Spændende film: Rollei Retro 80S

Spørgsmål/debat om analoge teknikker; herunder filmrelaterede emner, mørkekammer, fremkalderteknikker mv.
Besvar
Brugeravatar
Lars Holte
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1814
Tilmeldt: 09 sep 2008 14:58 pm
Kamera: Pentax - digitalt og film
Geografisk sted: Nordsjælland

Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af Lars Holte » 02 aug 2016 20:39 pm

Som fotograf, som foretrækker traditionel film, oplever man tit triste nyheder om film, der udgår, forsvinder, bliver taget af markedet osv. Men det er ikke så trist alt sammen. Der er fortsat et pænt udbud af spændende film til både sort/hvid og farve, og til tider dukker der optimistiske historier op om, at nedgangen for film har nået bunden, og at en del digitale fotografer vender tilbage til film. Hvorom alting er, nu med Internet og handel over landegrænserne kan man få fat i ting, man aldrig havde hørt om før.

Jeg har derfor leget lidt med nogle Rollei film (som selvfølgelig ikke har meget med kameramærket Rollei at gøre), i dette tilfælde Rollei Retro 80S. Det er en spændende film med sit helt eget look. God kontrast, meget finkornet og stor detaljrigdom. Filmen er vist oprindeligt beregnet til luftfotografering (=AGFA Aviphot Pan 80). Den er pankromatisk, dvs. følsom for alle farver, og rækker helt ind i det nære infrarøde område. Dvs. at den også kan bruges til infrarød fotografering, og at den med traditionelle røde og gule filtre til sort/hvid-fotografering giver nogle helt specielle resultater. Dette udnyttes af nogle fotografer, der gør det i nøgenfotografering, til at få helt skinnende og flotte kroppe med næsten (selv)lysende hud, eller til i det mindste at fjerne mindre fejl i huden som blodårer og røde mærker.

Men jeg er ingen nøgenfotograf. Jeg har dog haft fornøjelse af at bruge filmen alligevel. Her er nogle eksempler:

#1 - Det dansende hus i Prag - god kontrast og detaljrigdom
BilledeDancing House by Lars Holte, on Flickr

#2 - Et brudepar(?) jeg snuppede på trappen (til en sidedør) ind til katedralen i Prag - her er den lysende hud meget fremtrædende
BilledeBridal Shoot at St. Vitus Cathedral by Lars Holte, on Flickr

#3 - En kafé inde i gården til slottet i Prag - bemærk de fine detaljer.
BilledeWatering Hole at Prague Castle by Lars Holte, on Flickr

Jeg har også benyttet den i mit Pentax 6x7-kamera til de multi-eksponeringer, jeg har vist i denne tråd:
Multieksponering på den gamle måde

Man får sig af og til nogle overraskelser med denne film, så den er ikke altid lige nem og forudsigelig at bruge, men jeg kan godt lide resultaterne. Den høje kontrast kan medføre, at højlysene kan blive meget tætte, mens skyggerne kan blive svære at håndtere, men pyt. Det er den slags fortrædeligheder, der i min verden gør filmfotografering ekstra spændende.
Mvh.
Lars

holtelars på Flickr
"Ser på negativer som noget positivt"

Brugeravatar
michaelg
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 765
Tilmeldt: 28 feb 2011 16:22 pm
Kamera: Leica M1-M4,Rolleiflex,Bronica ETRS, Mamiya RZ67
Geografisk sted: Nordfyn

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af michaelg » 03 aug 2016 07:45 am

Det ser godt ud!
Har allerede anskaffet én til eksperimenter med IR-filter.

Mvh. Michael.

Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3813
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Kamera: Et par stykker
Geografisk sted: Næstved

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af Søren N » 03 aug 2016 08:32 am

Filmpusher :D
Dejlige billeder, kunne være man skulle prøve den.
Søren Nielsen

If we spent more time analyzing our photographs as we did analyzing gear we’d make much better photographs no matter what that gear is.

David Duchemin

Brugeravatar
Lars Holte
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1814
Tilmeldt: 09 sep 2008 14:58 pm
Kamera: Pentax - digitalt og film
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af Lars Holte » 03 aug 2016 08:39 am

michaelg skrev:Det ser godt ud!
Har allerede anskaffet én til eksperimenter med IR-filter.

Mvh. Michael.
Ja, denne film er ikke så ringe. Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer.
Søren N skrev:Filmpusher :D
Dejlige billeder, kunne være man skulle prøve den.
Det kunne du jo overveje. Jeg kan i hvert fald godt lide den.
Mvh.
Lars

holtelars på Flickr
"Ser på negativer som noget positivt"

Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3813
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Kamera: Et par stykker
Geografisk sted: Næstved

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af Søren N » 03 aug 2016 08:42 am

Lars Holte skrev:
michaelg skrev:Det ser godt ud!
Har allerede anskaffet én til eksperimenter med IR-filter.

Mvh. Michael.
Ja, denne film er ikke så ringe. Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer.
Søren N skrev:Filmpusher :D
Dejlige billeder, kunne være man skulle prøve den.
Det kunne du jo overveje. Jeg kan i hvert fald godt lide den.
3,90€/stk i 120 hos MACO :zconfd tjoh
Søren Nielsen

If we spent more time analyzing our photographs as we did analyzing gear we’d make much better photographs no matter what that gear is.

David Duchemin

Brugeravatar
Lars Holte
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1814
Tilmeldt: 09 sep 2008 14:58 pm
Kamera: Pentax - digitalt og film
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af Lars Holte » 03 aug 2016 09:07 am

Der er også Rollei 200 Superpan og Rollei Retro 400S i samme serie. De er vist også Agfa Aviphot-film, dvs. hhv. Agfa Aviphot 200 og Agfa Aviphot 400S, men det er 80S, der er mest speciel i mine øjne. Jeg synes dog det er rigtigt fint, at vi har sådanne spændende alternativer til de mere kendte emulsioner fra Ilford og andre standardvarer.
Mvh.
Lars

holtelars på Flickr
"Ser på negativer som noget positivt"

Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3813
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Kamera: Et par stykker
Geografisk sted: Næstved

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af Søren N » 03 aug 2016 09:16 am

Ja jeg har skudt lidt Superman og har stadig noget i fryseren. Også en dejlig film
Søren Nielsen

If we spent more time analyzing our photographs as we did analyzing gear we’d make much better photographs no matter what that gear is.

David Duchemin

Brugeravatar
michaelg
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 765
Tilmeldt: 28 feb 2011 16:22 pm
Kamera: Leica M1-M4,Rolleiflex,Bronica ETRS, Mamiya RZ67
Geografisk sted: Nordfyn

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af michaelg » 30 apr 2017 20:02 pm

Lars Holte skrev:
michaelg skrev:Det ser godt ud!
Har allerede anskaffet én til eksperimenter med IR-filter.

Mvh. Michael.
"Ja, denne film er ikke så ringe. Jeg glæder mig til at høre om dine erfaringer." (Skrevet af Lars Holte.)


Giver mig lejlighed til lidt opfølgning. Mine I.R. Eksperimenter fra sidste måned var knapt så heldige, mest af mangel på grønne blade på træerne og en flot blå himmel med skyer. Jeg har ikke givet op, men skal snart ud med Leica'en igen.
Siden har jeg indkøbt mere af denne film i 120 formatet. Her skudt med Rolleiflex, eksponeret som ISO 64 og fremkaldt med Xtol stock replenished. Jeg blev rædselsslagen da jeg så de store kontraster på negativerne, men forsøgte alligevel med en scanning. Det lykkedes mig at finde en profil i Vuescan som klarede ærterne. ( T-Max 100 i T-Max fremkalder til .55 gamma)
Her synes jeg at detaljerne i skyggerne er helt ok, uden at det går ud over højlysene.

BilledeV8 på spring by Michael G, on Flickr

BilledeMercedes Benz 190 SL by Michael G, on Flickr

BilledeKølerfigur by Michael G, on Flickr

BilledeBroerne under broen by Michael G, on Flickr

BilledeDen lille bådehavn by Michael G, on Flickr

P.S. Undskyld, hvis jeg stjal tråden.

Mange hilsener Michael.

Brugeravatar
Lars Holte
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1814
Tilmeldt: 09 sep 2008 14:58 pm
Kamera: Pentax - digitalt og film
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af Lars Holte » 30 apr 2017 21:02 pm

Det er bare hyggeligt med en opfølgning og en diskussion om en lidt anderledes film med mange spændende muligheder.

På V8 på spring kommer radiatordyret rigtigt flot frem i forhold til baggrunden. Meget spændende fokuslægning. Og kromfladerne er meget godt gengivet. De to næste har fin kontrast og samtidig meget lækre gråtoner. Formene på Mercedes-Benz'en er meget håndgribelige - man kan næsten tage og føle på dem. Og Kølerfiguren derunder indtager en meget tydelig plads i rummet flot adskilt fra baggrunden.

I Broen under broen er der fin rytmik i de to broer, og den øvre bro er meget skarpt og fint gengivet. Den lille bådhavn har stor skarphedsdybde, og alligevel træder fiskebåden fint frem fra baggrunden. Åbenbart en skarp og god film. De kontrastfulde negativer er åbenbart ikke umulige at arbejde med.
Mvh.
Lars

holtelars på Flickr
"Ser på negativer som noget positivt"

Brugeravatar
michaelg
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 765
Tilmeldt: 28 feb 2011 16:22 pm
Kamera: Leica M1-M4,Rolleiflex,Bronica ETRS, Mamiya RZ67
Geografisk sted: Nordfyn

Re: Spændende film: Rollei Retro 80S

Indlæg af michaelg » 01 maj 2017 07:14 am

Tak for de positive tanker om mine billeder Lars. Ingen videnskabelig test, men snarere en praktisk demonstration af en film, jeg kunne blive forfalden til, i hvert fald til sommerbrug.
Filmen er faktisk så finkornet at min scanner, som har autofocus med Vuescan, kom til at lave flere uskarpe resultater. Autofocus skal her forstås sådan, at der stilles skarpt på det punkt hvor cursoren er. Normalt har det ikke den store betydning hvor i billedet det foregår, for der stilles skarpt efter kornene. Den gik bare ikke her, for den kunne ikke finde kornene. Så jeg var nødt til at gå ind i preview og manuelt finde stedet, hvor skarpheden skulle ligge.

Mvh. Michael.

Besvar