Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Løs snak om diverse emner, DOG FRABEDES POLITISKE OG RELIGIØSE DEBATOPLÆG!
Brugeravatar
cowgirl
Challenger
Indlæg: 8961
Tilmeldt: 15 jun 2007 18:03 pm
Kamera: Olympus og Canon
Geografisk sted: Nørrebro
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af cowgirl » 05 dec 2018 11:42 am

Vi taler til om hvad der må og ikke må offentliggøres af billeder taget i det offentlige rum.

Det fik mig til at skrive til Datatilsynet for en tydeliggørelse og i dag fik jeg svar (som nok vil afstedkomme yderligere diskussioner ;-)

"Kære Lis Thomsen

Ved e-mail af 29. oktober 2018 har du rettet henvendelse til Datatilsynet med et spørgsmål om forskellen mellem portræt- og situationsbilleder.

Som du selv gør opmærksom på, har Datatilsynet en hjemmesidetekst om emnet, som du kan finde her: https://www.datatilsynet.dk/emner/inter ... ternettet/

Som det fremgår heraf, er et portrætbillede et billede, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. Derimod er et situationsbillede et billede, hvor en aktivitet eller situation er det egentlige formål med billedet.

Det kræver normalt samtykke at offentliggøre portrætbilleder, hvorimod situationsbilleder normalt kan offentliggøres uden, at dem på billedet har givet lov til det. Det er dog en betingelse for at kunne offentliggøre situationsbilleder uden samtykke, at dem der er på billedet ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, dvs. billedet skal være harmløst.

Hvis formålet med at tage nærbilledet således er at afbilde en person, vil der således være tale om et portrætbillede, selvom fotografen ikke kender den på billedet. Kategoriseringen af billedet er dog næppe i sig selv afgørende i den nævnte situation, idet situationsbilleder som nævnt ovenfor skal være harmløse, førend de kan offentliggøres uden samtykke.

Datatilsynet håber hermed at have besvaret din henvendelse, og foretager sig ikke yderligere i anledning heraf. Hvis du har spørgsmål hertil er du velkommen til at rette henvendelse på ny – gerne telefonisk på 33 19 32 00.

Med venlig hilsen

Kenni Olsen
Fuldmægtig, cand.jur."

:photosmile:

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3857
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af phw » 05 dec 2018 13:28 pm

Det lyder bare som en sluder for en slader.

Det er jo bare en kort gennemgang af de regler der har været i mange år.

Brugeravatar
JenODem
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 350
Tilmeldt: 07 okt 2014 21:19 pm
Kamera: Nikon

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af JenODem » 05 dec 2018 14:27 pm

Ja men det dog på et forståeligt dansk - og det var dejligt.

Brugeravatar
youngman
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4935
Tilmeldt: 23 mar 2008 15:17 pm
Kamera: Nikon D850/810/700/300
Geografisk sted: Nha Trang

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af youngman » 05 dec 2018 15:20 pm

Den udtalelse gør da ikke reglen klarere end tidligere efter min mening. Mange gadebilleder er jo en mellemting af de 2 typer billeder, der bliver nævnt. Hvilken kategori hører dette billed til? Noget af billedet er typisk portrait, men det er ogsaa en situation, hvor sælger og køber sikkert diskuterer pris.
Vedhæftede filer
-20180320-810_7113.jpg

Brugeravatar
cowgirl
Challenger
Indlæg: 8961
Tilmeldt: 15 jun 2007 18:03 pm
Kamera: Olympus og Canon
Geografisk sted: Nørrebro
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af cowgirl » 05 dec 2018 16:40 pm

Her ville jeg sige situation, portræt er når det er et nærbillede af en/to personer uden miljø.

Brugeravatar
Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4270
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Kamera: https://www.fujifilm.com/
Geografisk sted: http://www.naestved-ny-fotoklub.dk/

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af Søren N » 05 dec 2018 17:00 pm

Jeg ville sige portræt. Der forekommer mig ikke en klar handling/situation og der kan kompositorisk ikke være tvivl om hvad der er motivet. Frugtsælgeren er det bærende element i kompositionen og ikke en biting.
Senest rettet af Søren N 05 dec 2018 17:14 pm, rettet i alt 5 gange.

Brugeravatar
perthorup
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 418
Tilmeldt: 20 jul 2012 16:11 pm
Kamera: Olympus OMD & Pen
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af perthorup » 05 dec 2018 17:01 pm

Her en artikel fra SDF's blad om samme emne + en link til en skabelon til samtykkeerklæring.

https://www.sdf.dk/artikler/433-samtykk ... loven.html

MVH/Per

Brugeravatar
Søren Brøndum Christensen
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 597
Tilmeldt: 03 aug 2007 23:08 pm
Kamera: Nikon, Canon, Fujifilm
Geografisk sted: Silkeborg
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af Søren Brøndum Christensen » 05 dec 2018 21:12 pm

Situation - en sælger der falbyder sin vare til en kunde.
Mvh Søren C

Brugeravatar
Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4270
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Kamera: https://www.fujifilm.com/
Geografisk sted: http://www.naestved-ny-fotoklub.dk/

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af Søren N » 06 dec 2018 08:05 am

Søren Brøndum Christensen skrev:
05 dec 2018 21:12 pm
Situation - en sælger der falbyder sin vare til en kunde.
Mvh Søren C
Højre hånd i et fast greb om parasol og venstre hånd usynlig, formodentlig liggende i skødet. Der er ingen tegn på gestikuleren kun ansigtsudtrykket tyder på at vedkommende taler. Hvis det er ovennævnte der var formålet er timingen en smule off.

Brugeravatar
jakobdam
Administrator
Administrator
Indlæg: 7159
Tilmeldt: 15 aug 2006 10:36 am
Kamera: Sony Alpha 7R II/7R/A900/NEX6 + KM DYNAX 5D
Geografisk sted: Skive
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af jakobdam » 06 dec 2018 08:44 am

Der hvor kæden hopper af for mig er sætningen:
Det er dog en betingelse for at kunne offentliggøre situationsbilleder uden samtykke, at dem der er på billedet ikke med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, dvs. billedet skal være harmløst.
Jeg kender godt loven da den har været gældende i mange år, men den lader ikke til at gælde presse- og journalistforhold. Blade som "Kig Ind", "Billedbladet", "Se & Hør" mv. ville knapt nok have billeder i sig overhovedet, hvis kendisser kunne gøre indsigelse mod offentliggørelse af personligt kompromitterende (krænkende) billeder - idet nærmest ingen af billederne i disse blade kan betragtes som harmløse, og netop har til hovedformål at udstille personen på billedet.

Så altså; almindeligvis gælder det der er skrevet, men har du et pressekort i lommen kan du gøre som du vil.

Brugeravatar
Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4270
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Kamera: https://www.fujifilm.com/
Geografisk sted: http://www.naestved-ny-fotoklub.dk/

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af Søren N » 06 dec 2018 08:52 am

Det er fordi der gælder lidt andre regler for journalister og de ofte dækker sig ind under udtrykket "offentlighedens interesse" men du har ret det er noget usmagelig til tider.

Brugeravatar
youngman
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4935
Tilmeldt: 23 mar 2008 15:17 pm
Kamera: Nikon D850/810/700/300
Geografisk sted: Nha Trang

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af youngman » 06 dec 2018 10:54 am

Søren N skrev:
06 dec 2018 08:05 am
Søren Brøndum Christensen skrev:
05 dec 2018 21:12 pm
Situation - en sælger der falbyder sin vare til en kunde.
Mvh Søren C
Højre hånd i et fast greb om parasol og venstre hånd usynlig, formodentlig liggende i skødet. Der er ingen tegn på gestikuleren kun ansigtsudtrykket tyder på at vedkommende taler. Hvis det er ovennævnte der var formålet er timingen en smule off.
Nu er hun vietnameser og ikke fransk eller italiensk, hvor de taler baade med arme og ben :cheers:

Brugeravatar
Husmer
Rang: ULTRA BURST MODE
Rang: ULTRA BURST MODE
Indlæg: 306
Tilmeldt: 26 sep 2017 10:08 am
Kamera: Nikon d500

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af Husmer » 06 dec 2018 12:07 pm

Jeg synes sådan set, at reglerne er til at forstå, men som anden lovgivning kan reglerne fortolkes og må evt. afvente en afgørelse efter de almindelige juridiske spilleregler. Men ét er jura, noget andet er praksis - herunder naturligvis, hvor billeder offentliggøres. Skal billeder kun offentliggøres her på FS, så tager jeg det ret afslappet - jeg kunne ikke drømme om at udstille eventuelle personer, og skulle nogen alligevel føle sig stødt, så er jeg indstillet på at fjerne billedet, hvis de skulle bede om det. Reglerne i færdselsloven er også klare, og de regler overtræder vi formentlig alle næsten dagligt ved at køre for hurtigt, gå over for rødt, osv. ....
Skal billedet anvendes til andre formål, eksempelvis hvor der udbetales et honorar, så ville jeg være meget mere opmærksom og sikre mig en godkendelse, hvor dette synes nødvendigt - og hellere én gang for meget, end én gang for lidt.
Iøvrigt er det ganske hyggeligt at få en lille sludder med de personer man har fotograferet, og de er normalt meget positive. En enkelt gang var jeg dog udsat for, at en kæreste følte sig krænket på sin piges vegne ... og det krævede nogle undskyldninger og sletning, naturligvis :-)

fotofriberg
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3147
Tilmeldt: 24 mar 2008 01:10 am
Geografisk sted: Holbæk
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af fotofriberg » 06 dec 2018 12:31 pm

Datatilsynet henviser sjældent til konkret lovgivning og sjældent til konkrete domme. Jeg har til gode at at se eller høre om en hobbyfotograf, der har taget et almindeligt uskyldigt gadebillede blive dømt for noget som helst. Endelig er GDPR formentlig overordnet dansk lovgivning om samme emne. intet er så omdiskuteret UDEN at der henvises til konkret lovgivning ELLER konkrete domme. Datatilsynet forsøget at gøre sig interessante, men har intet kunne stille op over for den alt sig gribende videoovervågning og interessante datalæg. Det særlige er, at SAMME GDPR-lovgivning tolkes forskelligt i forskellige lande af forskellige mere eller mindre selvbestaltede autoriteter. Men der findes INGEN konkrete domme.

Lad den sunde fornuft råde.

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3857
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Streetfoto - svar fra Datatilsynet

Indlæg af phw » 06 dec 2018 15:29 pm

Der findes en del domme, hvor folk der har vist billeder af tyve, er blevet dømt.

Besvar