Som overskriften antyder, har jeg nu købt et Sigma 30mm f/1.4 DC DN Contemporary objektiv til mit NEX-7. Det primære formål med købet er, at få et objektiv som jeg kan bruge indendørs idet jeg nærmest ikke har kunnet tage billeder der blev særligt seværdige indendørs med mit Tamron 18-200mm Objektiv F/3.5-6.3 Di III VC - som er det eneste objektiv jeg ellers har. OG nu har jeg taget en masse testbilleder indendørs i svag belysning - og det lever til fulde op til det jeg håbede på. Jeg har jo så også fundet ud af, at det at det er et prime objektiv sætter sine begrænsninger ift. hvor meget jeg får med ud over det motiv jeg fokuserer på. For at anskueliggøre hvad jeg mener, så tog jeg her til morgen et billede af min have - og for at få det hele med på billedet, skulle jeg rykke mig ca. 3-4 meter længere bagud i forhold til hvis jeg brugte mit Tamron 18-200. Så min ide om at tage det med til Roskilde Domkirke for at tage en masse billeder, 'døde' lige - for jeg vil aldrig kunne komme på en ordentlig afstand af sarkofager mm.
Nu er jeg nået frem til mit spørgsmål

Som det nok kan ses, så er jeg en rookie på området - og bliver nok heller aldrig andet, for selvom jeg har læst og læst, så vil begreberne i forhold til fotografering bare ikke hænge fast. Og når jeg tager billeder drejer jeg bare på knapperne - og tager en masse billeder, og så skal der nok blive et enkelt eller to der er til at holde ud at se på *LOL*
Ha' en herlig søndag
