Hvorfor er der for meget gult i mine fotos?

Spørgsmål/debat om blændeåbning, lukkertid, ISO, hvidbalance, kamera sensorer og andre teknisk relaterede emner.
Besvar
Cristian2
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 12
Tilmeldt: 20 sep 2017 20:12 pm
Kamera: Canon EOS 1000D

Hvorfor er der for meget gult i mine fotos?

Indlæg af Cristian2 » 22 mar 2020 13:51 pm

Når jeg tager billeder til min kones smykkewebshop med mit Canon EOS 1000 D-kamera, bliver guldet for gult. Så jeg er nødt til at bruge enorme mængder af tid i efterbehandlingen, hvor jeg skal isolere alt guldet ifht. ædelstene o.a og trække 60 % af den gule farve ud af gulder - ellers ser det "billigt" ud. Det er enorm møjsommeligt. Det der undrer mig er at min kone kan tage billeder til Instagram med sin telefon, hvor guldfarven er perfekt. Jeg troede, at det skyldes, at mit Canon-kamera havde en fejl, men det gør det ikke. For jeg lånte et Sony A-58-kamera, og her var resultatet præcis det samme: For meget gult i guldfarven.

Jeg tager billederne i en hjemmelavet lyskasse arrangeret med forskellige lamper. Der er altså tale om en blandet lyssammensætning. Men det skulle imidlertid ikke betyde noget, da jeg er omhyggelig med at lave manuel hvidbalance før hver nye lysindstilling (auto hvidbalace er for upræcist).

Jeg har koblet kameraet direkte til min pc med live view, og billederne kommer automatisk ind på pc'en. Jeg har tænkt på, om der sker en forandring af billedet ved overførslen til min pc's skærm, for her ser billederne sådan set ok ud. (Jeg har også prøvet at tage billederne til kameraets SD kort og efterfølgende overført billederne til pc'en, men trods denne proces er problemet det samme). Det er først når billederne vises på an anden skærmtype, at problemet med guldet reelt opstår. På pc'ere ser billederne som sagt næsten ok ud, på Appels produkter er der tydeligvis for meget gult i guldet mens den gule farve virkelig er skinger på android.

Er der nogen der har et råd til, hvad jeg kan gøre, så jeg slipper for at efterredigere farverne i timevis?

Jeg kan desværre ikke indsætte billeder, så I kan se præcis hvad jeg mener mht farverforskellen (jeg tror kun man kan indsætte billeder her på sitet, som ligger på en hjemmeside, eller hvad?).

Mange tak for hjælpen!

Brugeravatar
niels.hr.hansen
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 992
Tilmeldt: 10 jun 2011 23:09 pm
Kamera: Nikon D7200
Geografisk sted: Lyngby
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Hvorfor er der for meget gult i mine fotos?

Indlæg af niels.hr.hansen » 22 mar 2020 14:03 pm

Når du har klikket besvar ligger der nogle faneblade under tekstboksen hvor du kan vedhæfte billeder.

Med hensyn til de gule, så vil jeg gætte på at en af dine forskellige lyskilder driller dig og giver et gult skær i farverne - det oplever jeg jævnligt ved optagelse indendørs. Hvis hvidbalancen er sat efter den mest dominerende lyskilde, kan der opstå lokalt farvestik pga sekundære kilder.

Der vil næppe være forskel på data overført direkte til pc og data overført via SD kort.

Går ud fra at du har kalibreret din skærm.
Ser du RAW på din egen skærm og jpeg på den anden?
Hvilken profil benytter du når du eksporterer til jpeg?

nikon
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 23 dec 2008 11:29 am
Kamera: Nikon
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Hvorfor er der for meget gult i mine fotos?

Indlæg af nikon » 22 mar 2020 14:36 pm

Generelt vil jeg men at hjemmelavede lyskasser med forskellige lyskilder ikke er et særlig godt udgangspunkt for jævn farvegengivelse.
Desuden kan omkringværende lys også påvirke den generelle farvegengivelse da pærer, LED mm ofte ikke giver nok lys til at "overdøve" dette, som Niels også er inde på.

Prøv evt. som en test at bruge en eller to flash som eneste lyskilde - dvs. at der ikke er nævneværdig indflydelse fra omkringværende lys.

Endelig er det også muligt ud over manuel hvidbalance at oprette en specifik profil til din RAW-konverter som er basereret på den eksakte optagesituation ( kamera, optik, lyskilde mm.)
Jeg kan forestille mig at guld, sølv og ædelstene er kritske motiver.

Desuden er det vigtigt at du optager i RAW og efterfølgende har styr på konvertering til Adobe sRGB når billederne skal bruges på en hjemmeside eller generelt på nettet.

Men som Niels anviser kunne et par resultater at motiv og evt. fotoopstilling være en yderligere hjælp.

/preben

Cristian2
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 12
Tilmeldt: 20 sep 2017 20:12 pm
Kamera: Canon EOS 1000D

Re: Hvorfor er der for meget gult i mine fotos?

Indlæg af Cristian2 » 23 mar 2020 00:33 am

Tak for hjælpen. Men som I kan se nedenfor, er jeg nybegynder med stort B. Jeg vil imidlertid gøre hvad jeg kan for at efterkomme jeres råd.

Niels:
Går ud fra at du har kalibreret din skærm. JA, DET HAR JEG.
Ser du RAW på din egen skærm og jpeg på den anden? DET ER JEG USIKKER PÅ. MEN JEG HAR SET BILLEDERNE PÅ ADSKILLIGE FORSKELIGE SKÆRME.
Hvilken profil benytter du når du eksporterer til jpeg? HVAD MENES DER SPECIFIKT MED "PROFIL"?

Preben:
Muligt at oprette en specifik profil til din RAW-konverter. HVAD MENER DER MED "PROFIL"?
Desuden er det vigtigt at du optager i RAW. DET HAR JEG IKKE GJORT - JEG TROEDE IKKE DET VAR NØDVENDIGT.
(Der skal være) styr på konvertering til Adobe sRGB når billederne skal bruges på en hjemmeside eller generelt på nettet. JEG HAR VALGT "SAVE FOR WEB", HVIS DET ER DET DU MENER?

Brugeravatar
Henrik9
Challenger
Indlæg: 2587
Tilmeldt: 09 dec 2008 13:25 pm
Kamera: Nikon D700

Re: Hvorfor er der for meget gult i mine fotos?

Indlæg af Henrik9 » 23 mar 2020 09:43 am

sRGB er en farveprofil, der, groft sagt, anvendes ved elektronisk gengivelse (iNET). AdobeRGB, f.eks. anvendes f.eks. ved print og har et større "farverum". Disse profiler kan vælges i RAW-omdannelsen inden man eksporterer som JPEG.

nikon
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 23 dec 2008 11:29 am
Kamera: Nikon
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Hvorfor er der for meget gult i mine fotos?

Indlæg af nikon » 23 mar 2020 14:59 pm

Muligt at oprette en specifik profil til din RAW-konverter. HVAD MENER DER MED "PROFIL"?
Svar: Her er der tale om at man kan oprette farveprofil som bruges til at behandle billedet i din RAW konverter i stedet for den der følger med programmet.....men her er der dog tale om virkelig nørderi og finjusteringer og måske ikke lige dér du skal starte.
Så stol du blot på programmets egen opsætning ;-)
Men som jeg skrev tidligere bør du sikre dig det bedst mulige udgangspunkt i optagelsen....specielt hvad angår farvetemperaturen i belysningen som jo driller i dit tilfælde. Specielt halogen og LED pærer har "huller" i spektret i deres farvegengivelse så flash vil efter min mening være bedst.

Desuden er det vigtigt at du optager i RAW. DET HAR JEG IKKE GJORT - JEG TROEDE IKKE DET VAR NØDVENDIGT.
Svar: Her mener jeg til gengæld du bør ændre din arbejdsgang til at optage i RAW.
Du bevarer alt det som kameraet optog og har derfor det bedst mulige udgangspunkt justeringer specielt hvis du vil tilrette hvidbalance mm.

(Der skal være) styr på konvertering til Adobe sRGB når billederne skal bruges på en hjemmeside eller generelt på nettet. JEG HAR VALGT "SAVE FOR WEB", HVIS DET ER DET DU MENER?
Svar: Når du optager i RAW og efter justeringer gemmer dit billede kan dette gøres i jJPG og farverummet sRGB som Henrik9 også skriver.
Endelig vil det være en fordel at vælge størrelse på billedet når du konverterer / gemmer billedet da du derved undgår at programmet hos din hjemmesideudbyder tilretter billedet for meget da du ikke har styr på deres tilpasninger.
Her er jeg ikke helt sikker på det bedste format....men måske 300x400 ppi vil passe....specielt hvis der er flere billeder på siden ?

Jeg kan ikke se ud af dit indlæg hvilket billedbehandlingsprogram du benytter, men hvis du opgiver det, kan det måske være lidt nemmere at vejlede omkring konverteringen.

Preben

Besvar