Førstegangs barnedåbsfotograf

Løs snak om diverse emner, DOG FRABEDES POLITISKE OG RELIGIØSE DEBATOPLÆG!
Besvar
RifbjergFoto
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19 jun 2019 21:56 pm
Kamera: Sony SLT A58

Førstegangs barnedåbsfotograf

Indlæg af RifbjergFoto » 19 jun 2019 22:04 pm

Jeg står og er blevet tilbudt at fotografere til en barnedåb. Det er ikke noget jeg har prøvet før, har lidt erfaring med fotografering, men ikke meget. Det jeg tænker mest på er, hvor man placere sig for de bedste billeder? Hvordan man bærer sig ad, uden at forstyrre barnedåben? Den bedste indstilling af kameraet til fotografering i en kirke?
Jeg håber der er nogen herinde der kan hjælpe mig lidt.
Lidt tips og tricks bliver modtaget med kyshånd.

Brugeravatar
Lars Holte
Rang: TOPBRUGER
Rang: TOPBRUGER
Indlæg: 1875
Tilmeldt: 09 sep 2008 14:58 pm
Kamera: Pentax - digitalt og film
Geografisk sted: Nordsjælland

Re: Førstegangs barnedåbsfotograf

Indlæg af Lars Holte » 20 jun 2019 12:17 pm

Tag på biblioteket og lån en bog om fotografering af børn. Kan sikkert give dig nogle nyttige tips.

Tag en snak med forældrene, om hvad de ønsker: billeder af dem og barnet, barnet under selve dåben, barnet og besteforældre, barnet og faddere, barnet og evt. søskende ... lav en liste, så du får alle relevante med. Specielt bedstemor/bedstefar, som måske ikke er der, når barnet bliver større. *)
Få evt. også en aftale med præsten om (gennem forældrene?), at du kan tage billeder under selve dåben, eller om det kun skal ske som en opstilling bagefter.
Fotografer selve dåbsritualet mest mulig i barnets/døbefontens højde og ikke (bare) oppefra og ned.
Du har som regel ikke kontrol over lyset - nogle kirker er mørke og nogle er lyse. Sammenstimlen rundt døbefonten stjæler også lys. Vær forberedt på, at du må tage billeder med lidt højere iso for at få tilstrækkeligt korte lukkertider. Blitz er som regel helt uønsket (og direkte blitz kan se forfærdelig ud). Et lysstærkt, lidt vidvinklet objektiv med fast brændvidde kan være et bedre valg end et ikke specielt lysstærk zoomobjektiv. Du må i så fald "zoome" med fødderne, men vil nok få pænere billeder.
Du har som regel ikke alverdens med tid. Der kan være flere børn, der skal døbes samme dag.
Tag derfor kontrollen under/efter dåben, så du får alle de billeder - opstillinger - grupper, du ønsker. Sæt dig i respekt over for alle dem, der "liiiige" skal tage et billede med mobilen. De stjæler nemt din tid og dine muligheder.

Du kan også overveje, om du vil fotografere det hele som et forløb: forberedelser derhjemme, barnet der iføres dåbskjolen, turen til kirken, gæsters ankomst, forældrene, der ankommer med barnet osv.

Uanset - hav en plan klar på forhånd.

*) NB - Det er ikke dig, der skal koste rundt med folk. Du skal koncentrere dig om at fotografere. Få et familiemedlem til at samle de forskellige grupper. En moster kender måske de enkelte personer/familiemedlemmer bedre end du gør.
Mvh.
Lars

LarsHolte på Flickr

RifbjergFoto
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 19 jun 2019 21:56 pm
Kamera: Sony SLT A58

Re: Førstegangs barnedåbsfotograf

Indlæg af RifbjergFoto » 20 jun 2019 19:53 pm

Tak for svar.🙂

fotofriberg
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3140
Tilmeldt: 24 mar 2008 01:10 am

Re: Førstegangs barnedåbsfotograf

Indlæg af fotofriberg » 23 jun 2019 13:51 pm

Placering kommer jo lidt an på kirken. Men det er faktisk tit, at man står godt på første række. I en typisk kirke har du så præsten foran til venstre og barnet foran th. Men til sådan noget møder jeg altid op i god tid og lægger en lille slagplan inde mit hovede.

Besvar