
Når jeg har færdigredigeret et billede i LR/PS eksporterer jeg det som JPEG i sRGB. Jeg tjekker gerne billedet i windows standard billedfremviser. Så langt, så godt. Hvis jeg efterfølgende lægger billedet på Facebook og ser det i enten Edge eller Chrome har farverne pludselig fået et boost. Hvis derimod jeg ser billedet i Firefox, ser det helt normalt ud. Hvis jeg ser det i Facebook på en Ipad ser det også normalt ud... Her er det min forståelse stopper.
Jeg har web/mail hos OneCom. Hvis jeg sender et billede via deres webmail, har farverne igen fået et boost, når jeg tjekker den afsendte mail. Også selv om billedet i mailen ser helt normalt ud hos modtageren.
Fejlen må ligge et eller andet sted i windows, hvor nogle programmer åbenbart ikke bliver farvestyret korrekt.... Men jeg fatter ikke hvor og har heller ikke fantasi til at forestille mig hvor jeg i givet fald kan justere mig ud af det. Har nogen et bud?