm objektiv. Det er til at slæbe rundt på, det er skarpt og lysstærkt. Alternativt kunne jeg have valgt et mindre kamera med et zoom-objektiv, men min erfaring siger mig, at jeg hellere vil have de fede fotos, som et godt kamera og et godt objektiv kan levere, og så være en smule begrænset af den faste brændvidde. Og i praksis er begrænsningen ikke særlig stor. På en rejse er mit primære formål at skildre de mennesker og landskaber, som jeg møder - ikke at tage billeder, der kræver specielle objektiver som er en pestilens at slæbe rundt med. Skulle jeg komme med et helt konkret forslag, så kunne det være et Nikon D3400 eller D5600 med fx. Tamron 17-50 f/2.8. Hvis du har mod på at rejse med primeobjektiv - og det er altså ikke så farligt - så kunne du i stedet vælge et Nikkor 35 f/1.8 DX. Så har du et udstyr, som følger dig hele tiden, fordi du kan holde ud at slæbe rundt på det. Og nej - så får du får ingen fede billeder fra hvalsafarien - den må du bare opleve og huske selv. Alternativt kan du selvfølgelig vælge en af Nikons standard zooms, fx 18-105, 18-140 eller den noget dyrere (og tungere) 18-200. De giver noget mere fleksibilitet, men de er ikke så lysstærke. Og særligt 18-200 mm´eren er heller ikke specielt let.
Hvis du har en computer med, så indlæs dine billeder jævnligt. Hvis ikke, så have flere SD kort med.
Mvh Erik

Brugeravatar
Aspirant
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1168
Tilmeldt: 18 maj 2011 21:17 pm
Kamera: Canon EOS 6D

Re: nyt kamera

Indlæg af Aspirant » 26 nov 2017 11:31 am

ERK skrev:
25 nov 2017 22:03 pm
Når jeg rejser, er mit standardgrej et Nikon D800 med et 35 mm objektiv. Det er til at slæbe rundt på, det er skarpt og lysstærkt. Alternativt kunne jeg have valgt et mindre kamera med et zoom-objektiv, men min erfaring siger mig, at jeg hellere vil have de fede fotos, som et godt kamera og et godt objektiv kan levere, og så være en smule begrænset af den faste brændvidde. Og i praksis er begrænsningen ikke særlig stor.
:gogo:
Bortset fra, at jeg bruger Canon 6D, er det også mit setup. Er jeg på sommerhusferie i Danmark, tager jeg tasken og de tungere objektiver med, men 28 eller 35 mm klarer det meste fint, og jeg vil ikke have, at fotoudstyret er det, som fylder mest i flybagagen.
Jeg savner Tapatalk
Ceterum censeo filum antiquum esse clausum

Brugeravatar
niels.hr.hansen
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 757
Tilmeldt: 10 jun 2011 23:09 pm
Kamera: Nikon D7200
Geografisk sted: Lyngby
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: nyt kamera

Indlæg af niels.hr.hansen » 26 nov 2017 13:22 pm

Jeg forstår udmærket de 2 seneste vinkler, derfor har jeg 2 tasker med til en lang rejse. En stor tung som bruges til transport, som efterlades på hotellet når jeg tager på udflugter. På udflugter tager jeg så kun kamera og 1-2 objektiver med.
Det omtalte Nikkor 35 mm har jeg stort set kun roser til. På APS-C kan det dog være lidt langt til fx street, her er 24 mm bedre. Du kan dog få 4 stk 35 mm for prisen på et 24 mm...

elkjaern
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 3
Tilmeldt: 25 nov 2017 10:48 am

Re: nyt kamera

Indlæg af elkjaern » 26 nov 2017 14:56 pm

tusind tak for alle svarene og jeres meninger, det sætter gang i nogle tanker :) er lidt ude i jeg ikke vil ha alt for meget udstyr da vi også skal rejse relativt let er nok ude i og prøve noget canon istedet for nikon har kigget en del på 600 d
kan så ikke helt beslutte mig for objektivet, har kigget en del på en 50mm objektiv, men ville en 35mm være bedre? også evt et 18-135 eller 200 også nøjes med at ha det med.
havde også hurtigt kigget på et vidvinkel men kan forstå lidt de er lidt svære at arbejde med ?
det er nok primært billeder af landskab, huse lidt forskellige dyr nogle markeder og sådan, så overlever nok uden et objektiv der kan zoome helt tæt på, men det er jo nemt at sige hjemme fra ;) men hvis man gerne vil rejse lidt let må man jo priotere :)

9ck
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 284
Tilmeldt: 16 jan 2017 20:48 pm
Kamera: Nikon D750 + Fuji X-T1

Re: nyt kamera

Indlæg af 9ck » 26 nov 2017 15:08 pm

En kombo bestående af et 18-135/140mm + en lysstærk 35mm prime ville være et godt valg til APS-C.

Jeg vil lade andre kommentere på 600d eren. FYI så er der et Nikon D7100 til 3500,- på DBA, som jeg vil mene er 600d eren overlegen (har selv ejet sådan et og eneste svaghed er størrelsen på buffer hvis du er den type der skyder “spray and pray”).

PS: En vidvinkel har en mindre brændevidde dvs. større betragtningsvinkel. Det bruger du eks. til landskab - ikke til at zoome tæt ind på. Du vil være fint dækket med de 18mm.
Senest rettet af 9ck 26 nov 2017 15:16 pm, rettet i alt 2 gange.
Mvh. 9ck

Brugeravatar
Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3882
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Kamera: Et par stykker
Geografisk sted: Næstved

Re: nyt kamera

Indlæg af Søren N » 26 nov 2017 15:13 pm

For mig at se er den store fejltagelse man kan begå at ville have grej med til alle eventualiteters, alle typer og motiver man kan risikere at rende ind i Men.
1. Man skal slæbe rundt på det, til tider i terræn og klima man ikke er vant til under tidspres fra rejsefæller
2. De gode billeder kræver at man skal være på stedet på det rigtige tidspunkt hvilket desværre tit ikke kan lade sig gøre.
3. Man har i realiteten ikke rigtigt øje for alle motivområder alligevel så man får alligevel de bedste billeder fra sin "boks" af motivområder.

Mit råd er at gennemtrævle Google, Flickr og andre relevante hjemmesider for mulige billedtyper, vælge ud fra disse med realitetsbrillerne på hvilken slags billeder i forventer at have med hjem og ud fra dette igen med realitetsbrillerne på afgøre hvilke brændvidder der skal medbringes. Et fornuftigt antal Maks kg for fotoudrustning er også relevant. Der er intet mere desillusionerende end at slæbe en masse som ikke giver valuta i gode anvendelige billeder af diverse årsager bl.a træthed medførende ugidelighed med det resultat at man ikke får skiftet til den rigtige brændvidde. Så hellere indskrænke sit område til det nære og få noget super godt med hjem.
Det er jo lidt spøjst at man for bare et halvt århundrede siden var i stand til at lave gode rejsebilleder med kameraer med fast optik i området 35-45mm eller 75-80mm på mellemformat men i dag er det utænkeligt bare at nøjes men en normalzoom.
Søren Nielsen

If we spent more time analyzing our photographs as we did analyzing gear we’d make much better photographs no matter what that gear is.

David Duchemin

9ck
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 284
Tilmeldt: 16 jan 2017 20:48 pm
Kamera: Nikon D750 + Fuji X-T1

Re: nyt kamera

Indlæg af 9ck » 29 nov 2017 11:38 am

@Rasmus - Har sendt dig en PB som du evt. kunne have glæde af.
Mvh. 9ck

Besvar