Flash - brugen af denne

Spørgsmål/debat om ekstraudstyr, eks. objektiver, hukommelseskort, blitz, filtre og reflektorskærme.
Brugeravatar
thingvalla
Rang: Aktiv
Rang: Aktiv
Indlæg: 53
Tilmeldt: 31 jul 2011 21:50 pm
Kamera: 5D MKIII

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af thingvalla » 27 okt 2019 17:08 pm

Ja landskabsfotografering giver ofte en mere tid til at overveje, som der jo også er lagt op til i nogle af dine postede billeder. Angående flere personer i samme billed, det er jo rigtigt at blænder du ned/mindre blændeåbning så får du en større dybdeskarphed, men hvis personerne ikke har samme afstand til din flash støder du på et nyt problem. Da lyset falder meget hurtigt med afstanden “inverse-square law.” vil, hvis du belyser nærmeste person korrekt, de personer som befinder sig længere væk blive meget underbelyst, eller omvendt, hvis de bagerste personer belyses korrekt af din flash, vil nærmeste person blive overbelyst. Her vil du have brug for flere lyskilder

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 184
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 27 okt 2019 17:37 pm

Meget flotte billeder, du har i dit brugergalleri, thingvalla. Det er relativt nyt for mig at fotografere landskaber, men familiebilleder vil jeg ikke lægge ud i en offentlig gruppe, selv om det er dem, jeg primært skyder.

Jeg har nok ikke være opmærksom på det med afstanden til flashen, og lidt forskellig afstand kan muligvis være årsag til, at jeg får forskellig belysning under nogenlunde ens forhold. Jeg har erfaret, at hvis jeg vender flashen mod eksempelvis loftet, så sættes min lille flash (Godox TT350N) på prøve, og det er tidligere blevet nævnt, at det nok skyldes afstanden. Så afstanden er måske en faktor, jeg skal ta’ mere alvorligt, når jeg vurdere belysning.

Brugeravatar
Søren N
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 4260
Tilmeldt: 12 jan 2011 18:03 pm
Geografisk sted: Næstved

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Søren N » 28 okt 2019 09:09 am

Boa skrev:
27 okt 2019 16:18 pm
Tak for endnu et fint link, Søren N. Der er meget at finde på internettet. Og der gives jo mange gode tips til, hvordan man kan bruge flashen. Men som regel er der tale om faste motiver, hvor man har tid til at indstille og måske prøve sig lidt frem. Selv den erfarne har nok af og til brug for at lave et par test-skud for at nå den ønskede belysning.

En mulighed er måske, at jeg ganske enkelt øver mig på faste motiver, så jeg får større erfaring med at vurdere forskellige lysforhold og indstilling af kamera. Men jeg synes godt nok, det er svært at forudse, hvordan belysningen bliver selv under rimelig ens forhold - meget spiller ind. Efterhånden må jeg vel blive bedre rustet til at vurdere lyset og indstille, når det virkelig gælder med “rigtige” motiver i bevægelse, eller hvor der kun er ganske kort tid til at fange en situation.

Er der alternativer til at bruge flash indendørs, hvor man lidt ubemærket skal fotografere personer? Uden flash skal der bruges en stor blændeåbning, og det giver jo en meget lille dybdeskarphed. Det kan være et problem, hvis der er flere personer med i motivet, og det ikke er muligt at placere sig med den samme afstand til alle. Det nemmeste er måske at gå over til landskabsfotografering :)
Det handler i første omgang at lære lyset, at kunne læse det og arbejde med det. Ikke bare med flash men generelt hver gang du tager billeder. Herefter skal der øves med flashen og husk det er ikke kun stationære motiver men også ved events osv de bliver brugt. Det gælder om at lære det i en grad at det bliver instinktivt. Du kan ikke forvente at lave stjernemateriale fra første klik
Søren Nielsen

If we spent more time analyzing our photographs as we did analyzing gear we’d make much better photographs no matter what that gear is.

David Duchemin

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 184
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 28 okt 2019 20:25 pm

Inden for det sidste år er jeg begyndt at arbejde med raw-filer og efterbehandling. Det er virkelig spændende, men en stor udfordring. Med anskaffelsen af en flash får jeg nu i højere grad øjnene op for belysning, og det viser sig så også at være en ret stor udfordring.

Det er vel godt et halvt år siden, jeg udskiftede mit Nikon D5300 med D7500. Så tænkte jeg, at jeg kunne lave “stjernebilleder”. Her blev jeg imidlertid skuffet. Nu tænker jeg så, at jeg måske skal anskaffe et Nikon D850 og nogle dyre linser, for så må jeg da kunne lave de perfekte billeder.

Neeej….nu er jeg nok blevet klar over, at det dyreste og mest professionelle grej ikke gør det. Måske er det i virkeligheden den mindste del af det, at lave rigtig gode billeder. Selvfølgelig skal man op på et vist grej-niveau, men jeg fornemmer, at jeg indtil videre har det, der skal til af kamera og linser - nu er det op til mig at sørge for resten. Og det er jo langt vanskeligere end blot at købe noget “fint” grej. Andre kommer sikkert lettere til det, men jeg ser en ret lang vej foran mig, før jeg er tilfreds - men det gør jo ikke noget :) Og det er nok et godt råd at gå trinvist frem, men det er fristende at forsøge at få det hele med på én gang.

Der er nok en vis sandhed i din faste bundlinje, Søren N.

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3850
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af phw » 29 okt 2019 09:05 am

Boa skrev:
28 okt 2019 20:25 pm

Det er vel godt et halvt år siden, jeg udskiftede mit Nikon D5300 med D7500. Så tænkte jeg, at jeg kunne lave “stjernebilleder”. Her blev jeg imidlertid skuffet. Nu tænker jeg så, at jeg måske skal anskaffe et Nikon D850 og nogle dyre linser, for så må jeg da kunne lave de perfekte billeder.
Du burde sagtens kunne lave stjernebilleder med dit D7500. Det er nok mere et spørgsmål om at øve sig og så prøve at sætte sig ind i teknikken.

Jeg er selv lige begyndt med at tage stjerne billeder og for få midler kan man komme igang.

Men ja. Det er ikke bare at sætte kameraet op på stativ og så trykke på knappen og så kommer det perfekte stjernebillede. Slet ikke på vores breddegrader.

telum
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 119
Tilmeldt: 21 jun 2011 18:17 pm
Kamera: Pentax K-50

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af telum » 29 okt 2019 12:09 pm

Mon det er billeder af stjerner / nattehimlen, eller "stjernebilleder" som i "virkeligt gode billeder? :zconfd :cheers:

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 184
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 29 okt 2019 14:08 pm

Jeg håber man forstår, at det ikke er billeder af stjerner, jeg taler om, men “perfekte” billeder :) .

Jeg ser mange rigtig flotte billeder i brugergalleriet og tænker, at sådanne billeder vil jeg også kunne lave. Men øvelse gør mester - måske.

Umiddelbart ser det ikke ud til, at man stiller spørgsmål til billederne i brugergalleriet, men det er vel en mulighed at stille spørgsmål til det enkelte billede. Eller er det upassende at forsøge at få nogle tricks fra den dygtige fotograf? Lidt ligesom opskrifter, man måske gerne vil have for sig selv.

Brugeravatar
thingvalla
Rang: Aktiv
Rang: Aktiv
Indlæg: 53
Tilmeldt: 31 jul 2011 21:50 pm
Kamera: 5D MKIII

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af thingvalla » 29 okt 2019 14:33 pm

Nej selvfølgelig er det ikke upassende at stille spørgsmål til billeder i galleriet, det er jo en del af formålet med siden, at lære og blive inspireret af andre fotografer, men husk når du kommenterer eller stiller spørgsmål og håber på et svar/tilbagemelding, at det samme gælder for billeder som du har lagt op ;)

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 184
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 29 okt 2019 16:22 pm

Det var faktisk først, da jeg forleden dag så på dine billeder, thingvalla, og efterfølgende de mange fine billeder af andre deltagerne i tråden, at jeg fik den tanke simpelthen at spørge nærmere ind til, hvordan et billede er "fremstillet". Det er måske en fin mulighed. Med hensyn til brugen af flash, tyder et hurtigt tjek dog på, at der ikke er mange flashbilleder i galleriet - men der er jo mange andre.

telum
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 119
Tilmeldt: 21 jun 2011 18:17 pm
Kamera: Pentax K-50

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af telum » 29 okt 2019 16:47 pm

Et godt billede hvor der er brugt flash er nærmest defineret ved, at det er svært at se, at der er brugt flash, så vær ikke for sikker på den konklusion :photosmile:

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 184
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 29 okt 2019 17:52 pm

Hehe, ja. der er noget der - ingen forhastede konklusioner, men der kan måske være billeder, hvor jeg får mistanke om brug af flash :) . Hvis man spørger nærmere til et billede i galleriet, er det jo blot en skam, at spørgsmål og svar ikke kommer ud i åbent forum til glæde for alle, men det kan vel ikke være anderledes. Jeg går ud fra, at spørgsmål og svar dog ligger tilgængelig for alle under billedet.

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3850
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af phw » 29 okt 2019 18:50 pm

Alle der ser billedet vil jo se svar og spørgsmål

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 184
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 30 okt 2019 12:00 pm

Et FX-kamera har jo en betydelig større sensor end mit Nikon D7500. Betyder det, at under dårlige lysforhold indendørs, hvor jeg nu er tilbøjelig til at bruge flash, kan jeg få et bedre belyst optagelse med et FX-kamera, så jeg eventuelt undgår brug af flash, hvis den kun skal bruges til at give en smule mere lys.

telum
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 119
Tilmeldt: 21 jun 2011 18:17 pm
Kamera: Pentax K-50

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af telum » 30 okt 2019 12:20 pm

ja, et FX-kamera vil alt andet lige have bedre ISO-håndtering. En billig prime (kan ikke zoome) kan være en væsentligt billigere løsning, da de er hurtige (stor blændeåbning/aperture, fx 1/1.8). Vil tro en 50mm 1.8'er kan findes brugt til 800kr. mens en 35mm 1.8 (nok mere brugbar på APS-C indendørs) kan fås til lige godt 1000kr. fra ny.

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 184
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 30 okt 2019 20:44 pm

Jeg har en 35 mm, f/1,8, men har ikke rigtigt vænnet mig til at bruge den og undvære zoom. Min Sigma 17-50 mm, f/2,8 er nu også rimelig, men jeg kommer nok ikke uden om at brug flash ind imellem. Et komplet FX udstyr vil være at skyde over målet i forhold til mine færdigheder og dermed mulighed for at udnytte det.

Besvar