Produktfoto med reflektion

KUN GUIDER OG TUTORIALS HER! - Har du en teknik du ønsker at indvie andre i? Selve billedtagningsprocessen, efterbehandlingen - eller begge dele? Så post din guide her, og inspirér andre ved at vise os hvordan du gjorde!
Brugeravatar
Smittefar
Challenger
Indlæg: 8356
Tilmeldt: 26 mar 2011 09:21 am
Kamera: Canon 6D

Produktfoto med reflektion

Indlæg af Smittefar » 17 jan 2015 21:26 pm

Jeg skulle tage et par produktbilleder til arbejde, og jeg ville gerne have en spejling fra bordoverfladen - Derfor fik jeg lidt hjælp i denne tråd viewtopic.php?f=20&t=65046. Specielt fra Tømrer11, der foreslog en tur i Jem&Fix - Det gjorde jeg, og de havde ganske rigtigt en plexiglasplade 75x100 cm og 3 mm tyk.

I tråden lovede jeg lidt behind the scenes billeder. De kommer her.

Setuppet består af en 90x90 cm softbox en stor hvid reflektor, en nøgen flash, et baggrundsstativ med en hvid stofrulle på og så plexiglaspladen (her stadig med beskyttelsesfilm på). Det hele foregår derhjemme på spisebordet.
Billede
Billede

Her ses hele setuppet (mobilfoto) med dagens testemne på (jeg må pt. ikke vise det rigtige produkt, så en af knægtens biler fik lov at lege model).

Billede

Det er Canon 6D med Canon 135 mm f/2L og så bruger jeg jo Yongnuo blitz. Der sidder en 560TX commander på kameraet. Inde i softboksen sidder der fire styks 560III der alle kører i gruppe A.
Billede
Min Yongnuo 622TX commander ligger i sofaen og transmitterer kommandoer videre fra 560TX til min Yongnuo YN568EXII, der sidder nøgent oven på reflektorer. Der sidder en YN622C receiver på flashen. Den kører i gruppe B.

Her er et billede, hvor der kun er lys i softboksen (grp A)
Billede

Der kan man også se plexiglaspladens bagkant.

Her er der så også fyret op for baggrundsblitzen, og lige pludselig ser det hele meget bedre ud

Billede

Man kan stadig se plexiglaspladens bagkant, men det er nemt at fjerne i Lightroom eller photoshop - Her er det fjernet med healing brush tool i lightroom

Billede

Jeg synes sgu, det er endt med at se rigtig fedt ud. Jeg er i hvert fald godt tilfreds med resultatet.

På nogen af de rigtige billeder, irriterede det mig, at man kan se en skygge, der kastes af den nøgne flash - Den ses også på billedet af bilen. Det løste jeg ved at sætte et stykke A4 papir fast i Bowens Fit ringen på min flash bracket. Det fungerer som et flag, der blokerer lyset, så det ikke falder direkte på bilen. Det fungerede rigtig godt.

Jeg burde have sat en flash mere op ved siden af den nøgne. Det viste sig, at den skulle kæmpe klart hårdest. De fire 560ere kørte nærmest konstant på 1/16 power eller lignende, mens den nøgne flash stort set konstant kørte på fuld skrald, og et par enkelte gange gik jeg også op til ISO400 for at kompensere for det lidt manglende lys.

På billedet, hvor der kun er softboks kan man faktisk se voksdugens mønster igennem, og det er selvfølgelig ikke meningen. Den ligger endda med bagsiden opad, den hvide baggrund ligger oven på, og så plexiglaspladen ovenpå igen. Man må bare sige, at der nok mangler et tykt hvidt lagen et sted i stakken.

Lige så snart produktet er launchet skal jeg nok vise de rigtige billeder her.

Brugeravatar
Palshøj
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 906
Tilmeldt: 12 jun 2012 13:20 pm
Kamera: leica Q, Oly E-410, 5D mk II/III, 60D
Geografisk sted: Nykøbing Sj

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af Palshøj » 17 jan 2015 21:35 pm

Flot arbejde [WINKING FACE]


Sent from my iPad using Tapatalk HD
Canon EF 100mm f2.8L IS Macro - Canon EF 24-70mm f2.8L II - Canon EF 70-200mm f2.8L IS II - Canon EF 50mm f1.2L - Profoto
Flickr

Brugeravatar
ChristianSH
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1383
Tilmeldt: 01 maj 2013 11:34 am
Kamera: Canon 6D

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af ChristianSH » 17 jan 2015 21:56 pm

Det ser smadder godt ud

Brugeravatar
Finsen
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 493
Tilmeldt: 05 jun 2009 23:15 pm

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af Finsen » 18 jan 2015 02:45 am

Det er du sluppet godt fra, jeg vil nok selv have ændret balancen mellem lysene ( se neden for ) og jeg synes også du har meget overstråling fra baggrunden -
På bilen her er det tydelig med den nøgne flash i forskærmen, jeg kan forstå du har løst udfordringen med et flag - og samtidig fjernet skyggen i venstre side -

Jeg vil godt prøve at vise hvorfor, at jeg synes balancen er lidt off, som du sikkert ved arbejder jeg i lab, min mål er ikke at rette på billedet, men at vise hvorfor jeg mener, at balancen er lidt skæv og det bliver lidt tydeligere i lab -

Ok - billedet er skaleret til 150% og på det første billede har vi L kanalen fra din softboks - den er lige i øjet - på histogrammet ser det ud som den er underbelyst, det er ikke tilfældet, men højlyset i forlygterne er så lille, at det ikke er til at se i histogrammet, læg mærke til gråtonen i det røde - husk at klikke på billedet hos postimage -

Billede

Hvis vi ser på dit færdige billede er det tydelig, at se den nøgne flash er alt for kraftig i forhold til din softboks, det er også meget tydelig med overstrålingen
Billede

Nu kan jeg jo ikke ændre dine lys, men simulere hvad der vil ske, hvis du sænker lysstyrken på den nøgne flash ca. 1 stop
Billede

nu ser billedet sådan ud, der er stadig overstråling fra baggrunden
Billede

Hvis vi kikker på farven i billedet kan man tydelig se overstrålingen på taget, spoiler og bagskærm ( der er ingen farve )
Billede

for at rede/vise hvad der vil ske hvis du flytter bilen væk fra baggrunden skruer jeg ned for højlyset på L kanalen og blander laget i blendmode multiply og smider en maske på
Billede

her er masken
Billede

for at kompensere for farvetabet i overstrålingen hæver jeg den røde farve ( stadig med masken på )
Billede

her er den færdige simulering af ca. 1 stop mindre nøgen flash - læg mærke til farvemætningen, som kun er ændret i overstrålingen, men samlet set har meget mere punch, fordi den samlede luminans er sænket, samme effekt opnås ved at skrue ned for den nøgne flash
Billede

Ser frem til, at se det færdige resultat.

mvh. Finn

Brugeravatar
Jens G
Challenger
Indlæg: 1847
Tilmeldt: 08 dec 2008 20:58 pm
Kamera: Sony A6300
Geografisk sted: Ballerup
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af Jens G » 18 jan 2015 10:05 am

Det ser ganske godt ud.

Et længere stykke plexiglasplade havde måske kunnet bukkes op, så der slet ikke var risiko for at se bagkanten.

Et bord i stil med dette kunne eventuelt bruges til understøttelse.

Brugeravatar
Brian Søgaard
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 348
Tilmeldt: 21 aug 2007 23:37 pm
Kamera: Canon 30D
Geografisk sted: Sverige
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af Brian Søgaard » 18 jan 2015 10:49 am

Fedt indlæg. Tak for det Smittefar.
Mvh Brian

...hvis et slagteri skal spare. Skærer de så i deres medarbejdere?

Krs

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af Krs » 18 jan 2015 11:29 am

Super indlæg. Meget inspirerende.

nikon
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2282
Tilmeldt: 23 dec 2008 11:29 am
Kamera: Nikon
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af nikon » 18 jan 2015 12:12 pm

Det er sgu OK smittefar......og god beskrivelse !!

Er det en klar eller en opaliseret acrylplade du købte ??

Hvis man vil kunne bøje pladen kan man få et stativ med en opaliseret plade. De starter fra godt 500 kr og der kan dels belyses nedefra og pladen kan bruges separat.

http://www.photogadget.dk/dk/36-fotobord

/preben

Brugeravatar
Smittefar
Challenger
Indlæg: 8356
Tilmeldt: 26 mar 2011 09:21 am
Kamera: Canon 6D

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af Smittefar » 19 jan 2015 10:13 am

Tak skal I have - Undskyld, jeg slet ikke har reageret hele weekenden, men jeg har været hængt stramt op med familien.

Det er en helt klar plexiglas/akrylplade. Jeg tror, de 3 mm er lidt for meget til, at man rigtig kan bøje den opad, men hvis man nu havde fundet noget 1 eller 2 mm, ville det have virket. Et fotobord var naturligvis en mulighed, men jeg tror sgu jeg ville få det brugt for sjældent. Og det tager trods alt ikke mange sekunder at fixe linien i LR eller PS.

Jeg må indrømme, at jeg er lige ved at tro, at Finsen har brugt længere tid på billedet af bilen, end jeg har - Og det har jeg det sgu næsten lidt dårligt med. Det primære formål var egentlig bare at vise, at reflektionen stod fint, og at man i hvert fald ikke behøver photoshop for at lave en reflektion.

Når det er sagt, så kan jeg egentlig meget godt lide den high-key fornemmelse som overstrålingen giver. Når jeg må vise de rigtige billeder (i løbet af et par uger, vil i også se, at mange af dem er belyst sådan, at man nogen steder kun lige kan ane overgangen mellem produktet og baggrunden.

Finsen har klart fået noget mere dybde (og punch og kontrast) ud af den røde farve, men jeg må også indrømme, at jeg synes, det er lige på grænsen til at blive tungt. Jeg ville egentlig selv have forsøgt at sænke baggrundslyset med et stop i løbet af weekenden, men som sagt har jeg slet ikke været ved en computer siden jeg startede tråden. Min tilgang til at dæmpe overlyset ville have været at sænke eksponeringen af det fulde billede et stop i Camera Raw og så lægge det fulde billede oven på softboks billedet med blendmode lighten, men jeg har ikke fået prøvet det.

guppy
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1000
Tilmeldt: 18 mar 2012 13:19 pm
Kamera: OM-D E-M10

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af guppy » 19 jan 2015 10:22 am

Smittefar skrev:Jeg tror, de 3 mm er lidt for meget til, at man rigtig kan bøje den opad
Hvis du har en varme pistol er det nu ikke noget problem - bare husk at gå langsomt frem så du ikke smelter akrylen - det giver grimme forvrænginger.

Ulempen med den metode er jo selvfølgelig at den holder den form
Air VPN - The air to breathe the real Internet
Gammel glas | Yashica ML 50mm f/1.4 | Konica Hexanon 40mm f/1.8 | Revuenon-special 135mm f/2.8

gce
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 406
Tilmeldt: 09 mar 2011 17:37 pm
Kamera: Canon

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af gce » 27 jan 2015 20:07 pm

Hej Smittefar,

Hvorfor vælger du at bruge 4 x flash i en softboks? Ville det så ikke være billigere at købe én "studie" flash?

Har du et link til den softboks du bruger?

/GCE

Brugeravatar
Smittefar
Challenger
Indlæg: 8356
Tilmeldt: 26 mar 2011 09:21 am
Kamera: Canon 6D

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af Smittefar » 27 jan 2015 20:22 pm

Man får ikke meget studieflash for de 1800 kr 4*yongnuo 560III koster.

Det er den her softbox http://www.photogadget.dk/dk/strobist/3 ... 90x90.html

NickKK
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 400
Tilmeldt: 18 sep 2011 11:51 am
Kamera: Canon EOS 70D

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af NickKK » 27 jan 2015 20:32 pm

"ikke meget studieflash for de 1800 kr"

Smittefar.... det ved du jo, at jeg må "brokke" mig over... :-)

Hvorfor låner du ikke en af mine små studiedyr og laver en sammenligning med din quadro-opstilling?

Brugeravatar
jens ole
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 5629
Tilmeldt: 12 jan 2009 15:07 pm
Kamera: Canon, Sony
Geografisk sted: Århus

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af jens ole » 29 jan 2015 14:12 pm

Det ser flot ud. Jeg ser du har 4 youngnuo flash i en paraply. Undskyld hvis jeg spørger dumt, men hvad er ideen med eksterne flash i stedet for en studieflash ? Det virker som en dyr, og vel også besværlig løsning.
Jeg har nogle billige studieflash, men det er ikke der jeg er mest kreativ.
Mvh. Jens Ole

Brugeravatar
jens ole
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 5629
Tilmeldt: 12 jan 2009 15:07 pm
Kamera: Canon, Sony
Geografisk sted: Århus

Re: Produktfoto med reflektion

Indlæg af jens ole » 29 jan 2015 14:16 pm

Smittefar skrev:Man får ikke meget studieflash for de 1800 kr 4*yongnuo 560III koster.

Det er den her softbox http://www.photogadget.dk/dk/strobist/3 ... 90x90.html
Ok. Jeg burde vel læse indlæggene.
Mine studie flash på 250 W har kostet under 500 kr. stk. Jeg bruger det ikke så ofte og jeg har ikke så meget plads, så jeg kan ikke se hvorfor jeg skulle ofre mere. De er forøvrigt købt på eBay. Jeg er dog klar over at jeg ikke kan forvente samme holdbarhed, men f. eks. billige falconeyes har jeg erfaring med at de holder længe.
Mvh. Jens Ole

Besvar