Objektiv - Fujinon XF 90mm F2 R LM WR

- Til anmeldelse af FujiFilm udstyr og tilbehør. Også uoriginal/tredjeparts tilbehør/udstyr! Anmeldelsen SKAL skrives her, og IKKE blot være et link til anden side.
Besvar
Brugeravatar
Kalle_dk
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2573
Tilmeldt: 22 feb 2010 01:01 am
Kamera: Fuji X-T3 - Fuji X-H1 - Fuji X-100s

Objektiv - Fujinon XF 90mm F2 R LM WR

Indlæg af Kalle_dk » 12 apr 2019 15:48 pm

Jeg har i få dage været den lykkelige ejer af dette herlige 90 mm objektiv, som jeg bruges
på mit Fuji X-T3 kamerahus. Indtil nu må jeg sige at mine forventninger til objektivet blev
indfriet. Intet holdes skjult på internettet, og diverse anmeldelser/youtube-videoer jeg har
set, bekræfter da også mine oplevelser med objektivet. Det tegner tilfredsstillende skarpt
på blænde 2. På blænde 2.8, 4, 5.6 og 8 tegner det lidt skarpere (læs = fantastisk skarpt).

Jeg har ikke forsøgt mig på blænde 11, og da jeg sjældent skyder "over" blænde 8, er det
ikke så vigtigt for mig hvordan objektivet klarer sig der, men det skulle efter diverse net-
anmeldelser være ganske godt.
Fuji 90mm.jpg
Fuji 90mm.jpg (113.06 KiB) Vist 6477 gange


Light-fall-off:

Der bemærkes en smule vignetting ved fuld blændeåbning, men ikke mere end at det nemt kan "justeres"
med RAW-konverteren, hvis man ønsker det. Fra blænde 2.8 er der ikke meget tilbage af denne "unode".
Det er supergodt!


Purple-fringing:

Gravemaskine.jpg
"Gravemaskine" (f/2.0)

Gravemaskine_300_crop.jpg
300% crop af "gravemaskine" (f/2.0)

På blænde 2 ses purple-fringing i høj-kontrast områder, men det er bestemt set værre fra andre gode
objektiver. Fra blænde 2.8 skal man lede længe efter selv de svageste violette kanter på skinnende
objekter. Det er supergodt!

Træ.jpg
Træ / natur i den lokale skov (f/2.0)

Træ_100_crop.jpg
Træ / natur i den lokale skov (f/2.0) 100% crop fra RAW-fil


Farver, kontrast og bokeh er som jeg forventede - helt iorden :gogo:

PS: Der er ikke tilført unsharp mask eller lignende skarpheds-tilføjelser på de viste fotos.

Objektivet er næsten kun lavet af metal og glas. Ingen "tarvelig" plastik her. Det hele føles mekanisk lækkert og stabilt. Den store fokus-ring er nem at bruge. Stor "vandring" hvis du vil fokusere manuelt, og det hele føles som kører det i fedt/olie; tilpas stramt og så alligevel ikke. Lækkert! Blænderingen er en smule mere stram end på andre Fuji X-objektiver, men stadig tilpas nem og præcis at dreje på, med tydelige "klik".

Objektivet vejer 540 gram, er 105 mm langt og ca. 75 mm i diameter. Det anvender 62 mm filtre. De 90 mm brændvidde svarer ca. til en beskæring med et 137 mm objektiv på et fullframe-kamera.

og så lige en bemærkning til et fænomen folk har undret sig over på nettet; den svage "klonk"-lyd som høres når objektivet vendes lodret op eller ned, når der ikke er "strøm" på / fokusering. Dette er ikke en fejl, oplyser Fuji. Jeg kender ikke den korrekte tekniske forklaring, men det er noget med en skinne/magnet som flytter på et fokuserende linse-element. Så længe det SKAL være sådan, er jeg helt rolig, og tænker ikke mere over fænomenet, og da jeg ikke "kaster" rundt med mine objektiver.....

Brugeravatar
Limone
Moderator
Moderator
Indlæg: 1271
Tilmeldt: 01 mar 2012 20:28 pm
Kamera: Nikon D700, Panasonic Lumix LX100
Geografisk sted: Midtfyn

Re: Objektiv - Fujinon XF 90mm F2 R LM WR

Indlæg af Limone » 12 apr 2019 15:51 pm

Tillykke med objektivet. Det ser godt ud 😃
vh
Morten Søe
You'll never walk alone

Brugeravatar
Kalle_dk
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2573
Tilmeldt: 22 feb 2010 01:01 am
Kamera: Fuji X-T3 - Fuji X-H1 - Fuji X-100s

Re: Objektiv - Fujinon XF 90mm F2 R LM WR

Indlæg af Kalle_dk » 12 apr 2019 15:53 pm

Limone skrev:
12 apr 2019 15:51 pm
Tillykke med objektivet. Det ser godt ud 😃
Tak :gogo: Jeg er svært glad for det :lol:

Brugeravatar
Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4248
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Geografisk sted: Næstved

Re: Objektiv - Fujinon XF 90mm F2 R LM WR

Indlæg af Søren N » 12 apr 2019 15:54 pm

Min 80er gør det samme og sigma 60mm art lyder decideret som om den er ved at falde fra hinanden...... Lige indtil der kommer strøm på.
Det er vist nok fordi det er en lineær motor.
Søren Nielsen

If we spent more time analyzing our photographs as we did analyzing gear we’d make much better photographs no matter what that gear is.

David Duchemin

Brugeravatar
Kalle_dk
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2573
Tilmeldt: 22 feb 2010 01:01 am
Kamera: Fuji X-T3 - Fuji X-H1 - Fuji X-100s

Re: Objektiv - Fujinon XF 90mm F2 R LM WR

Indlæg af Kalle_dk » 12 apr 2019 15:58 pm

Søren N skrev:
12 apr 2019 15:54 pm
Min 80er gør det samme og sigma 60mm art lyder decideret som om den er ved at falde fra hinanden...... Lige indtil der kommer strøm på.
Ja det er vist ikke et enestående tilfælde med 90 millimeteren. Jeg kan iøvrigt svagt huske, at de par Nikon objektiver jeg har haft med "antiryst", også siger mærkelige lyde når det ikke er tilkoblet kameraet. Det skyldes så vist det specielle "rystesystem", men det lyder næsten ligesådan som med Fuji objektivet (som IKKE har antiryst)

Brugeravatar
Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4248
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Geografisk sted: Næstved

Re: Objektiv - Fujinon XF 90mm F2 R LM WR

Indlæg af Søren N » 12 apr 2019 16:07 pm

Mine andre stabiliserede objektiver gør det ikke
Søren Nielsen

If we spent more time analyzing our photographs as we did analyzing gear we’d make much better photographs no matter what that gear is.

David Duchemin

Besvar