Éns egne billeder

Spørgsmål/debat om kompositionsteknikker; eks. det gyldne snit, komplimentærfarver mv.
Besvar
Brugeravatar
Mohsefunn
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 225
Tilmeldt: 04 aug 2013 05:46 am
Kamera: Nikon D7100
Geografisk sted: Nordsjælland

Éns egne billeder

Indlæg af Mohsefunn » 11 aug 2013 06:57 am

Foranlediget af en kommentar til et af mine billeder, kiggede jeg en del af mine andre efter i sømmene.
Kommentaren gik på, at billedet ikke sagde vedkommende noget særligt.
Så slog det mig; siger de mig noget? De gjorde det i optageøjeblikket, men nu? Er de ikke bare hamrende kedelige?

Bevares, kedelige billeder har sin berettigelse når vi har gæster efter midnat; "Hva' si'r I... ska' vi se mine billeder igen?" Den virker hver gang.

Jeg kan tage et billede, der får beskueren til at gå i koma af kedsomhed; hvis en anden tager nøjagtigt det samme billede, får man lyst til at ramme det ind og hænge det op på væggen.
Hvad (indsæt bandeord her) er det, der gør det?

Får I andre nogensinde de anfægtelser?

Mvh
Jesper
"Middelmådige kunstnere lader sig inspirere. Store kunstnere stjæler"
Pablo Picasso

Brugeravatar
JPFoxtrot
Moderator
Moderator
Indlæg: 2671
Tilmeldt: 10 dec 2010 10:17 am
Kamera: Canon 5D IV og II, Olympus E-5
Geografisk sted: Frederikshavn
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Éns egne billeder

Indlæg af JPFoxtrot » 11 aug 2013 08:26 am

Jeg tænker tit de samme tanker.

Som udgangspunkt forestiller jeg mig at alle billeder er taget udfra en eller anden motivation. Men når jeg, som beskuer, ikke kan regne motivationen ud kan jeg godt finde på at spørge fotografen om hvad der fik vedkommende til at tage billedet. Hvis jeg fornemmer at der er noget jeg går glip af.

Men jeg oplever også at der findes billeder som mere skal betragtes som en slags teknisk demonstration af foto i almindelighed, og det derfor er det der er motivationen fremfor et egentlig billedligt budskab.

F.eks. et billede af en lille bitte sten på en vej, hvor man nok mere ønsker at demonstrere blød og lille dybdeskarphed fremfor at stenen rent faktisk skulle fortælle en historie.

fotofriberg
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3087
Tilmeldt: 24 mar 2008 01:10 am

Re: Éns egne billeder

Indlæg af fotofriberg » 11 aug 2013 08:56 am

Mohsefunn skrev:Jeg kan tage et billede, der får beskueren til at gå i koma af kedsomhed; hvis en anden tager nøjagtigt det samme billede, får man lyst til at ramme det ind og hænge det op på væggen.
Hvad (indsæt bandeord her) er det, der gør det?

Får I andre nogensinde de anfægtelser?
Dit spørgsmål er stort. Har jeg ret i, at du spørger:

Hvad er et godt billede?

Brugeravatar
Kawalla
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2103
Tilmeldt: 16 sep 2012 09:35 am
Kamera: Sony a99 + lidt Zeiss og G glas
Geografisk sted: 4733

Re: Éns egne billeder

Indlæg af Kawalla » 11 aug 2013 09:07 am

Både og!

I min grønne ungdom legede jeg meget, alt for meget, "suppe, steg og is fotograf" og løb simpelthen så sur i det at jeg fuldstændigt tabte motivationen til alt foto i en rum tid! I dag kan jeg stadig ikke kigge på fest og bryllupsbilleder uden at gabe kæberne af led, både de få af mine egne negativer og andres billeder.

Efter at være flyttet på "æ land" er lysten vendt tilbage, efter jeg har kastet min kærlighed på, primært, fugle/naturfoto, hvilket er blevet noget nemmere efter digitalkameraet holdt sit indtog (det var eddermanemer dyrt med film i) :) for der er mange mange mange skud der ryger lige i brokkassen i denne diciplin, før man får et der er lige i skabet.

Selvfølgelig har jeg også en del skud hvor jeg undrer mig over, hvorfor hulen jeg trykkede på udløseren lige der! Men det har på den anden side også kastede nogle herligt skæve billeder af sig i tidens løb, hvilket er ligeså vigtigt for mig som et teknisk "perfekt" billede!
Mvh.
Henrik.

fotofriberg
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3087
Tilmeldt: 24 mar 2008 01:10 am

Re: Éns egne billeder

Indlæg af fotofriberg » 11 aug 2013 10:20 am

Kawalla skrev: I dag kan jeg stadig ikke kigge på fest og bryllupsbilleder uden at gabe kæberne af led, både de få af mine egne negativer og andres billeder.
!
LOL
Det er præcis min opfattelse af natur-billeder. Jeg kan altid finde et bedre fuglebillede eller andet natur i en eller anden bog trykt i millioner af eksemplarer... Men hylder forskelligheden.

I øvrigt.
Den korte version er, at et kedeligt billede er et billede, der ikke vækker nogen følelser hos beskueren. Og det forklarer fint hvorfor familiebilledet virker - ja for familien - men ikke for andre - i hvert fald sjældent.

Brugeravatar
Kawalla
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2103
Tilmeldt: 16 sep 2012 09:35 am
Kamera: Sony a99 + lidt Zeiss og G glas
Geografisk sted: 4733

Re: Éns egne billeder

Indlæg af Kawalla » 11 aug 2013 16:33 pm

fotofriberg skrev:
Kawalla skrev: I dag kan jeg stadig ikke kigge på fest og bryllupsbilleder uden at gabe kæberne af led, både de få af mine egne negativer og andres billeder.
!
LOL
Det er præcis min opfattelse af natur-billeder. Jeg kan altid finde et bedre fuglebillede eller andet natur i en eller anden bog trykt i millioner af eksemplarer... Men hylder forskelligheden.

I øvrigt.
Den korte version er, at et kedeligt billede er et billede, der ikke vækker nogen følelser hos beskueren. Og det forklarer fint hvorfor familiebilledet virker - ja for familien - men ikke for andre - i hvert fald sjældent.
:goodpost: Udfordringen for mig ved natur og ikke mindst fuglefoto er både at fange kræet og lyset i de rette mængder, hvilket er en stejl indlæringskurve og jeg kan da også altid finde bedre billeder men jeg vælger så at bruge dem som inspiration til selv at blive bedre.
Mvh.
Henrik.

Brugeravatar
Hasseltoft
Challenger
Indlæg: 7325
Tilmeldt: 18 dec 2008 00:21 am
Kamera: Canon 5D III
Geografisk sted: København K
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Éns egne billeder

Indlæg af Hasseltoft » 11 aug 2013 17:51 pm

Mohsefunn skrev:Foranlediget af en kommentar til et af mine billeder, kiggede jeg en del af mine andre efter i sømmene.
Kommentaren gik på, at billedet ikke sagde vedkommende noget særligt.
Så slog det mig; siger de mig noget? De gjorde det i optageøjeblikket, men nu? Er de ikke bare hamrende kedelige?

Bevares, kedelige billeder har sin berettigelse når vi har gæster efter midnat; "Hva' si'r I... ska' vi se mine billeder igen?" Den virker hver gang.

Jeg kan tage et billede, der får beskueren til at gå i koma af kedsomhed; hvis en anden tager nøjagtigt det samme billede, får man lyst til at ramme det ind og hænge det op på væggen.
Hvad (indsæt bandeord her) er det, der gør det?

Får I andre nogensinde de anfægtelser?

Mvh
Jesper
Jo jeg kender det godt og jeg er inde på problematikken i forbindelse med mit sidste upload her på siden.
http://www.fotostart.dk/index.php?p=604&u=8825&pl=91613

Jeg tror der altid vil være forskellige på opfattelser af et billede og gud ske lov for det. Billeder alle kan blive enige om er pæne, er som regel også død kedelige.
Venlig hilsen Jesper

Brugeravatar
Mohsefunn
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 225
Tilmeldt: 04 aug 2013 05:46 am
Kamera: Nikon D7100
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Éns egne billeder

Indlæg af Mohsefunn » 11 aug 2013 20:40 pm

Mange tak for jeres svar, allesammen...
Det var meget lærerigt at læse jeres indlæg og det er rart nok at vide, at jeg ikke er den eneste, der af og til får de anfægtelser.
Jeg har fået de anfægtelser med mellemrum alle de år, jeg har taget billeder og kommentaren til mit billede, fik mig til at fundere igen.

@fotofriberg... Jeg vil mene, at spørgsmålet, hvad et godt billede er, har ligeså mange svar, som der findes fotografer og/eller beskuere.

Jeg er selv mest til landskabs- og arkitekturbilleder, både af egen avl og andres, og selvom jeg endnu ikke er teknisk velfunderet udi billedbehandling, kan jeg jo sagtens nyde et billede, der er godt lavet, uagtet at temaet måske ikke har min store interesse. Er billedet godt udført teknisk, bliver det på en eller anden led interessant.
Jeg må, med min sædvanlige, klædelige beskedenhed, sige, at jeg er relativt tilfreds med mine Caminobilleder. Tricket er så at få andre til at synes det samme. :lol:

Jeg må også lige nævne, at jeg er glad for, at jeg registrerede mig på siden her og for den kritik, jeg har modtaget på mine billeder. Jeg suger den til mig og lærer...

Mvh
Jesper
"Middelmådige kunstnere lader sig inspirere. Store kunstnere stjæler"
Pablo Picasso

Brugeravatar
skala
Challenger
Indlæg: 3512
Tilmeldt: 16 apr 2007 22:28 pm
Kamera: En lang række mærker, analog og digital
Geografisk sted: Odense
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Éns egne billeder

Indlæg af skala » 11 aug 2013 22:52 pm

De billeder der tiltaler mig som beskuer er svære at sætte i bås. Fugle (og andre dyrefotos) f.eks. siger mig kun noget når de er tekniske gode, da jeg ved, hvor besværligt det er at få det tekniske gode billede i hus i den kategori. Men jeg er nu ret hurtigt videre fra dem, hvis de ikke indeholder noget ekstra; En sjov situation, et helt specielt/sjældent motiv/opførelse.
Portræt, bryllup, modelbilleder og især børnebilleder (med få undtagelser; Ib M eksempelvis) siger mig meget sjældent noget. Jeg kan godt se at et billede er flot belyst, modellen er fotogent osv. Men, hvis det ikke rammer en følelse hos mig, så ryger jeg så hurtigt forbi at jeg ikke kan huske, hvad billedet indeholdt.
Kunstfotografi og konceptuelle billeder, hvis hovedformål, er at fortælle en historie, rammer tit direkte i hjertet hos mig. Selv hvis billedet ikke er teknisk perfekt (men formår at fortælle mig noget)
Landskaber er til gengæld et sted, hvor jeg virkelig skal rammes hårdt med både teknisk kvalitet og motiv. Jeg går selv meget op i emnet, men er nok ret middelmådig når det kommer til sammenligning med de billeder jeg nyder at se i den kategori.
Abstrakte billeder, som jeg også holder meget af, er en outsider her. Her har jeg kun behov for nydelse for øjnene og muligheden for at gå på vandring i billedet. Det gør at jeg, som beskuer, ikke stiller de samme krav til billederne som de andre katogorier.


Hvad angår mig selv som fotograf, så er der en dogme jeg prøver at leve efter:

Kill your darlings!

Det er et enkelt råd der er svært, men godt at arbejde ud fra. Man tager tit billeder som man umiddelbart synes er gode, men hvis man tager sig lidt sammen og giver sig tid til at lade billedet ligge lidt, så vil man ofte opdage at billedet måske ikke har de værdier man først lagde i det.

Jeg prøver selv at leve efter det, men selvfølgelig sker det da, at jeg offentliggør billeder som jeg senere hen måske fortryder; Både fordi der er tekniske fejl, eller fordi det er totalt uinteressant for beskueren.
Men jeg synes selv jeg er blevet god til at sluge kamelen og få slettet de billeder der måske ikke er så interessante alligevel. Tidligere fyldte jeg mit bibliotek med billeder, der var lidt uskarpe eller, hvor fokus lå en smule forkert. I dag ryger de med det samme efter import i Lightroom. Derefter går jeg de resterende billeder igennem og sletter dem der ikke er behov for, jf. føromtalte sætning.

Jeg arbejder nu mod at kunne lade de resterende billeder ligge i et stykke tid og derefter gennemgå dem igen. Sommetider lykkes det mig at holde mig fra dem i et stykke tid, men det er svært. Til tider er der slet ikke flere af de tidligere godkendte billeder tilbage!! Men når der er, så er det også billeder jeg er ret sikker på de holder. Men som sagt er der smuttere stadig. Det er en svær disciplin at holde. Og det er svært at finde og acceptere sine egne fejl.

Jeg laver hovedsagligt to typer af fotografier; konceptuelle stilleben og landskabsfotografi.
Førstnævnte er der tænkt meget over og de har netop noget at sige (det er ikke altid jeg får formidlet det til beskueren, men der er en historie i billedet!). Her er det oftest på ren teknisk niveau det besluttes om billedet skal leve. Så, hvad det angår, er de nemmere lave dem og lade dem leve. Og jeg håber at de kan give seeren ét eller andet.
Sidstnævnte kategori, er meget besværlige billeder at lave, når man tænker på om de vil sige beskueren noget. Billedet kan være noget så godt teknisk, men være ganske uinteressant at se på. Andre gange kan man være heldig at billedet netop taler til en følelse hos beskueren samtidigt med det er blevet godt teknisk set. Så det er mere en knald eller fald situation. Et billede kan i lang tid give mig fornøjelse, men publikum kan ikke lide det og senere hen, finder jeg måske også ud af, at det er et ligegyldigt billede.
På den anden side, er jeg efterhånden blevet så tryg i hvad jeg ønsker at formidle og i at jeg har fundet min egen personlige stil, at jeg kan ignorere at et flertal ikke bryder sig om et af mine billeder.

Så summa summarum på den lange smøre er nok; At man skal være ret kritisk over for sine egne billeder og at, for mig selv i hvert fald, så er nogle stilarter er langt sværere at gøre interessante end andre og man derfor er nødt til at være mere kritisk. Samtidigt er det meget subjektivt, hvad der gør et billede godt og hvad en finder uinteressant, er ikke ensbetydende med at billedet er dårligt, eller ikke siger andre noget.

Besvar