Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

KUN GUIDER OG TUTORIALS HER! - Har du en teknik du ønsker at indvie andre i? Selve billedtagningsprocessen, efterbehandlingen - eller begge dele? Så post din guide her, og inspirér andre ved at vise os hvordan du gjorde!
Besvar
Brugeravatar
mlaumann
Rang: Aktiv
Rang: Aktiv
Indlæg: 69
Tilmeldt: 09 jan 2013 23:20 pm
Kamera: Canon 6D + Canon 1Ds Mk iii
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af mlaumann » 01 jun 2014 20:36 pm

Hello!

Hvis man kender lidt hvad jeg tidligere har lavet, vil man lynhurtigt bide mærke i at dette projekt skiller sig en del ud – både hvad angår temaet, men også selve postprocessen.
Ikke desto mindre var det lige netop dét jeg fandt virkelig interessant, da modellen Maria Amanda kom til mig, og spurgte om jeg ikke ville lave en serie af billeder med hende, som tog udgangspunkt i en krone hun havde fundet på nettet.

Maria laver normalt alternative billeder, og har det meste af sin karrierer lavet stockfotos. Hendes stil bære voldsomt præg af hendes fascination af subkulture, så som goth, steampunk og fantasy.
Men hun havde altså fundet denne krone på nettet, kontaktede mig og valgte at købe den hjem da den åbenbart var identisk med en eller anden fra en film kaldet ’Snow white & The Huntsman’. (Dronningen der i filmen bærer kronen, hedder iøvrigt: Ravenna! Bum! Der har vi titlen.. ;))

Jeg havde aldrig prøvet noget ligende – så jeg var naturligvis klar! :gogo:


Det første jeg gjorde var, som altid, at granske nettet for al inspiration jeg overhovedet kunne finde.
Søgte efter tidligere shoots med temaer som førnævnte ’goth’ og ’fantasy’, men samtidig ønskede jeg at det skulle have et pift af fashion og awesomeness (yep…I just made that one up!) også, da det er den genre jeg normalt bevæger mig indenfor.
Derefter taler man, som mange af jer nok allerede ved, en hel del frem og tilbage model og fotograf imellem.
Gider som sådan ik’ komme nærmere ind på den del, så lad os springe direkte til selve shootet.


Billedet vi skal gennemgå i dette indlæg er dette:

Billede


Jeg valgte at skyde billederne i studie fordi…...jeg ku’?! :p Der ligger som sådan ikke nogle dybere tanke bag, andet end det gjorde vi.
Da vi var blevet enige om et nogenlunde look, vidste jeg at der skulle bruges en sort- eller mørk baggrund. Vi endte med en meget mørkegrå.

MUA’en (Makeup Artisten), Niels Laigaard, foreslog vi smed noget ekstremt langt og voldsomt hår på Maria, og dette var jeg helt nede med! – Jo vildere, jo bedre! Men dette betød også, at jeg så mig nødsaget til at smide noget kantlys på netop håret, for at give det lidt mere volumen og gøre det mere pompøst, så det ikke bare smeltede sammen som én stor klump. Jeg følte det var vigtigt at give det nogle nuance forskellige, og dette blev opnået ved at bruge ekstra lys.

Speaking of lys..
Til dette shoot kørte jeg med tre lamper; én Elinchrom Style RX-600, monteret på boomarm m. en 80x80 Octabox og vinklet reeeeelativt højt, som skulle give lys ovenfra.
Endnu en Elinchrom Style RX-600 lampe blot monteret på en almindelig tripod og med en 80x80 softbox, som var placeret ved modellens højre side. Denne var sat kraftigt ned i styrke (trin 2.7) for blot at lyse hendes tøj og front lidt op. (Samtidig virker det lidt til at bløde nogle af de hårde skygger op, jeg fik fra ”top lampen”). Det kan måske virke mærkeligt at have en lampe der reelt set skal smadre de skygger jeg får for en anden lampe – men i sidste ende giver det mening! ;)
Til sidst stilte jeg den føromtalte lampe op, bag modellems venstre side. Den havde et snooze-hoved monteret, for mere præcist at kunne styrer lige præcis hvor den skulle ramme (som i dette tilfælde var hårets kant). Denne lampe var også kørt godt ned i styrke (trin 1.4) , så den ikke blev for kraftig.

Jeg gider ikke gennemgå de indstillinger jeg foretog i Camera Raw, lige inden Photoshop, da disse var så små (dog ikke uden betydning!) men det handlede basically blot om at justerer lidt på forholdet mellem højlys og skygger….bum! ☺

Mit setup endte derfor med at se således ud:

Billede




Det første jeg altid gør når jeg arbejder med billeder, er blot at kopierer det originale lag... Safety first! ;)
Så køre jeg altid hele billedet igennem for urenheder i huden, og retter små fejl hist og her ved hjælp af to redskaber; ’Spot Healing Brush Tool’ og ’Patch Tool’. Kender man ikke så meget til disse to redskaber, vil jeg på det kraftigeste anbefalde jer eventuelt at læse min lille tutorial omkring brugen af disse, på linket her!

Så skal vi til toningen på billedet!
Jeg opnåede lige præcis de nuancer jeg gerne ville, ved at prøve mig frem. Simple as that! ☺ Som i kan se på billedet nedenfor, brugte jeg et hav af forskellige lag med forskellige gradueringer, som til sammen giver en fed feeling.
Nederst lavede jeg et ’Gradient Map’ som gik fra farverne #847878 til #534952, satte den til Blend Mode: Overlay og lod dén blive på Opacity 100%.
Ovenpå denne toning ønskede jeg også et lidt mere ”jordnært” eller blot ”naturlig blødt” look. Igen her brugte jeg et ’Gradient Map’ dog gik denne fra #fad89e til #80645b. Dette lag satte jeg dog til Blend Mode: Screen, og smed det helt ned på Opacity 2%(!).

Billede


Next up; Curves toning!
Jeg lavede et ’Curves’-lag, og justerede lidt på hhv. rød, blå og grøn egenskaberne. Det er nok lettest at forstå for jer, hvis jeg blot poster billeder af de tre endelige settings. Husk! Lige præcis ved justeringer på et ’Curves’ lag, kan du skifte stemning på billedet – FULDSTÆNDIG! Prøv at leg lidt med at ændre den fra standard RGB til at vise ’Red’, ’Green’ og ’Blue’ tones.
Sådan endte mine settings:

Billede
(Bid mærke til hvordan den blå er kørt en del op i skyggeområdet! Fashion…you know! ;)


Som jeg var inde på tidligere, så arbejder jeg mest i modebranchen (det lyder i øvrigt totalt snoppet det der! xD), og her oplever jeg ofte en tendens til at lookbook billeder, især hvis det skal være sort/hvid, skal have et lidt ”falmet”-look. Bevares, det ser også super fedt ud, og bruges det korrekt – jamen så det kun endnu federe!
Men det jeg vil frem til er, at jeg netop også ville hive lidt af denne feeling ind på min serie. Dette gøres ved at oprette et ’Levels Adjustment’-lag, ovenpå de før omtalte.
Vi skal nu ganske forsigtigt, hive baren i venstre side, mere til højre, og vise versa for baren ude i højre side.
Det vi gør, er at ændre på vores helt lyse skala, samt den mørke. Vi gør faktisk de helt mørke områder – mere lyse, og ligeledes gør vi de lyse områder mere mørke! ☺
Prøv selv at leg lidt med det, men endelig ikke overdriv det. (Ellers ender det med at ligne resultatet fra en dårlig Torsdagsopgave fra et Photoshopkursus på KEA – and you don’t want to end up there! ;)

Billede


Som en af de sidste justeringer jeg foretog, lavede jeg et ’Color Balance’-lag. Her, efter vi lige har lavet vores ’Levels’-ændringer, så jeg mig nødsaget til at finjustere lidt på mellemtonerne. Jeg gav hele billedet lidt mere Cyan og en lille kende mere Blå. Hvorfor kan man spørge sig selv? – Jo ser du, jeg syntes simpelthen blot at det manglede. Jeg er perfektionist og skal ting lave, skal de sateme også laves ordenligt!
Mine sidste indstillinger så sådan ud:

Billede




Det giver os nu en oversigt over lagene der gerne burde se sådan her ud:

Billede



I know, I know! Det var VIRKELIG meget toning, men det fandt jeg behov for. Det tager ikke særlig lang tid, hvis du kan dine genveje! ;)



Det næste vi skal kigge på, er at gøre billedet lidt mere ’fantasy’!
Jeg synes ligsom der manglede noget… det var simpelthen stadig ”for pænt”, så jeg besluttede at kaste lidt ekstra lys på i bunden af billedet.

Opret et eller to nye lag (alt afhængig af hvor meget du vil lave), tryk ’B’, vælg en farve (jeg brugte #956036) og kør din ’Brush size’ HELT op på 5000px. Tryk så ganske forsigtigt en enkelt gang eller to, gerne lidt udenfor billedets bund, så der kommer en ordentlig rund klat farve.
Gøres dette korrekt, jamen så har du nu muligheden for at flytte lidt på den, justérer opacitien og dermed gøre den mere eller mindre kraftig, hvilket i sidste ende kan resulterer i noget super fedt ekstra lys.

Sådan her endte mit ’før-og-efter’ at se ud:

Billede
(Det er bunden i skal kigge på)



Her til slut, ville jeg godt gøre billedet yderligere ’råt’ eller ’fantasy’…. Ved faktisk ikke helt hvad vi skal kalde det?! ☺
Men jeg følte et behov for at gøre det hele lidt mere beskidt, så derfor hev jeg et kæmpe tekstur-billede ind. Jeg havde fundet nogle på nettet, som ganske simpelt blot var billeder af ridser i forskellige overflader, så som kobber, jern og metal.
Originalbillederne jeg brugte kan ses her:

Billede


Jeg ændrede laget med teksturen på, til Blend Mode: Overlay og kørte Opacity helt ned på omkring 35%.
Efter laget er blevet tilpas dæmpet, gik jeg ellers bare i gang med at maske de områder ud jeg ikke ønskede at have med.

Som det absolut sidste, kopierede jeg hele mit lag med billedet på, gav det en Gaussian Blur på omkring 7, og maskede de steder ud jeg ikke ønskede det uskarpt. Dette giver igen lidt til effekten at der er liv, at det er mystisk og anderledes!


Thats it! We’re done! ☺


Det endelige billede endte altså som vist, ud med at se ud som i toppen af dette indlæg. (Som iøvrigt gik hen og blev relativt langt...)



Skulle du imod forventning, rent faktisk være nået helt her ned i min lille walkthrough, jamen så har jeg som en lille præmie (fra mig til dig! :love: ) lavede disse to videoer som dels viser aaaaaalt det jeg lige har talt om, men på ganske kort tid. (Dog er det et af de andre billeder i serien jeg viser i videoen, men jeg gør nøjagtig det samme) Der er tilmed også en lille video der viser Maria’s syn på dagen. Hun fik udleveret et GoPro kamera af mig, og bedt om at filme til en ’Behind The Scenes’ video.

Håber det var interessant, og gerne brugbart for nogle af jer. Om ik’ andet nød jeg at lave denne guide for jer.

Hop endelig ind, følg mig og smid lidt kærlighed, på min Facebook side: Mikkel Laumann Photography
Og man kan se resten af serien på min side: http://blog.mlaumann.com/projects/photoshoot/ravenna/


Har i nogle spørgsmål - så lad mig eeeeendelig høre!!! Jeg sidder klar på tasterne! ;)

Ha’ en god dag!



Credits

Fotograf: Mikkel Laumann
Model: Maria Amanda
MUA: Niels Laigaard




Videoerne:

Photo Exposed:



Behind The Scenes:
Senest rettet af mlaumann 06 sep 2014 19:30 pm, rettet i alt 3 gange.
Med venlig hilsen // Yours Sincerely
Mikkel Laumann
Fotograf // Photographer

Web: mlaumann.com
Instagram: _mlaumann

Brugeravatar
mlaumann
Rang: Aktiv
Rang: Aktiv
Indlæg: 69
Tilmeldt: 09 jan 2013 23:20 pm
Kamera: Canon 6D + Canon 1Ds Mk iii
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af mlaumann » 02 jun 2014 11:53 am

Synes det her forum har en kedelig tendens til at være meget meget mut. :)

Over 100 views, og ikke én har tænkt sig at sige noget som helst? xD Kom nu venner - her prøver man at få denne afdeling af siden op at stå, og så får man intet igen.

Hvordan har i det f.eks? Er vejret også nice hvor i bor?
Har i skudt nogle billeder fornyligt - og var dette også i studie?
Ku' nogle af jer bruge bare lidt af det jeg skrev til noget? Hvad skal ændres før i kunne? :)

Der findes ingen dumme spørgsmål - så fyr løs!
Jeg vil afslutningsvis lige vise jer denne fine .gif: http://i.imgur.com/349pQPs.gif (Forestil jer at det er mig på cyklen, og i er katten :p)
Med venlig hilsen // Yours Sincerely
Mikkel Laumann
Fotograf // Photographer

Web: mlaumann.com
Instagram: _mlaumann

Brugeravatar
amgsoft
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1216
Tilmeldt: 04 mar 2010 23:58 pm
Kamera: Canon 500d

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af amgsoft » 02 jun 2014 12:22 pm

Jeg kan godt forstå din irritation. Du har lavet et flot stykke arbejde ved at beskrive hele processen. Jeg tænkte mere om man kunne bruge din beskrivelse som en guide, da det dækker både planlægning af fotosession, selve fotosessionen, efterbehandling.... Alle de dele, der skal til, som man ikke hører så meget om.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Brugeravatar
mlaumann
Rang: Aktiv
Rang: Aktiv
Indlæg: 69
Tilmeldt: 09 jan 2013 23:20 pm
Kamera: Canon 6D + Canon 1Ds Mk iii
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af mlaumann » 02 jun 2014 12:48 pm

Amgsoft - Well, det er du da meget velkommen til at se den som :)
Havde da også lidt håbet der var andre der ville drage nytte af det.
Med venlig hilsen // Yours Sincerely
Mikkel Laumann
Fotograf // Photographer

Web: mlaumann.com
Instagram: _mlaumann

Brugeravatar
Palshøj
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 906
Tilmeldt: 12 jun 2012 13:20 pm
Kamera: leica Q, Oly E-410, 5D mk II/III, 60D
Geografisk sted: Nykøbing Sj

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af Palshøj » 02 jun 2014 16:21 pm

Tak for din grundige gennemgang, jeg er sikker på at jeg kan bruge nogle af fifene.

Stor hilsen Henrik


Sent from my iPad using Tapatalk HD
Canon EF 100mm f2.8L IS Macro - Canon EF 24-70mm f2.8L II - Canon EF 70-200mm f2.8L IS II - Canon EF 50mm f1.2L - Profoto
Flickr

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3609
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af phw » 02 jun 2014 16:31 pm

Fed gennemgang.

Jeg er en af dem der har set, men i første omgang ikke efterladt en kommentar og det hænger sammen med at jeg primært læser på min mobil og på mobilen var der ikke noget ved at se sådanne et detaljeret eksempel, så jeg skulle lige have fat i min pc for at kunne se det ordentlig.

Brugeravatar
mlaumann
Rang: Aktiv
Rang: Aktiv
Indlæg: 69
Tilmeldt: 09 jan 2013 23:20 pm
Kamera: Canon 6D + Canon 1Ds Mk iii
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af mlaumann » 02 jun 2014 22:22 pm

Fair nok Palshøj og phw! I skal ik' høre noget ondt fra mig. :)
Med venlig hilsen // Yours Sincerely
Mikkel Laumann
Fotograf // Photographer

Web: mlaumann.com
Instagram: _mlaumann

karstenmentz

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af karstenmentz » 03 jun 2014 10:30 am

Hej

Jeg ser dette indlæg på min tablet da jeg er på rejse men en kommentar skal du da få :-D

Rigtigt godt billed hvoer man kan se at du mestre teknikken. MEN hvorfor dette arbejde hvad skulle billedet illustrerer? Lavede i det bare fordi i kunne eller skulle det vise noget bestemt, synes ikke det fremgår i din indledning.

Billedet er rigtig flot fin lyslægning og god efterbehandling, det kan du være meget stolt af.

Jeg ville gerne om det blev lagt op som en tuorial her på siden så kan jeg nemlig bedre finde det en anden gang.

Vh

Karsten mentz
Senest rettet af karstenmentz 14 sep 2014 10:33 am, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
mlaumann
Rang: Aktiv
Rang: Aktiv
Indlæg: 69
Tilmeldt: 09 jan 2013 23:20 pm
Kamera: Canon 6D + Canon 1Ds Mk iii
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af mlaumann » 03 jun 2014 20:15 pm

Karstenmetz - Grunden er ganske enkelt blot, at Maria kontaktede mig. Så det var som sådan bare et personligt projekt til hende.
Vi valgte så også 8-9 af råbillederne og lagde dem op som gratis stock photos til andre der kunne tænke sig at lege med dem. :)

Tak tak.
Med venlig hilsen // Yours Sincerely
Mikkel Laumann
Fotograf // Photographer

Web: mlaumann.com
Instagram: _mlaumann

Brugeravatar
kyllyan
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 1
Tilmeldt: 11 aug 2014 13:09 pm
Kamera: Canon EOS 350D

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af kyllyan » 11 aug 2014 13:31 pm

Wow, jeg er imponeret!

Jeg er fuldkommen newbie på denne side og dit indlæg var det første jeg læste; - hvis resten af dette site lever op til din standard, bliver dét her rigtigt godt =)
Fedt at du forklarer processen og så er jeg helt vild med din post-produktion i Photoshop.

Thumbs up!

Brugeravatar
mlaumann
Rang: Aktiv
Rang: Aktiv
Indlæg: 69
Tilmeldt: 09 jan 2013 23:20 pm
Kamera: Canon 6D + Canon 1Ds Mk iii
Geografisk sted: Copenhagen
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Behind The Scenes: Ravenna ! (Sygt navn. Forklaring følger!)

Indlæg af mlaumann » 06 sep 2014 19:22 pm

kyllyan skrev:Wow, jeg er imponeret!

Jeg er fuldkommen newbie på denne side og dit indlæg var det første jeg læste; - hvis resten af dette site lever op til din standard, bliver dét her rigtigt godt =)
Fedt at du forklarer processen og så er jeg helt vild med din post-produktion i Photoshop.

Thumbs up!

Der må jeg skuffe dig.. :D
Her er generelt ingen aktivitet i denne sektion af forummet, og jeg må indrømme jeg lidt har droppet af lave specielt mange flere da her som nævnt virker ret dødt. :)

Men mange tak for de fine ord - flere af dig er lig med flere tutorials! :zpartyon
Med venlig hilsen // Yours Sincerely
Mikkel Laumann
Fotograf // Photographer

Web: mlaumann.com
Instagram: _mlaumann

Besvar