Uskaphed eller iso-støj?

Spørgsmål/debat om blændeåbning, lukkertid, ISO, hvidbalance, kamera sensorer og andre teknisk relaterede emner.
thoras
Rang: Bruger
Rang: Bruger
Indlæg: 39
Tilmeldt: 16 mar 2014 00:41 am
Kamera: Canon EOS 700D

Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af thoras » 06 okt 2014 21:38 pm

Jeg var i skoven igår og skyde et MTB løb. Billederne så som altid skarpe ud i kameradisplayet, men da jeg kom hjem så jeg en del støj. Kameraet var indstillet til "AI Servo"

Er det tale om iso støj eller eller er mit kamera (Canon EOS 700D) ikke godt nok til opgaven?
Det hele er skudt et Canon 24-70 f/2,8 objektiv.

Billederne er skud ved hhv.:
f/2,8 1/640 iso3200
f/2,8 1/400 iso6400

Tak for jeres hjælp!

Billede

Billede

Brugeravatar
cowgirl
Challenger
Indlæg: 8677
Tilmeldt: 15 jun 2007 18:03 pm
Kamera: Olympus
Geografisk sted: Nørrebro
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af cowgirl » 06 okt 2014 21:52 pm

Du er nødt til at lægge billederne ind i en meget større størrelse. Man kan ikke se noget på de frimærker du har lagt på her.

Plejer du at kunne tage støjfri billeder ved iso 3200 + 6400?
Hilsen Cowgirl
---------------------------
Cowgirl on flickr
---------------------------

Brugeravatar
Smittefar
Challenger
Indlæg: 8292
Tilmeldt: 26 mar 2011 09:21 am
Kamera: Canon 6D

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af Smittefar » 06 okt 2014 21:53 pm

Du har uploadet alt for små billeder til, at man kan vurdere noget som helst.

Men altså, du presser dit kamera meget, når du går til ISO3200/6400, så der vil helt sikkert være en del iso-støj. Desuden vil jeg gætte på, at MTB-løb går rimelig hurtigt, så måske kniber det for kameraet at følge med på fokussen.

thoras
Rang: Bruger
Rang: Bruger
Indlæg: 39
Tilmeldt: 16 mar 2014 00:41 am
Kamera: Canon EOS 700D

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af thoras » 06 okt 2014 21:56 pm

De kommer her i større
Billede

Billede

Brugeravatar
ERK
Challenger
Indlæg: 2079
Tilmeldt: 03 jan 2011 23:01 pm
Kamera: Nikon D850
Geografisk sted: Brædstrup egnen

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af ERK » 06 okt 2014 21:59 pm

Du behøver ikke hamrer du iso´en helt derop . Du kunne med fordel have anvendt en lukkertid på omkring 1/125 sekund og så have panoreret. Så ville iso´en komme væsentlig ned, og dine billeder ville få meget mere liv.
Autofocus´en burde sagtens kunne følge en mtb.

Mvh Erik
Senest rettet af ERK 06 okt 2014 22:08 pm, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
ERK
Challenger
Indlæg: 2079
Tilmeldt: 03 jan 2011 23:01 pm
Kamera: Nikon D850
Geografisk sted: Brædstrup egnen

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af ERK » 06 okt 2014 22:06 pm

Her er et eksempel, der er taget på 1/100 sek. Du er ikke i tvivl om, at cyklen bevæger sig.

Mvh Erik
Billede

thoras
Rang: Bruger
Rang: Bruger
Indlæg: 39
Tilmeldt: 16 mar 2014 00:41 am
Kamera: Canon EOS 700D

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af thoras » 06 okt 2014 22:19 pm

Jeg skød også panorering. Dette er skudt i 1/60.
De billeder jeg lagde op her var med vilje skudt "fastfrosset", da jeg ønskede dette udtryk.
Syntes bare at de tenderer uskarphed, udove ISO-støjen.

Billede

Brugeravatar
Smittefar
Challenger
Indlæg: 8292
Tilmeldt: 26 mar 2011 09:21 am
Kamera: Canon 6D

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af Smittefar » 06 okt 2014 22:23 pm

Hvis vi nu kigger på 6400 billedet, så står teksten på brystet af rytteren knivskarpt, mens ansigtet er lidt ude af fokus.

thoras
Rang: Bruger
Rang: Bruger
Indlæg: 39
Tilmeldt: 16 mar 2014 00:41 am
Kamera: Canon EOS 700D

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af thoras » 06 okt 2014 22:43 pm

Så det er i højere grad et spørgsmål om at fokus havde været lagt på fx. ansigtet?
Eksempelvis et manuelt valgt AF-punkt istedet for automatisk?

Brugeravatar
Smittefar
Challenger
Indlæg: 8292
Tilmeldt: 26 mar 2011 09:21 am
Kamera: Canon 6D

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af Smittefar » 06 okt 2014 22:48 pm

Bestemt ja - ved f/2.8 har du relativt lille dybdeskarphed, så det er vigtigt, du lægger fokus præcist der, hvor billedet skal være skarpest.

fotofriberg
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3085
Tilmeldt: 24 mar 2008 01:10 am

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af fotofriberg » 07 okt 2014 03:21 am

thoras skrev: Billede
Ja, svaret er uskarphed og ikke generende støj!
Fokus er her lagt bag ved den forreste rytter. Jeg kan ikke vurdere om det er fokussystemet er for langsomt eller dig. Mit bud er det første. Så det kan du jo ikke gøre så meget ved. Og dog. Da jeg selv havde huse i den -ellers udmærkede kvalitet, men med et langsomt fokussystem - valgte jeg ofte manuel fokusering og tålmodighed. Du ved jo nogenlunde hvor rytterne kommer. Men det kræver stadig ret meget held. Virkelig dyre huse har også et virkelig hurtigt fokussystem, og det gør det selvfølgelig meget nemmere.

Den anden - og bedre - vej er selvfølgelig panorering. Og her har du også et udmærket eksempel. Et af mine få cykelbilleder - der ikke er slettet (gemmer virkelig få af mine billeder), er netop en panorering:
Billede
Taget på en 1/15s i et sving.

I øvrigt er der ingen gegerende støj på dine billeder :-)
Men jeg ville selv kæle betydeligt mere for detaljerne i min LR eller PS. De fremstår lidt flade og kedelige, men kan sagtens peppes lidt op.

Brugeravatar
fluen
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 339
Tilmeldt: 20 jun 2011 22:49 pm
Kamera: canon eos 400d

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af fluen » 07 okt 2014 09:18 am

hej

Vil man normalt bruge f/2,8 til action billeder ?
Giver det netop ikke for lille dybdeskarphed og derved meget svært
at arbejde med ?

Hilsen Jan

PS, jeg synes også at det er den manglende skarphed der er problemet
Hilsen Jan

"Beauty is in the eye of the beholder"

Margaret Wolfe Hungerford,

Brugeravatar
Smittefar
Challenger
Indlæg: 8292
Tilmeldt: 26 mar 2011 09:21 am
Kamera: Canon 6D

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af Smittefar » 07 okt 2014 09:49 am

Ofte har man nærmest ikke andet valg end at skyde på størst mulig blænde. Så månan bare sørge for, at ens egne og kameraets fokusevner kan følge med.

jenst
Rang: Veteran
Rang: Veteran
Indlæg: 95
Tilmeldt: 06 aug 2007 21:13 pm

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af jenst » 10 okt 2014 11:47 am

Og så skal du altså også lige huske på, at motivet ikke kun bevæger sig horisontalt. Især mountainbike rytteres hoveder "hopper" en del op og ned. Og så er der jo benene der bevæger sig.
Min erfaring er at det som regel er cyklen der bevæger sig mindst vertikalt.

I øvrigt vil jeg sige at det er lykkedes dig meget godt med de billeder. Selvom en dansk sommerskov er et dejligt sted at opholde sig, så er der utroligt lidt lys til den slags billeder.
Jeg ville prøve at undgå blænde 2,8 ved den meget høje ISO. Blænde 2,8 er næsten aldrig den skarpeste blænde, især ved meget høje ISO værdier. Prøv evt. blænde 4 i stedet.

/Jens

Brugeravatar
Kongsfelt
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1652
Tilmeldt: 14 jul 2007 22:26 pm

Re: Uskaphed eller iso-støj?

Indlæg af Kongsfelt » 10 okt 2014 12:06 pm

jenst skrev:Og så skal du altså også lige huske på, at motivet ikke kun bevæger sig horisontalt. Især mountainbike rytteres hoveder "hopper" en del op og ned. Og så er der jo benene der bevæger sig.
Min erfaring er at det som regel er cyklen der bevæger sig mindst vertikalt.

I øvrigt vil jeg sige at det er lykkedes dig meget godt med de billeder. Selvom en dansk sommerskov er et dejligt sted at opholde sig, så er der utroligt lidt lys til den slags billeder.
Jeg ville prøve at undgå blænde 2,8 ved den meget høje ISO. Blænde 2,8 er næsten aldrig den skarpeste blænde, især ved meget høje ISO værdier. Prøv evt. blænde 4 i stedet.

/Jens
Det var da en fjollet kommentar. Blænde/F2.8 gør da ikke ISO-støj mere tydeligt end på fx F/4.
Tværtimod vil F/4 jo betyde, at du skal skyde med den dobbelt ISO for at få samme mængde lys.
Så hvis man i forvejen ligger på ISO6400 + F/2.8, så er løsningen nok ikke ISO12800 + F/4.0.

Alternativt kan du dog prøve at panorere med længere lukkertid - og så køre med lidt mindre blænde.

Besvar