Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Spørgsmål/debat om ekstraudstyr, eks. objektiver, hukommelseskort, blitz, filtre og reflektorskærme.
benny@dein.dk
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 7
Tilmeldt: 28 aug 2019 10:50 am
Kamera: Nikon D7500

Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af benny@dein.dk » 28 aug 2019 11:08 am

Hej forum
I efteråret 2018 valgte jeg at udskifte mit Canon SLR til et Nikon D7500 + Tamron 18-300 mm zoom. Jeg er ikke særlig nørdet med det og har ikke så meget forstand på teknikken, så jeg tager for det meste bare billeder med automatikken (som regel uden blitz).
Jeg har lige været på ferie og tog en del billeder med 300 mm. Det har jeg fået et skuffende resultat ud af. Derfor er jeg nu i tvivl om, om der er en fejl på zoomen eller i kameraet. Måske nogen her i forummet kan hjælpe med at afgøre dette.
Det ene billede er taget med brændvidde på 50 mm, det andet med 300 mm. Som det fremgår fylder selve motivet (kassen) lige meget på begge billeder. Jeg er overrasket over den store forskel og den dårlige kvalitet ved 300 mm. Ser det ikke ud til at være helt galt?

Se billeder her: https://drive.google.com/open?id=1Rsga3 ... Ytu_LI0l9y

Mvh. Benny

Brugeravatar
jakobdam
Administrator
Administrator
Indlæg: 7153
Tilmeldt: 15 aug 2006 10:36 am
Kamera: Sony Alpha 7R II/7R/A900/NEX6 + KM DYNAX 5D
Geografisk sted: Skive
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af jakobdam » 28 aug 2019 12:51 pm

Problemet er at dine rystelser fra hænderne betyder 6x så meget på 300mm som på 50mm.

Dvs. på 300mm forstærkes effekten af rystelser med faktor 6 ift. hvordan de ser ud ved 50mm.

Det er ikke objektivets skyld - men du skal derimod bruge en tilsvarende hurtigere lukkertid - eller bruge stativ.

En tommelfingerregel for håndholdt hedder at nævneren i lukkertiden skal matche brændvidden - altså 50mm brændvidde skal matche 1/50s lukkertid, mens 300mm brændvidde skal matche 1/300s lukkertid.

Ovenstående regel er dog for fullframe - på et kamera som D7500 skal du gange med 1,5. Så ved 50mm hedder det 1/75s (eller rundet ned til 1/70s) og på 300mm hedder det 1/450s (eller rundet op til 1/500s).

Med øvelse kan du dog godt træne dig i at holde dit udstyr stille nok til at udfordre denne tommelfingerregel.

Alternativt skal du udskifte objektivet til ét med optisk stabilisering, men se om ikke du kan lære at gøre tricket håndholdt med de korrekte indstillinger først :)
Ejer af bl.a. PXO.dk og FotoStart.dk og tidligere Sonyambassadør
Blev du hjulpet? Husk at anbefale FotoStart.dk andre steder... :)
Portal for IT og teknologi nyheder: http://www.TechStart.dk

Brugeravatar
jakobdam
Administrator
Administrator
Indlæg: 7153
Tilmeldt: 15 aug 2006 10:36 am
Kamera: Sony Alpha 7R II/7R/A900/NEX6 + KM DYNAX 5D
Geografisk sted: Skive
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af jakobdam » 28 aug 2019 12:54 pm

PS.: Nåja, Sony WH-1000XM3 har iøvrigt fået mange gode anmeldelser rundt omkring (af trådløse hovedtelefoner at være). Hvad synes du om deres lydkvalitet, og har du prøvet at lytte til dem op mod andre hovedtelefoner, der bruges med en kompetent DAC/AMP bag? Blot nysgerig, da jeg lidt overvejer dem som en kuriositet (men de er lidt dyre at købe for så at konstatere at jeg ikke vil få dem brugt, hvis det skulle blive tilfældet)...
Ejer af bl.a. PXO.dk og FotoStart.dk og tidligere Sonyambassadør
Blev du hjulpet? Husk at anbefale FotoStart.dk andre steder... :)
Portal for IT og teknologi nyheder: http://www.TechStart.dk

Brugeravatar
Bo Bjerre
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 635
Tilmeldt: 12 maj 2008 23:29 pm
Kamera: Nikon, Nikon, Nikon...

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af Bo Bjerre » 28 aug 2019 12:59 pm

Et zoom objektiv er ikke nødvendigvis skarpt i yderenderne, og specielt ikke ved svagt lys, hvor kameraet vil forsøge at bruge størst mulig blændeåbning. Hvis du ikke har tilstrækkeligt lys, vil kameraet bruge en lang lukkertid, så du har risiko for at ryste billedet.

Lav en test udendørs med tilstrækkeligt lys, og en rolig hånd. Gerne med 18-35-50-80-120-180 og 300mm, så du har mere at sammenligne med. Og en god ide er at bruge en avisside, tapet på væggen, så den fylder hele billedet, så du også kan se om det er skarpt i siderne. Sørg for at være vinkelret på motivet. Har Du et stativ, så brug det,

Bo //

Brugeravatar
Bo Bjerre
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 635
Tilmeldt: 12 maj 2008 23:29 pm
Kamera: Nikon, Nikon, Nikon...

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af Bo Bjerre » 28 aug 2019 13:03 pm

Jakob, der er VC i zoomen, Vibration Compensation
https://www.tamron.eu/dk/objektiver/16- ... ii-vc-pzd/
Bo //

benny@dein.dk
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 7
Tilmeldt: 28 aug 2019 10:50 am
Kamera: Nikon D7500

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af benny@dein.dk » 28 aug 2019 14:50 pm

Tak for svarene :-)
Det er rigtigt, som Jakob nævner, at der er optisk stabilisering i objektivet. Denne er aktiv på de to billeder.
Naiv som jeg er forestiller jeg mig jo, at kameraet under fuld automatik vil sørge for, at lukkertiden matcher min brændvidde. Jeg havde også forestillet mig, at den optiske billedstabilisering ville gøre et bedre job, end den tilsynladende gør her. Jeg vil tage to nye billeder af samme motiv, hvor jeg tager kassen med udenfor i sollys og se, hvad der så sker. I hører nærmere.

telum
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 116
Tilmeldt: 21 jun 2011 18:17 pm
Kamera: Pentax K-50

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af telum » 28 aug 2019 21:00 pm

Det vil kameraet også forsøge, men hvis der ikke er lys nok, bliver dine billeder sorte ved en lukkertid på 1/450 - den forsøger nok at lukke så meget lys som muligt ind og sætte en så hurtig lukkertid som muligt, uden billedet bliver for mørkt.

Derudover kan det være svært at ramme fokus præcist, især hvis du er tæt på det du fotograferer. Et eksempel 300mm med en afstand til fokuspunktet på 5 meter, giver ved en stor blænde (1/5.6 fx) en dybdeskarphed på ca. 5,2cm - dvs. alt der er tættere på eller længere væk end 2.6cm af fokusområdet vil være ude af fokus.

Det bliver visualiseret meget fint på denne side synes jeg: https://dofsimulator.net/en/

Brugeravatar
jakobdam
Administrator
Administrator
Indlæg: 7153
Tilmeldt: 15 aug 2006 10:36 am
Kamera: Sony Alpha 7R II/7R/A900/NEX6 + KM DYNAX 5D
Geografisk sted: Skive
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af jakobdam » 29 aug 2019 12:51 pm

Hov Bo har ret - dit objektiv har VC (stabilisering) indbygget... denne har dog naturligvis sine begrænsninger - og jeg vil altid anbefale at man bruger lidt tid på at øve at stå korrekt og holde korrekt på udstyret:

1) Kameraet placeres i venstre håndflade. Venstre hånds tommel- og pegefinder kan betjene zoom- og evt. fokusringen.
2) Højre hånd griber om kameraets højre side på grebet og betjener udløserknappen.
3) Træk albuerne helt ind til siden af kroppen.
4) Skyd mens du holder vejret eller ved svag udånding. Hold kameraet så stabilt du kan under under skudet. Fra du fokuserer til du affyrer skuddet må du ikke trække vejret, da du ved lang brændvidde og stor blændeåbning kombination, nemt kan komme ud af fokus alene ved at trække vejret.

Evt. hav fødderne med ca. skulderbredde afstand eller lidt mere.
Ejer af bl.a. PXO.dk og FotoStart.dk og tidligere Sonyambassadør
Blev du hjulpet? Husk at anbefale FotoStart.dk andre steder... :)
Portal for IT og teknologi nyheder: http://www.TechStart.dk

Svend_Erik
Challenger
Indlæg: 1199
Tilmeldt: 17 maj 2008 23:45 pm
Kamera: 1

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af Svend_Erik » 29 aug 2019 15:17 pm

Og så lige, billeder er taget i auto, på Canon har man ikke styr på hvor focus lægges når der fotofraferes i auto, mon ikke Nikon er det samme. Jeg kan godt nok ikke lige se hvor billedet er skarpt

Brugeravatar
Bo Bjerre
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 635
Tilmeldt: 12 maj 2008 23:29 pm
Kamera: Nikon, Nikon, Nikon...

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af Bo Bjerre » 30 aug 2019 18:15 pm

Jakob,
Tak for den gode beskrivelse af skydestillingen. Har man anvendt jagtvåben, er man helt fortrolig med den måde at bruge kroppens "indbyggede" stativ.

Bo //

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3829
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af phw » 31 aug 2019 08:06 am

Man skal nok ikke forvente for meget af en super zoom.

På 300 mm med en lukkertid på 1/500 og VR (Image stabilisering), så burde det være muligt at få et skarptbillede.

Jeg var lige forbi Køge Festuge. På 400mm tog jeg billederne med 1/250 og nogle af dem var taget oppe over hoved i udstrækt arm. Og de blev skarpe.

nikon
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2455
Tilmeldt: 23 dec 2008 11:29 am
Kamera: Nikon
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af nikon » 31 aug 2019 20:18 pm

Nedsat skarphed ved fuld zoom underbygges bl.a. i dette review

https://www.dpreview.com/reviews/tamron ... zd-macro/4

Men når dette er sagt skyldes dine resultater nok snarere rystelsesuskarphed som det også er nævnt tidligere.

/preben

benny@dein.dk
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 7
Tilmeldt: 28 aug 2019 10:50 am
Kamera: Nikon D7500

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af benny@dein.dk » 06 sep 2019 16:08 pm

Tak for de mange indlæg. Jeg har brugt noget på at eksperimentere og jeg har fået bekræftet den antagelse, som er blevet delt her, at det er kombinationen af lysmængden, højt zoomniveau og min evne til at holde kameraet stille, som er årsag den ringe kvalitet. Tak for hjælpen! :-)

benny@dein.dk
Rang: Nyankommen
Rang: Nyankommen
Indlæg: 7
Tilmeldt: 28 aug 2019 10:50 am
Kamera: Nikon D7500

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af benny@dein.dk » 19 sep 2019 08:31 am

Lige en sidste opdatering i denne tråd: Jeg tog objektivet med ind til en fotohandler og han kunne straks spotte problemet. Jeg havde valgt at udstyre mit objektiv med et UV-filter i for dårlig kvalitet. Han demonstrerede hvor meget forskel der er på de lidt dyrere uv-filtre og det billige, som jeg havde købt. Vi afmonterede filteret og det viste sig, at det lige præcis var her problemet lå. Filteret slap simpelthen så meget mindre lys ind, at det tydeligvis gik voldsomt ud over kvaliteten, når jeg udnytter max zoom.
Morale: Lad være med at købe noget billigt uv-filter lort, når du har valgt at købe et godt kamera og objektiv!
Jeg har nu investeret i et supergodt filter og billederne er ikke bare lidt men markant bedre, når jeg udnytter max 300 mm zoom.

telum
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 116
Tilmeldt: 21 jun 2011 18:17 pm
Kamera: Pentax K-50

Re: Er min nye zoom defekt (Tamron 16-300 mm for Nikon)

Indlæg af telum » 19 sep 2019 08:40 am

Godt du fik løst dit problem! Endnu bedre end verdens bedste UV-filter er selvfølgelig slet intet filter (ift. billedkvalitet), men den diskussion skal vi nok lade ligge :-)

Besvar