Side 1 af 1

Hvilket lys til interiør fotos?

: 30 jan 2017 12:07 pm
af Endersby Photo
Hej,

Jeg er blevet tilbudt en prøve opgave på at tage nogle indretningsbilleder for et klædeskabs firma.
Da jeg normalt arbejder med mennesker og helst ude, er jeg usikker på hvilket lys jeg skal have med for at få så rent og lyst et billede som muligt, uden at skulle skyde med en høj ISO.
Kan jeg få foreslag til lys, samt WATT?
Mange tak.

VH Nanna

Re: Hvilket lys til interiør fotos?

: 30 jan 2017 12:47 pm
af ChristianSH
Da et skab står stille er det lige gyldigt hvor lang eksponeringstid man bruger. Det kan derfor klares med et stativ istedet for at hæve iso.

Du kan dog sagtens gøre det avanceret ved at bruge flash evt med en passende gel, som kan give lidt interessant lys her og der, og så photoshoppe det sammen bagefter.

Re: Hvilket lys til interiør fotos?

: 30 jan 2017 20:44 pm
af nikon
Da der netop er tale om ikke-bevægelige emner vil fastlys være udmærket at anvende da du kan bruge stativ og derved holde ISO nede.
Desuden har fast lys den fordel at du med det samme kan se hvor skyggerne falder og korrigere lyset.

/preben

Re: Hvilket lys til interiør fotos?

: 31 jan 2017 21:16 pm
af Endersby Photo
nikon skrev:Da der netop er tale om ikke-bevægelige emner vil fastlys være udmærket at anvende da du kan bruge stativ og derved holde ISO nede.
Desuden har fast lys den fordel at du med det samme kan se hvor skyggerne falder og korrigere lyset.

/preben

Hej Preben. Tak! Ja jeg er klar over stativet og den lave iso, men skal helst undgå skygger fuldstændigt. Så er usikker på hvilket system der vil være bedst at bruge. :)

Re: Hvilket lys til interiør fotos?

: 31 jan 2017 23:22 pm
af jens ole
Måske du først skal vurdere det naturlige lys. Kommer der lys fra vinduer er det svært at komme udenom. Og så kan man komme langt med en god fillflash. den skal du nok bruge trådløst og bounce mod noget hvidt, hvis muligt. Er der lys fra vinduer så vælg en dag hvor der er overskyet. Har du ingen dagslys, men kun kunstigt lys. Kan det godt blive svært. Men et stativ og nogle gode studieflash med store paraplyer kan nok være nyttige der.
Softbokse er bedst egnede til mindre møbler , som stole, små borde ol. De spreder ikke lyset nok til at fotografere f.eks miljøer. Og en boomstand vil måske komme ind i billedefladen.
Af studieflash skal du nok have et par stk. af mindst 300 watt. Det behøves ikke at være dyre flash. Så hellere ofre lidt mere på et par gode stativer. Jeg er rimeligt træt af et par billige stativer til 500 kr, som jeg bruger, og så er det endda baggrundsstativer jeg bruger til den ene flash.
Men du skal ikke kun være fokuseret på lyset. Omgivelserne du fotografere møblerne i betyder utroligt meget.
Ligeså opstilling og og eventuelt tilbehør. Du bør også snakke med din arbejdsgiver om hvad han/hun kan lide. Han eller hun kan måske vise nogle billeder, som viser hvilken stil vedkommende ønsker.
Når jeg ser et godt billede af et klædeskab for mig, ser jeg et skab oplyst af et blødt lys fra et vindue, som måske har gardiner af tyl, eller lignende, som bløder lyset op. Og så eventuelt bruge en filflash, hvis lyset fra et vinduet er for skarpt og måske et lille velvalgt bord med en diskret vase eller blomst. Er det et ensartet farvet skab kan det være velvalgt med en kraftig , med diskret farve som modpol. F.eks. en blomst eller lignende.
Men egentligt går det ud på at udnytte de muligheder du får til rådighed bedst muligt, og forklare, at hvis du får et rodet rum med skjoldede vægge til rådighed så kan kameraet ikke lave mirakler, men viser det man fotografere.
Og selvfølgelig. hvis du har mulighed for at bruge det naturlige lys, er en reflektor altid godt at have ved hånden.
Mvh. Jens Ole

Re: Hvilket lys til interiør fotos?

: 01 feb 2017 12:35 pm
af nikon
Hvis det er meget nødvendigt at der ikke må være skygger så mener jeg at fast lys er nødvendig for her kan du med det samme se hvordan lyset falder og om / hvor evt. skygger opstår.
Det er meget svært at håndtere med flash med mindre du vil ud i deciderede studieflash med pilotlys.

jens ole kommer med gode tanker til projektet....

/preben

Re: Hvilket lys til interiør fotos?

: 01 feb 2017 13:27 pm
af phw
Du kan evt. bruge nogle reflektor skærme til at opbløde skyggerne.

Hvis du begynder at bruge flere forskellige lyskilder (Dagslys, flash, fast lys etc) så er det vigtigt aty de alle har den samme farvetemperatur.
Hvis de forskellige lyskilder ikke har samme farvetemperatur får du svært med at styre farverne.

Re: Hvilket lys til interiør fotos?

: 01 feb 2017 18:02 pm
af Søren N
Selvfølgelig vil, og skal, der være skygger på billedet. Jeg har i hvert fald endnu ikke set et ordentligt billede uden. Det er derimod vigtigt at kunne kontrollere dem ved at have kontrol over lyset. Det fleste billeder man finder ved en billedsøgning på "klædeskabe" kendetegnes ved bløde ikke helt udfyldte skygger fra store lyskilder. Sol og flash kan gøres til store lyskilder med f.eks et stort hvidt badeforhæng og skygger kan fyldes ud med store hvide reflekterende flader.

Re: Hvilket lys til interiør fotos?

: 03 feb 2017 10:44 am
af nikon
+1 ;-)

/preben