Mikromajs og Krydspolarisation

KUN GUIDER OG TUTORIALS HER! - Har du en teknik du ønsker at indvie andre i? Selve billedtagningsprocessen, efterbehandlingen - eller begge dele? Så post din guide her, og inspirér andre ved at vise os hvordan du gjorde!
Besvar
Brugeravatar
Stone G.
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1038
Tilmeldt: 29 jan 2010 21:20 pm
Kamera: Diverse Pentax
Geografisk sted: Nordsjælland
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Stone G. » 16 jan 2013 11:26 am

En del makrointeresserede har sikkert prøvet at fotografere gennem et mikroskop og fundet, at det er en ret så frustrerende oplevelse: Selv med bedre mikroskoper bliver billedt fladt, og det meget lille blændeforhold afslører ubarmhjertigt alt støv, urenheder og fejl i glasset, det være sig, sensoren, objektglasset eller mikroskopet objektiv og okular.

Men nu faldt jeg over dette præparat fra et børne-plastic-fantastic-mikroskopkit, der indeholder alt - lige bortset fra anstændige optiske komponenter:

Billede
Figur 1.

Det er et tyndsnit af majs, og jeg fik lyst til at fotografere det. Som sagt så gjort: Et paprør med et pol-filter i toppen og en LED-pandelampe som lyskilde i bunden udgjorde min mikroskop-base, og mit trofaste Tamron Adaptall-2 Model 01A CF-Makro objektiv med påsat pol-filter sammen med en Soligor 32mm mellemring og en Tamron SP F-series 2X TC udgjorde min mikroskop-optik:

Billede
Figur 2.

Det er selvfølgelig kun ekstrem makro i mild grad (M=2:1), men før AV signalet fra kameraet in i en PC ved hjælp af en videograbber (eller HDMI-signalet ind i et TV, hvis det skal være rigtig fint). Med 1 - 10X forstørrelse i liveview har man så et ganske hæderligt digitalt mikroskop:

Billede
Figur 3.

Og så kan man selvfølgelig også fotografere objektet direkte. Med lidt tæt cropping får man så noget, der ganske godt ligner et mikro-foto:

Billede
Figur 4. (100% crop, nedskaleret)

Men hvor kommer så krydspolarisationen ind? Jo, i en tidligere tråd, har jeg vist, hvordan krydspolarisation kan udnyttes til at udslukke eller styre reflekser:

Kryds-polarisation og refleksionerne der blev – helt – væk


Mange kender også effekten af krydspolarisation fra variable ND-filtre, men der er måske færre, der ved, at mange gennemsigtige materialer har den egenskab, at de kan dreje polarisationsvinklen, når de gennemlyses af polariseret lys. Tag for eksempel denne gennemsigtige plastic lineal:

Billede
Figur 5.

Stik nu sådan en lineal ind mellem to polfiltre, der er drejet i forhold til hinanden til maksimal udslukning af det lys, der får lov til at slippe ind i objektivet. Man ser, at linealen er alt andet end usynlig, fordi den har drejet polarisationsvinklen:

Billede
Figur 6.

Farverne fremkommer ved, at der er indre spændinger i materialet, og lokalt drejes lys af forskellig bølgelængde derfor i forskellig grad.

Denne effekt kunne måske også briuges til min majsprøve?

Og jo, det kunne den. Så her kommer en serie fra maksimal udslukning til maksimal lysgennemgang. Jeg vil lade billederne tale for sig selv men skal lige bemærke, at det blålige diodelys giver et lidt kedligt, fladt billede med farvestik:


Billede
Figur 7: Maksimal udslukning. JPEG direkte ud af kameraet.

Probelemet er, at diodelys, som, fra min billige pandelampe er næsten monochromatisk, men heldigvis ikke helt, så en strækning af levels fremhæver både kontast og farver. Dette har jeg så gjort i alle de følgende billeder og i Figur 4 ovenfor. Men derudover er der ingen billedbehandling involveret i de følgende billeder. der alle er 100% uskalerede crops. Bemærk i øvrigt myriaderne af hvide prikker i objektglasset. Polariseret lys fremhæver desværre også alle urenhederne i dette billige kineser-glas!

Billede
Figur 8: Samme bilede som Figur 7, men med levels strukket.

Billede
Figur 9

Billede
Figur 10

Billede
Figur 11

Billede
Figur 12 (meget tæt på maksimal lysgennemgang)

Billede
Figur 13 (maksimal lysgennemgang er passeret)

Bemærk, at nogle celler virker helt "døde" (det var de formodentlig også, da prøven blev lavet) og inaktive, medens andre indeholdeholder aktive strukturer, der drejer lyset og skifter farve med graden af krydspolarisation. Bemærk også, hvordan der er varierende skyggevirkninger, der i visse tilfælde giver et 3-D agtigt indtryk.

Sådan kan man dissikere sine prøver yderligere og få fremhævet områder og strukturer, man umiddelbart ikke lige ville få øje på.

Jo, polariseret lys er en dejlig ting.
m.v.h. / Steen G. B.
www.gyes.eu

RasmusR
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1175
Tilmeldt: 24 sep 2009 17:35 pm
Kamera: Ja
Geografisk sted: Nørrebro

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af RasmusR » 16 jan 2013 18:59 pm

Fin lille gennemgang - tak for kigget og tippet :-)

Brugeravatar
John Nyberg
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4828
Tilmeldt: 08 aug 2007 13:58 pm
Kamera: Pentax K1 og K5 samt Olympus E-30
Geografisk sted: København
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af John Nyberg » 16 jan 2013 21:36 pm

Fantastisk, syntes jeg. det er en glimmerende udnyttelse af både fejl og muligheder, og så er det jo i virkeligheden sådan tæt på at være "lige til at gå til". Herligt.
Venligst John

http://www.hdrfoto.dk
- giver dig 15% rabat ved køb af Photomatix. Brug koden "hdrfoto15"


- fotograferer med hjertet

Brugeravatar
Stone G.
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1038
Tilmeldt: 29 jan 2010 21:20 pm
Kamera: Diverse Pentax
Geografisk sted: Nordsjælland
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Stone G. » 17 jan 2013 18:05 pm

Tak til RasmusR og John Nyberg for pæne ord. Det glæder mig, at I finder min lille tutorial interessant og relevant.

Og specielt til John Nyberg: Ja, det er faktisk "lige til at gå til"; dog leder jeg stadig efter den ideelle, kompakte og batteridrevne lyskilde, så hvis nogen har forslag til et godt, kontinuerligt makro-lys, hører jeg meget gerne.
m.v.h. / Steen G. B.
www.gyes.eu

Brugeravatar
John Nyberg
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4828
Tilmeldt: 08 aug 2007 13:58 pm
Kamera: Pentax K1 og K5 samt Olympus E-30
Geografisk sted: København
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af John Nyberg » 18 jan 2013 12:51 pm

...jeg ved ikke, det er jo svært, når du ønsker dig kontinuerligt, batteridrevet. Men min første tanke var faktisk noget lyslederkabel - i stil med de der stuebelysningstingester, der var moderne for 20-30 år siden (godt nok på 230V). Der vil du kunne forme lysudladning ret præcist så den passer den åbning, som du har brug for at få oplyst :-)

red: men det kunne også være noget i retningen af: http://www.ebay.co.uk/itm/Macro-Ring-Fl ... 4d003fc182
Venligst John

http://www.hdrfoto.dk
- giver dig 15% rabat ved køb af Photomatix. Brug koden "hdrfoto15"


- fotograferer med hjertet

Brugeravatar
Stone G.
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1038
Tilmeldt: 29 jan 2010 21:20 pm
Kamera: Diverse Pentax
Geografisk sted: Nordsjælland
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Stone G. » 22 jan 2013 01:09 am

Tak for link John. Det var godt nok billigt for en LED Ring Light i forhold til de DK-priser, jeg har fundet. Tør man mon?

Nå indtil videre klarer jeg mig med dette hjemmestrikkede LED array (pris = 2 X 10 DKK):

Billede

Farvetemperaturen er ikke optimal, men det giver et kraftigt og ensartet lys, så jeg fik lyst til at prøve med lidt ekstra ekstrem makro ved hjælp at okularprojektion med et orthoskopisk 5mm okular. Det giver mig op til M = 8:1 med samme objektiv og nu ser det u-croppede billede sådan her ud:

Billede

Men ak, som et ikke-skaleret 700 px crop (samme størrelse som i mit oprindelige indlæg) tydeligt viser, er diffraktionsuskarpheden voldsomt tydelig her:

Billede

Kravene til plan parallelitet mellem sensor og objekt ved M=8:1 er ganske skrappe, så jeg har blændet objektivet ned til f/8 for at få den nødvendige dybdeskarphed og betaler altså prisen.....


Så går det straks bedre ved M = 4:1 (med samme okular):


Billede

Billede

Med min opstilling går grænsen altså cirka her, men det er vel heller ikke så ringe endda?
m.v.h. / Steen G. B.
www.gyes.eu

Bad123
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 17 okt 2014 13:25 pm

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Bad123 » 17 okt 2014 13:33 pm

Sådan kan man dissikere sine prøver yderligere og få fremhævet områder og strukturer, man umiddelbart ikke lige ville få øje på.
Try out our free ExamCollection 300-135 passguide with 100% ICDL Our high quality examsheets itil prepares Cornell University

Brugeravatar
Hasseltoft
Challenger
Indlæg: 7325
Tilmeldt: 18 dec 2008 00:21 am
Kamera: Canon 5D III
Geografisk sted: København K
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Hasseltoft » 17 okt 2014 13:58 pm

Det er nogle meget smukke strukturer.
Jeg ville bruge sådan en led pære til det, de giver et rigtigt godt lys med en RA værdi på 93.
http://www.greenline.dk/led-paerer-led- ... d-paerer-p
Eller hvis der er plads til den, RA 97
http://www.greenline.dk/led-paerer-led- ... ed-paere-p
Jeg bruger begge til belysning i båden og de nærmer sig lyskvaliteten i halogen lys.

Venlig hilsen Jesper

Brugeravatar
rip59
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 11294
Tilmeldt: 20 aug 2006 11:07 am
Kamera: Nikon
Geografisk sted: Skåne, Sverige

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af rip59 » 18 okt 2014 10:06 am

Ang lys, jeg bruger et program til min Samsung Pad som hedder "Light Table", jeg bruger det når jeg laver affotograferinger af negativer og diapositiver.
PS! Husk at lyfte emnet lidt fra overfladen på din Pad.

Rip
"Vær nidkær med hvad du skriver, men storsindet med hvad du accepterer!". Internetadfærd
UV-filter = Uden Virkning filter.
ISO, Blænde og lukkertid.

Brugeravatar
Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3958
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Kamera: Et par stykker
Geografisk sted: Næstved

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Søren N » 18 okt 2014 17:14 pm

Krystaller af sukker dyrket på glas er et fortrinligt motiv med omttalte teknik
Søren Nielsen

If we spent more time analyzing our photographs as we did analyzing gear we’d make much better photographs no matter what that gear is.

David Duchemin

Frank R
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2268
Tilmeldt: 13 jan 2009 12:29 pm
Geografisk sted: Nær Ribe

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Frank R » 19 okt 2014 13:57 pm

rip59 skrev:Ang lys, jeg bruger et program til min Samsung Pad som hedder "Light Table", jeg bruger det når jeg laver affotograferinger af negativer og diapositiver.
PS! Husk at lyfte emnet lidt fra overfladen på din Pad.

Rip
Er det en "disciplin" man kan få dig til, at give en kort gennemgang af fremgangsmåde og efterbehandling til :-)
Hilsen Frank

Brugeravatar
rip59
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 11294
Tilmeldt: 20 aug 2006 11:07 am
Kamera: Nikon
Geografisk sted: Skåne, Sverige

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af rip59 » 19 okt 2014 22:00 pm

Frank R skrev:
rip59 skrev:Ang lys, jeg bruger et program til min Samsung Pad som hedder "Light Table", jeg bruger det når jeg laver affotograferinger af negativer og diapositiver.
PS! Husk at lyfte emnet lidt fra overfladen på din Pad.

Rip
Er det en "disciplin" man kan få dig til, at give en kort gennemgang af fremgangsmåde og efterbehandling til :-)
Ja, men det bliver ikke lige de første par uger da jeg har ret meget arbejde for mig.

Men visse af mine erfaringer med almindeligt 1:1 macro objektiv er vel næppe relevante for dine meget tætte optagelser med microskop?

Men grunden til at emnet/filmen skal lyftes fra Pad'en, fælles for vores brug, er at man jo ikke skal fotografere Pad'ns pixlede overflade, den skal lige som ud af focus. Jeg hæver min ca 5 cm, men jeg er ret sikker på at et par cm er rigeligt til at gøre det difust nok. Jeg laver optagelserne i et rimeligt mørkt rum, så kan de negativfilm i negativholder jeg skal affotografere og kamera bare ligge løst og henholdsvis sidde på stativet uden større foranstaltninger for at skærme af for lys mellem objektiv og emne.

Rip
"Vær nidkær med hvad du skriver, men storsindet med hvad du accepterer!". Internetadfærd
UV-filter = Uden Virkning filter.
ISO, Blænde og lukkertid.

Frank R
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2268
Tilmeldt: 13 jan 2009 12:29 pm
Geografisk sted: Nær Ribe

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Frank R » 20 okt 2014 00:10 am

Det er helt OK.
Jeg fandt den her side om emnet

http://www.dpbestflow.org/camera/camera-scanning
Hilsen Frank

daemonoropsis
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 19 dec 2014 09:48 am

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af daemonoropsis » 19 dec 2014 09:55 am

Ikke batteri drevet men disse er enormt populære blandt stakkere da de er billige, fleksible og let kan monteres på andet end den medfølgende base:

http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/50163202/

Jeg har aldrig forsøgt at bruge dem til at fotografere flade objekter igennem glas men de er overraskende fode til prisen så de er måske et forsøg værd.

kig evt i disse dele af photomacrography.net:
http://www.photomacrography.net/forum/v ... m.php?f=14
http://www.photomacrography.net/forum/v ... m.php?f=25

et tip hvis man skal bruge mere end en er at købe dem samtidigt der der kan være farve forskelle mellem batches fra ikea. jeg bruger 4 af dem men én af dem er købt senere end de 3 første og den giver et mere grønt lys end de andre så de bliver brugt til baggrunde.

Brugeravatar
Stone G.
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1038
Tilmeldt: 29 jan 2010 21:20 pm
Kamera: Diverse Pentax
Geografisk sted: Nordsjælland
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Mikromajs og Krydspolarisation

Indlæg af Stone G. » 24 feb 2015 00:46 am

Søren N skrev:Krystaller af sukker dyrket på glas er et fortrinligt motiv med omttalte teknik
Jeg har endnu ikke 'turdet' binde an med sukkervand (det klistrer!) men her er noget andet fra køkkenregionerne (i hvert fald der hvor man sylter og koger marmelade).

Vinsyre og citronsyre opløst i lidt varmt vand og inddampet på et stykke plant glas giver nogle ret amorfe krystaller, der ved første øjekast måske ikke ser så spændende ud:

Billede

Men i krydspolariseret lys får farven en helt anden lyd:

Vinsyre:
Billede


Citronsyre:
Billede
m.v.h. / Steen G. B.
www.gyes.eu

Besvar