Side 1 af 1

Hvilket kamera? - Læs her før du spørger!

: 14 apr 2008 19:16 pm
af jakobdam
For at kunne levere et bedre svar på hvilket kamera der kan anbefales til dig, er det en god idé hvis du har en idé om hvad du vil have - og ikke mindst hvor mange penge du vil give.



Her er en tjekliste, som du kan gennemgå - skriv svarene i din post her på forum'et hvor du stiller spørgsmålet "hvilket kamera skal jeg købe". :)

• Ca. prisleje (vi forbeholder os retten til at anbefale Canon EOS 1ds Mark II til 60.000 kroner uden objektiv, hvis der ikke nævnes nogen pris)
• Makro (dvs. fokusering tættere end 50cm., bruges til ekstreme close-up billeder af for eksempel blomster, insekter og lignende)
• Tivoli / Zoologisk Have / Koncerter (situationer der kræver meget zoom)
• Portrætter (personer og dyr)
• Indendørs billeder i svag belysning (situationer der kræver blitz)
• Naturbilleder / panoramabilleder / indendørs arkitektur (situationer der kræver meget vidvinkel)
• Nattebilleder (billeder taget i næsten helt mørke - med andre ord, langtidseksponering)
• Filmoptagelse (filmklip - kvalitet?)
• Kameraets fysiske størrelse (eventuelle krav til lommestørrelse)
• Print - i hvilken størrelse? Op til A4-størrelse? Op til plakatformat (A0)?
• Fokuslag og shutterlag? (Hvor lang tid må der gå fra du trykker på kameraets udløser til billedet tages?)



Hvor finder jeg det billigste kamera?

Søg i prisdatabaserne her:
http://www.edbpriser.dk

Der er oversigt over digitalkameraer og -udstyr fra diverse forhandlere.



Hvad betyder blændeåbning/lukkertid/ISO mv.?

Udtrykkene stammer tilbage fra den analoge kameraverden, og du kan læse detaljeret om de respektive emner her:
http://www.fotostart.dk/index.php?p=300



Lav din egen tråd hvor du spørger ind til lige dit nye kamera.

Tryk på "NytEmne", husk at få de ovennævnte ting med fra tjeklisten :)