Side 2 af 3

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 02 apr 2019 10:15 am
af Lars Holte
Søren N skrev:
02 apr 2019 09:03 am
Måske ikke for alle men Nick Brandt har da bevist at det kan lade sig gøre at tage fremragende "Safari" billeder med et Pentax 67 og 45mm til 200mm objektiver. Og Martin Munkacsi lavede sportsfotografi med et storformat kamera.
Faktisk var jo al fotografering før ca. år 2000 med film, og den gang kunne man alligevel tage fremragende landskabsbilleder, dyrebilleder, portrætbilleder, actionbilleder (alt fra fodbold til Formel 1), macro-billeder, lave tekniske optagelse til forskning osv. Jeg har selv taget billeder ved flyshow med film, og resultaterne blev da ikke så ringe: Roskilde aften-airshow 2015 taget med film.

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 02 apr 2019 10:50 am
af Søren N
Lars Holte skrev:
02 apr 2019 10:15 am

Jamen det er jo det!!!
Nogen gange når snakken om "rene støjfrie" billeder med høj detaljegrad, Høj ISO ydelse og FF vs APSC går højt trækker Holgaen virkelig efter at blive luftet med en rulle TriX

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 02 apr 2019 20:22 pm
af F S Møller
Uha... spændende snak. Det bedste kamera er for mig altid det, jeg har ved hånden.

Jeg skød analogt i mine yngre år, glemte alt om det og øvede mig digitalt i et par år. Der kom temmelig mange fotos ud af det alt imens jeg søgte at forbedre både teknik og motiv. Over en periode blev jeg mere og mere tiltrukket af det analoge ved at fordybe mig i og beundre andres billeder. Særligt det at skulle sætte ord på et billede har måske været en slags selvtræning til at kunne indse, at det analoge foto talte til mig.

En dag forsøgte jeg mig med en Rolleiflex, og nød denne enkle, men gedigne indretning. Flere kameraer er kommet til siden og jeg kommer yderst sjældent ud af døren uden en kamerataske... næsten aldrig. Og hvorfor...
Jeg nyder ganske enkelt det analoge, langsomheden i optagelsen, koncentrationen og tonernes dybde og bløde karakter. Filmenes korn bidrager til en blødhed i formerne, som jeg finder utrolig smuk. Lars skriver om film og deres forskellige karakter. Valg af film er en anden spændende forbydelse, og det er også en lang læring at gøre sig erfaringer med forskellige film.

Det analoge har kilet sig ind i ryggraden og sætter gang i hele følelsesregistret. Det er en ren fornøjelse at arbejde med. At fjerne støv, tilføre kontrast osv. digitalt rør mig ikke. Det samme sker jo i mørkekammeret på forskellig vis. Havde jeg endnu mere tid, kom der også flere billeder ud fra mørkekammeret. Det er en fed fordybelse i hverdagens travlhed.
Mange hilsner Karin

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 02 apr 2019 21:33 pm
af Lars Holte
Min erfaring er ikke meget forskellig fra din, Karin. Da jeg fik smag for digital fotografering, var det en ren "happening" for mig. Jeg skød en masse, og jeg lærte også en masse. Jeg har intet imod den digitale side af fotograferingen. Men jeg oplever ikke den samme fornøjelse ved fotografering med digitalt grej, som jeg gør med film. Så kan man sætte alle de etiketter man vil på "analoge" fotografer: nørdede, krukkede eller skøre. Men vi mennesker finder fornøjelse i så mangt. "Whatever rocks your boat".

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 02 apr 2019 21:39 pm
af F S Møller
Ha...ha... vi er nogle krukker. Det kan jeg nu godt lidt. ;0)
vh Karin

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 03 apr 2019 11:04 am
af Søren N
Apropos Nørdede

https://www.youtube.com/watch?v=DCWwPIgqn7E

omkring 7 min inde

Eller mere interesant

https://www.youtube.com/watch?v=NGarNgRP-T0

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 03 apr 2019 13:44 pm
af phw
Lars Holte skrev:
02 apr 2019 10:15 am
Søren N skrev:
02 apr 2019 09:03 am
Måske ikke for alle men Nick Brandt har da bevist at det kan lade sig gøre at tage fremragende "Safari" billeder med et Pentax 67 og 45mm til 200mm objektiver. Og Martin Munkacsi lavede sportsfotografi med et storformat kamera.
Faktisk var jo al fotografering før ca. år 2000 med film, og den gang kunne man alligevel tage fremragende landskabsbilleder, dyrebilleder, portrætbilleder, actionbilleder (alt fra fodbold til Formel 1), macro-billeder, lave tekniske optagelse til forskning osv. Jeg har selv taget billeder ved flyshow med film, og resultaterne blev da ikke så ringe: Roskilde aften-airshow 2015 taget med film.
På Netflix er der en serie med fotografer (sponseret af Canon). Men prøv at se afsnittet, hvor de tager til Canada for at fotograferer bjørne.

Fotografen var der også i de analog tider. Og her var det en succes, hvis man kom hjem med 1 billede af en skarp bjørn. Idag skal bjørnen står skaprt på øjene, mens den springer.

Så der er sket utrolig meget.

Dermed ikke sagt at analog ikke kan noget. Men for mig er det lidt fladt at tage analog og så scanne negativerne. Hvis man virklig skal have noget ud af det analoge, så er det hele vejen og så skal billedet ses på papir og ikke på nettet.

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 03 apr 2019 15:56 pm
af Lars Holte
Søren N skrev:
03 apr 2019 11:04 am
Apropos Nørdede
...
Jeg kan se, at jeg bliver nødt til at lade håret gro. Imponerende, at nogen er villige til at gå så langt for at få det optimale billede. Det er nok lidt for langhåret for mig ;-) men jeg er imponeret over at han gør det.

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 03 apr 2019 16:07 pm
af Lars Holte
phw skrev:
03 apr 2019 13:44 pm
På Netflix er der en serie med fotografer (sponseret af Canon). Men prøv at se afsnittet, hvor de tager til Canada for at fotograferer bjørne.

Fotografen var der også i de analog tider. Og her var det en succes, hvis man kom hjem med 1 billede af en skarp bjørn. Idag skal bjørnen står skaprt på øjene, mens den springer.
At det i dag er blevet nemmere at fotografere bjørne i spring med moderne digitalt supergrej, er vel ikke helt overraskende. Men da jeg aldrig har prøvet at fotografere en bjørn i spring, føler jeg ikke, at det sætter de store begrænsninger for mig, og det får mig ikke just til lægge mit analoge engagement på hylden.
phw skrev:
03 apr 2019 13:44 pm
Dermed ikke sagt at analog ikke kan noget. Men for mig er det lidt fladt at tage analog og så scanne negativerne. Hvis man virklig skal have noget ud af det analoge, så er det hele vejen og så skal billedet ses på papir og ikke på nettet.
Sjovt. Nogen synes det er lidt fjollet at fotografere analogt( dvs. med film), når man kan fotografere digitalt. Og andre synes det er "lidt fladt at tage analog og så scanne negativerne". Det er ikke nemt at stille alle tilfreds. Heldigvis har jeg mit eget veludstyrede mørkekammer og kan køre analogt hele vejen, og gør det også. Men skal tingene vises på Internet, må der en scanning til. Jeg har begge muligheder til rådighed, og ser ingen grund til ikke at gøre brug af dem.

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 04 apr 2019 01:38 am
af SørenM
Bestemt ikke, Lars! Det er bare fint at du og andre som nyder film mediet etc holder fast i det. Men ingen af dine eller andres argumenterne giver meget mening for mig, det er lidt som at bruge kræfter på 78 rpm vinyler uagtet at vi har suverænt meget bedre lydkvalitet i dag - eller at gå tilbage til stumfilm - eller at fastholde det 'filmiske look' med 24 fps.

Mit 'problem' er nok foretrækker grej som giver mig maximale muligheder for at tage billeder at hvad som helst. Og jeg nyder de utallige mange flere options jeg har med nyere grej ift hvad jeg engang havde. Rent mentalt foretrækker jeg selv at sætte begrænsningerne for at få nye udfordringer (og er stadig ikke løbet tør for ideer efter +20 år).

Men der er selvsagt rigtig mange måder at udfordre sig selv på! Så go' vind til hele analogfolket. Det kan være vi mødes når engang jeg får mine Ferrania film :)

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 04 apr 2019 09:45 am
af Søren N
Problemet er nok bare at alle disse muligheder, MP og DR, MFT charts og Framerate og AF hastighed har fortrængt det væsentlige. Alt drejer sig om den optimale skarphed, støj, farvegengivelse og minimal dybdeskarphed. Der snakkes specs og gamechanging eye af men det væsentlige, indholdet i fotografiet er forsvundet og i den malstrøm af billeder vi finder os i dagligt er væsentlighed, gennemslagskraft og følelsesmæssig dybde forsvundet til fordel for pixelpeeping og brok over støj eller et ved 400% zoom lettere uskarpt øje. Åndelig skarphed er yderst sjældent og billeder der rører en et særsyn. Det er der jeg ser at det analoge har sine styrker. Du har dine rammer at arbejde inden for alle de tekniske detaljer er låst fast og ikke til diskusion, du er nødt til på forhånd have en ide om de resultater og billedmæssige effekter du ønsker når du så er ude med kameraet har du en frihed til at koncentrere dig om det væsentlige og udfolde din kreativitet. Det sjove er jo at det netop er begrænsningerne og restriktionerne der fordrer og fodrer kreativiteten mens de uanede muligheder i mediet og brændvidde spektret i rygsækken afleder fokus fra fotografiet. derudover er der i film det fysiske, håndgribelige, billederne er til og har deres givne egenskaber og tilvejebringer en følelese af atmosfære, de er unikke.

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 04 apr 2019 12:03 pm
af Søren N
Lidt mere Topshit Photography
https://www.youtube.com/watch?v=dxqCZLUftXo
Ca 3:30
Hmmm

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 25 apr 2019 16:03 pm
af MadsA
Super fine billeder.
Synes du har formået at fange mange forskellige "vibes"! :-)

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 26 apr 2019 12:55 pm
af Lars Holte
MadsA skrev:
25 apr 2019 16:03 pm
Super fine billeder.
Synes du har formået at fange mange forskellige "vibes"! :-)
Tak skal du have, MadsA

Re: Nogle billeder fra det sydvestlige England taget med Mamiya C220f

: 11 jul 2019 12:32 pm
af VVS Flemming
Fine billeder - Jeg skal til Sydengland om 14 dage og fandt herind via Google. Nu glæder jeg mig endnu mere - Exmoor nationalpark og Dartmoor nationalpark bliver helt fantastisk. Jeg skal nok huske at tage en masse (gode) billeder. :-)