Helgoland er en tysk ø, der ligger ca.70 km ude i Nordsøen. Den nemmeste måde at komme til Helgoland fra Danmark er via Büsum, som ligger ca. 100 km fra den danske grænse. Herfra er der 2 både der sejler til Helgoland.
Da de sejler lidt efter klokken 9 om morgen, havde vi valgt at tage en overnatning i Büsum inden.
Vi kørte fra København i mandags og jeg havde godt set på vejrudsigten, at der var stormvarsel for Helgoland, men det tog vi ikke så tungt. Men da vi kom til Büsum mandag eftermiddag, valgte vi lige at køre forbi båden, for lige at se, hvor den sejlede fra. Stor var vores undring, da vi så at båden lå ti kajs. Den skulle først ankomme om nogle timer. Kontoret kunne så oplyse, at grundet stormen var der ingen sejlads mandag og heller ikke tirsdag. ØV, så var vores tur til Helgoland med 2 overnatninger lige pludselig skrumpet ind til en overnatning.
Vi fik forlænget vores overnatning i Büsum til 2 dage. Det stormede, men vejret skiftede mellem sol, overskyet og regn. Vi valgte at tage til Skt-Peter Ording, som ligger 30-40 km fra Büsum. Skt-Peter Ording har en meget bred strand og pga af tidevandet og mulighed for stormflod på stranden, har de bygget nogle service huse på pæle ude på stranden: Restaurant, Livredder, toiletter. Og så fygede sandet jo fantastisk:



I Büsum var vi lige ude og gå på den anden side af dæmningen om eftermiddagen, hvor der var sol og en dramatisk himmel over land:

Næste morgen afsted ned til havnen og så afsted til Helgoland. Selv om vinden havde lagt sig, blev det en lidt urolig tur over Nordsøen og der blev udleveret brækposer, som en del benyttede sig af (heldigvis ingen af os). Undervejs blev vi overhalet af den anden båd fra Büsum og den gyngede også godt:

Efter 3½ time på båden ankom vi endeligt til Helgoland. Båden ligger ikke til kajs på Helgoland. Men man blive udskibet i mindre både, der sejler passagerende ind til kajen.

Helgoland består af "Unterland" og "Oberland". Vi skyndte os hen til vores hotel som lå lige ved havnen. Og så var det bare afsted med fotogrejet. Op til klipperne for at fotograferer Suler. Når man skal op på klippen (Oberland) er der enten en trappe (240 trin) eller en elevator. Vi købte et klippekort med 12 klip til elevatoren:

Og så afsted ud til fugleklippen. Helgoland er heldigvis ikke særlig stor, så det tager ikke alt for lang tid at komme rundt på øen. Der findes ingen private biler på øen. Der er nogle få små el transport vogne, der bruges til at transporter varen rundt. Så var der en Nissan el taxa. Og vi så en enkelt diesel brandbil. Men ellers ikke nogen. Og så er der ingen cykler på øen. Utrolig fredelig.
Fugleklippen:


Til turen havde jeg lejet en Cann 300 2.8 L IS objektiv og jeg havde også min Canon 1.4 TC med, samt en 100-400. Men sulerne var så tæt på, så 300 mm var tit for meget:




Her blev lige brugt nogle timer på at fotograferer.
Helgoland har tidligerer kun beståret af en ø. Men i 1721 var der en kraftig stormflod, der delte øen op i hovedøen Helgoland og en lille flad ø: Düne:

Düne er især kendt for at her ligger sælerne og søløverne og slapper af. De ligger i store klynger og man kan komme tæt på dem. Der er dog skilte med at man skal holde 30 m afstand:



Herefter var det tilbage til Helgoland og så have noget at spise og så hjem og i seng. Nu var man blevet flad og udkørt.
Næste dag stod vi op til mega blå himmel. Så afsted op til sulerne og fotograferer mere.




Da klokken blev omkring klokken 12 gik vi tilbage til havnen og nød solen på en bænk med læ.
Klokken 15:45 sejlede båden tilbage og vi var i havn klokken 19:15. Så vi havde booket et hotel i Büsum.
Om fredag var det så på vej hjem igen. På vejen besøgte vi min bror der bor i nærheden af Glücksborg, så her blev der også mulighed for at tage et billede af slottet, hvor den danske konge familie stammer fra:

Til sidst, så er her er et link til mit Flickr album, hvor der er flere billeder fra turen: https://www.flickr.com/photos/wolfsdorf ... 7341593562
Edit: fejl i link til Flick, rettet.