Den Blå trappe - sådan gjorde jeg

KUN GUIDER OG TUTORIALS HER! - Har du en teknik du ønsker at indvie andre i? Selve billedtagningsprocessen, efterbehandlingen - eller begge dele? Så post din guide her, og inspirér andre ved at vise os hvordan du gjorde!
Besvar
Brugeravatar
thingvalla
Rang: Bruger
Rang: Bruger
Indlæg: 41
Tilmeldt: 31 jul 2011 21:50 pm
Kamera: 5D MKIII

Den Blå trappe - sådan gjorde jeg

Indlæg af thingvalla » 10 jan 2016 02:20 am

Jeg vil kort her beskrive hvordan jeg tog billedet "Den Blå Trappe" som jeg har lagt op i galleriet.

Indledningsvis vil jeg sige at redigeringen kan gøres på mange forskellige metoder, og jeg er bestemt ikke en "ørn" hvad angår photoshop.

For at få det billed som jeg ønskede/besluttede mig for, var jeg nødt til at tage billedet som et "almindelig" panorama hvor jeg tog et billed og drejede kameraet og tog endnu et billed, eller bruge mit tilt-shift objektiv. Da afstanden til nærmeste søjle og gelænder var meget kort ville "almindelig" panorama formodentlig resultere i buede linier, som jeg ikke ønskede. Se evt. mit billed "Den Genfundne Bro" i mit galleri. Her er broen buet da jeg står meget tæt på broen, men i virkeligheden er dette jo ikke tilfældet. Derfor valgte jeg at bruge tilt-shift objektivet da jeg for at få alt med ikke behøvede at dreje kameraet, men skubbe/shift objektivet til (i dette tilfælde) venstre 12mm, og derved ikke ændre på censor planet. da censoren er 36mm i bredden svarer 12mm jo til at det endelige billede bliver forøget med en tredjedel i bredden. Se evt. denne video vedrørende teknikken for tilt-shift objektiv https://www.youtube.com/watch?v=4wa9YzCGD9w .

Jeg har taget tre billeder, to af selve trappen, højre side, og et for gangen til venstre. Grunden til at jeg har taget to billeder af trappen er at det kraftige lys fra vinduerne gør at lysspændet er så stort at kameraet ikke kan spænde over det. De to billeder er ens, kun lukketiden er ændret. Iso 100, blænde 11 og lukketiden 0,4sek og 5 sek for de to billeder. Venstre billed af gangen et taget på 5 sek.

billed 1

Billede

billed 2




Jeg har så foretaget lidt redigering i Lightroom, især har jeg i billed 2 sænket højlyset for at få de sidste detaljer frem i vinduerne. Billederne er så importeret i photoshop as layers. Jeg har sikret mig at billederne ligger lige over hinanden selv om der er brugt stativ (Auto align layers). Jeg har så lagt en maske og brugt pensel til at "male" vinduerne fra billed 2 ind på billed 1. Jeg kunne også have brugt pen tool og lavet en selection. Jeg har importeret det sidste billed ind i photoshop, photomerge, reposition for at samle billederne til et billed. Jeg har så redigeret billedet færdig i photoshop og camera raw. Øget kontrast, trukket farverne lidt frem (en farve ad gangen), tilføjet lys/mørke til billedet. Trukket mønstret i gulvet frem og fjernet to stykker papir på gulvet! Jeg tror det var hovedtrækkene i min redigering.

Billed 3

Billede

Det færdige billed


Billede

En ikke særlig teknisk gennemgang, men jeg håber den kan bruges.
Mvh. Ove
Billede

OBS beklager billederne ligger lidt rodet!!!!!!!!!
Senest rettet af thingvalla 10 jan 2016 11:12 am, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
F S Møller
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 110
Tilmeldt: 12 okt 2015 21:05 pm
Kamera: Nikon d7200

Re: Den Blå trappr - sådan gjorde jeg

Indlæg af F S Møller » 10 jan 2016 09:12 am

Hej Ove
Det er vældig lærerigt at få denne forklaring og "undervising" i teknik og redigeringsmuligheder. Det er er kæmpe arbejde, du har lavet, men som du har gjort godt. Vil man sådan et foto her, kræver det præcist valg af billede, teknik og tid. Det er ikke tilfældigt.

Denne forklaring går i min værktøjskasse og vil blive taget frem, når photoshop bliver min bedste ven, og jeg selv tar nogle mere bevidste billedvalg. Jeg er i sær imponeret over, hvordan du arbejder med trapperummet. Det er jo nærmest en filmkulisse. vh Karin

Brugeravatar
michaelg
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 770
Tilmeldt: 28 feb 2011 16:22 pm
Kamera: Leica M1-M4,Rolleiflex,Bronica ETRS, Mamiya RZ67
Geografisk sted: Nordfyn

Re: Den Blå trappe - sådan gjorde jeg

Indlæg af michaelg » 10 jan 2016 12:53 pm

Stort og flot stykke arbejde. Især er jeg imponeret over din alternative og kreative anvendelse af shift-objektivet. Super idé, som jeg vil skrive mig bag øret, hvis jeg en dag skulle få råd til sådan et objektiv.

Mvh. Michael.

Brugeravatar
ChristianSH
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1372
Tilmeldt: 01 maj 2013 11:34 am
Kamera: Canon 6D

Re: Den Blå trappe - sådan gjorde jeg

Indlæg af ChristianSH » 10 jan 2016 13:07 pm

Flot gennemgang af arbejdsgang og et godt resultat.

Har kun set det på min telefon, men hvis jeg skal være kritisk så duer det ikke at vinduerne er så mørke når loftet & lysindfaldet på gulvet er så lyst. Der er nød til at være mest lyst ved vinduerne for at det kan forblive realistisk.

Hvis man ser bort fra det så syntes jeg du er sluppet godt fra arbejdet og har lavet en interessant billede

Brugeravatar
Tipman
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1075
Tilmeldt: 04 aug 2007 23:05 pm
Kamera: Canon 7D
Geografisk sted: Kolding
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Den Blå trappe - sådan gjorde jeg

Indlæg af Tipman » 08 mar 2016 11:55 am

Jeg synes dine vinduer kommer til at ligne billeder på væggen. For mig ser det ikke naturligt ud at have så meget lys og skygge på trappen fra søjlerne og så lidt lys fra vinduerne. Jeg ville have ladet lyset brænde lidt ud i vinduerne.
Men teknikken er helt fin. Tilt-shift delen virker perfekt her.
Venlig hilsen
Frank

Beauty lies within...
http://www.flikfoto.dk

Besvar