Lidt om retningsbestemt lys og overflader

KUN GUIDER OG TUTORIALS HER! - Har du en teknik du ønsker at indvie andre i? Selve billedtagningsprocessen, efterbehandlingen - eller begge dele? Så post din guide her, og inspirér andre ved at vise os hvordan du gjorde!
Besvar
Brugeravatar
Finsen
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 493
Tilmeldt: 05 jun 2009 23:15 pm

Lidt om retningsbestemt lys og overflader

Indlæg af Finsen » 17 sep 2018 16:18 pm

Der her været nogle som undre sig over hvordan lyset er lavet i billede https://www.fotostart.dk/index.php?p=110&i=110120 som jeg har uploadet,
jeg leger lidt med lyset, selvfølgelig for at opnå anderledes billeder.

I dette tilfælde skal vi vide lidt om overflader og hvordan vi kan styre lyset meget præcist, lidt om hvordan lys falder af, samt værktøjerne til at kontrollere tingene.

Først og fremmest skal vi være bevidst om, at vores kamera registrere reflekteret lys, groft sagt - Lys på noget og kameraet fanger det lys som reflekteres fra de overflader vi lyser på, sluk lyset eller lav vinklen om og kameraet registrere ikke noget lys, altså sort.

Det kan vi udnytte i blanke overflader fordi den blanke overflade ikke diffusere lyset på samme måde som en ru overflade, samtidig skal vi vide, at indgangsvinkel er lig med udgangsvinkel, altså et retningsbestemt lys, lyser på en overflade i en given vinkel og den reflektion som lyset laver ( udgangsvinkel ) er det vores kamera registrere. lidt ligesom med billardkugler.

Her prøver jeg at illustrere lys på en ru overflade ( det sorte er skyggen )
A: lyset på kamera akse, lyset reflekteres i alle retninger pga. den ru overflade og kameraet kan se det reflekterede lys fra overfladen.
B: vi opnår næsten de samme reflektioner som i A.
C: omvendt af B. men samme resultat. ( groft sagt )
light2.jpg

Nu bruger vi en glat overflade og reflektionen fra lyskilden kan kun ses, når udgangsvinklen rammer kameraet ( nok noget fortegnet ) men i fanger nok ideen.
A: lyset på kamera akse, lyset reflekteres lige tilbage i kameraet ( prøv en flash direkte i et spejl )
B: her er lyset flyttet, således udgangsvinklen ikke rammer kameraet ( altså sort )
c: samme som B.
Det er den metode vi kan bruge til at undgå reflektioner i briller, når vi laver portrætter.
light1.jpg
Det er samme princip jeg har brugt til billedet af lysene, men for at forstå hvordan starinlysene er oplyst skal vi lige vide hvordan vi kan lave retningsbestemt lys.
Der er flere måder til at opnå dette, denne gang er der brugt en snoot med en grid.
En snoot er bare en skærm/rør som begrænser lyssprædningen og gridden er en måde til at forstærke denne effekt, således jeg kan kontrollere og lyse på et meget afgrænset område, lidt som en laser, husk på at lyset også reflekteres fra omgivelserne og hvis ikke man står i en stor hal, kan en hvid væg nemt lave strølys, som kameraet registrere igen fordi vi ikke har kontrol med vinklerne.

En anden ting jeg udnytter er den måde lys falder af på. Meget forenklet så er det sådan at lys falder hurtigt af jo tættere det er på det man vil lyse på, og omvendt jo længere væk lyskilden er jo længere når lyset med samme intensitet, altså kort afstand til lyskilden hurtigt falloff og omvendt, det er blandt andet derfor jeg bruger løse diffusere for at separere kvaliteten af lyset fra falloff, simpelthen for at opnå kontrol -
exemp6.jpg
Lys tæt på = hurtig falloff
exemp4.jpg
lys langt væk = langsom falloff
Så til dette billede er der brugt en sort glasplade til underlag, kameraet kikker vinkelret på ( oppefra og ned ) jeg laver retningsbestemt lys fra en lav vinkel, således underlaget ikke reflektere lyset ( altså sort ) og jeg bruger afstanden mellem starinlys og flash, således der er minimal falloff ( lang afstand ), samtidig med at jeg sørger for ikke at få strølys fra den hvide væg 1,5m væk.

her er et par andre billeder hvor jeg udnytter fysikken på samme måde, husk underlaget er blank og det er den direkte spejling som bestemmer om vi skal have sort eller hvid baggrund eller for den sags skyld et eller andet midt i mellem.
P4179278a.jpg
håber i blev lidt klogere og ohhhh ja jeg har meget travlt, så i får den rå version med stavefejl og hele molevitten, er der spørgsmål skal jeg nok vende tilbage, men husk jeg har travlt, så det er ikke sikkert jeg er der med det samme og så får jeg forøvrigt heller ikke nogle mails fra fs.

mvh. Finn

Brugeravatar
raj
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4153
Tilmeldt: 19 okt 2011 20:40 pm
Kamera: a900
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Lidt om retningsbestemt lys og overflader

Indlæg af raj » 17 sep 2018 19:10 pm

Tak!
Det ville være sjovt at se opstillingen til billedet af lysene

Hilsen Jonas

Brugeravatar
Smittefar
Challenger
Indlæg: 8356
Tilmeldt: 26 mar 2011 09:21 am
Kamera: Canon 6D

Re: Lidt om retningsbestemt lys og overflader

Indlæg af Smittefar » 17 sep 2018 21:50 pm

Altid inspirerende Finsen - Tak for det :)

Besvar