Flash - brugen af denne

Spørgsmål/debat om ekstraudstyr, eks. objektiver, hukommelseskort, blitz, filtre og reflektorskærme.
Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 199
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 06 dec 2019 15:58 pm

Nu har jeg brugt min flash en del, og det går rimelig godt. Jeg bruger den primært herhjemme, hvor der er et lidt gulligt træloft. Når jeg så retter flashen mod loftet går jeg ud fra, at det er flashens lys fra loftet, der giver billederne et gyldent skær - en smule for meget synes jeg. Det kan jeg rette i efterbehandlingen, men er det den eneste mulighed, hvis jeg vil bruge en ekstern flash monteret på kameraet?

nikon
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 23 dec 2008 11:29 am
Kamera: Nikon
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af nikon » 06 dec 2019 21:55 pm

At bounce flashlys mod loft eller vægge kan have netop det uheldige resultat du oplever når disse flader ikke er hvide.

Brug i stedet radiotriggere,sæt flash på et stativ gerne med paraply eller softbox foran.

Der findes mange videoer på nettet...bl.a. denne https://www.youtube.com/watch?v=8sKK_lvQiVA

/preben

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 199
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 07 dec 2019 11:09 am

Det er en fin video, Preben. Måske skulle jeg prøve at placere flashen på den medfølgende fod eller et stativ. En radio trigger er ganske billig, så det er ikke noget problem. Jeg har blot tænkt, at det er lidt besværligt at skulle placere flashen, når jeg fotograferer børn, som bevæger sig rundt i huset. Men måske er det ikke så vanskeligt endda, hvis jeg bruger den lille medfølgende fod.

Her kan jeg så ikke bounce lyset på grund af det “gule” loft, men må vel rette flashen direkte på motivet. Måske vil flashens medfølgende lille hvide plastikhætte sprede lyset en smule, så det ikke bliver så skarpt, men mere blødt. Alternativet er mere udstyr som fx en paraply, men det er jeg nok ikke helt klar til endnu.

nikon
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 23 dec 2008 11:29 am
Kamera: Nikon
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af nikon » 07 dec 2019 13:48 pm

Du kan evt. "blødgøre" flashlyset lidt mere ved at lægge et stykke stof over flashovedet med plastikhætten. Det tager dog en smule af lyset.

Hvis du absolut skal tage billeder af børn der farer rundt kunne du måske bruge en medhjælper der hele tiden kan rette flashen mod dem.
Alt andet lige vil off-camera-flash være at foretrække frem for on-camera-flash mener jeg.

/preben
Senest rettet af nikon 08 dec 2019 20:22 pm, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Finsen
Rang: SUPERBRUGER
Rang: SUPERBRUGER
Indlæg: 517
Tilmeldt: 05 jun 2009 23:15 pm

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Finsen » 08 dec 2019 00:24 am

Hej Boa
Klap nu lige hesten lidt, som jeg kan forstå vil du gerne fotografere legende børn indendørs, men du får gule billeder pga. det rustikke loft -
prøv at uploade et eksempel så vi kan se hvad der foregår.
Har du blandings lys feks. dagslys fra et vinduesparti evt. blandet med nogle indendørs lamper og fylder gult lys fra loftet på, kan jeg godt se problemet -
Har du indstillet hvidbalancen eller er det auto?
det kan være du kan justere dig ud af udfordringen?

En anden løsning er et farvet gel filter som du montere på flashen, således du balancere temperaturen på dine lyskilder.
I gamle dage blev de fleste speedlights leveret med en gul, orange, rød, grøn og blå plastikforsats netop for at kunne balancere lyset, da film er balanceret til en bestemt farve temperatur, i dag kan vi dreje på en knap og selv bestemme, men vi kan som du stadig opleve at det er nødvendigt at skyde temperaturen.
Der findes et hav af forskellige typer og farver, det du skal bruge kaldes i daglig tale "ctb" color tone blue - i udtrykket ligger, at filteret flytter 3000k til 5500k ( meget forenklet ) de kommer i 1/4 trin og om du skal bruge 1/4 - 1/2 eller 1/1 kommer an på loftet.
Der er mange forskellige producenter og jeg vil foreslå at du finder et sted hvor de sælges i ark. du kommer aldrig igennem en hel rulle, du kan evt. forhøre dig ved din lokale fotograf eller lysmesteren på et teater eller spillested.

Glem alt om direkte lys fra en speedlight monteret på kameraet, det er ikke det du efterspørger og alle små gismoer kan ikke ændre på at en flash er en lille lyskilde og altid vil lave det du opfatter som hårdt lys, men det er en helt anden snak.

mvh. Finn

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 199
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 08 dec 2019 11:59 am

Hej Finn. Jeg er ikke klar over, hvordan man oploader billeder her. Billederne bliver mest gule, når flashen er mest dominerende, når der ikke er så meget baggrundslys. Når der er blandingslys, er de egentlig ok.

Min hvidbalance har stået på auto, men nu har jeg prøvet at justere, og det kunne se ud til at være en mulig løsning - så jeg således kan justere mig ud af udfordringen, som du siger.

Det eneste, der fulgte med min flash, var en hvid plastikhætte, som kan sættes på flashen for at sprede lyset en smule, men jeg forstår, at der er andre muligheder end den hvide.

Nu vil jeg begynde med at afprøve justering af hvidbalancen i det virkelige liv med mennesker, hvor jeg fx har hudfarven at gå ud fra. Jeg forstår, at selv om jeg flytter flashen væk fra kameraet, så vil det jo ikke afhjælpe den gule farve med mindre flashen peger direkte op motiver, og det er jo ikke godt, som du siger.

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3876
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af phw » 08 dec 2019 15:53 pm

Når du bruger auto hvidbalance og flash så vil dit kamera ikke måle, men bruge 6500 k som din flash udsender.
Normalt kan man indstille hvidbalance man. Hvor man tager et billede af noget gråt eller hvidt der skal udfylde midten af billedet, så beregner kameraet farvetemperatur. Det ville jeg prøve

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 199
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 08 dec 2019 20:01 pm

Hehe, nu blev jeg meget klogere på manuel indstilling af hvidbalancen:) . Men metoden med et gråt eller hvidt stykke papir kan vel ikke bruges, når jeg anvender flash. Nu har jeg imidlertid lært, hvordan jeg hurtigt kan vælge forud indstillede værdier med knapperne på kameraet, og hvordan jeg hurtig kan justere om nødvendigt.

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3876
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af phw » 08 dec 2019 20:51 pm

Selvfølgelig kan den bruges ved flash

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 199
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 09 dec 2019 12:02 pm

Du har selvfølgelig ret phw. Jeg har testen manualen igen, og forstår at målingen af et hvidt eller gråt kort naturligvis også kan gøres, når flashen aktiveres. Jeg har prøvet det, og det ser ud til at virke. Og er jo egentlig ganske enkelt, når man har lært det.

Men det gør tilsyneladende en forskel, om jeg bruger et hvidt eller gråt papir som referencepunkt.

Jeg har altså flere muligheder for at justere hvidbalancen. Jeg kan lave en fast manuel indstilling, hvor temperaturen bliver lidt mindre gullig eller varm. Jeg kan også simpelthen måle belysningen eller temperaturen med et gråt eller hvidt papir. Ved disse to metoder får jeg et fast indstilling, som passer til belysningen ét sted i stuen, men måske ikke til et andet sted. Men jeg kan jo have flere forudindstillinger eller hurtigt justere en indstilling.

Kameraet giver mig imidlertid også mulighed for at justere auto-indstillingen. Når kameraet står på auto, kan jeg således justere temperaturen i autofunktionen en smule, så jeg muligvis ikke skal justere forskellige steder i stuen.

Brugeravatar
phw
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 3876
Tilmeldt: 17 apr 2008 08:21 am

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af phw » 09 dec 2019 14:23 pm

Som skrevet tidl. ville det også være en mulighed at bruge filter på flashen der ophæver farvestikket som loftet giver.

Du kan jo evt. købe et sæt til 10 kr i Kina og lege lidt med det:

https://www.aliexpress.com/wholesale?ca ... ash+filter

Boa
Rang: BURST MODE
Rang: BURST MODE
Indlæg: 199
Tilmeldt: 14 dec 2017 17:21 pm
Kamera: Nikon D7500

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af Boa » 09 dec 2019 20:24 pm

Jeg kan se, at det ikke er prisen, der skal afholde mig fra at lege med filtre, men jeg tror, jeg en tid vil koncentrere mig om justering af hvidbalancen :) .

nikon
Rang: ELITEBRUGER
Rang: ELITEBRUGER
Indlæg: 2478
Tilmeldt: 23 dec 2008 11:29 am
Kamera: Nikon
Kontakt:
Galleri: Se brugergalleri

Re: Flash - brugen af denne

Indlæg af nikon » 10 dec 2019 10:53 am

phw skrev:
08 dec 2019 15:53 pm
Når du bruger auto hvidbalance og flash så vil dit kamera ikke måle, men bruge 6500 k som din flash udsender.
Dette mener jeg ikke passer.

Når jeg sætter kameraet til auto WB giver det en hvidbalance på 4500k ved et givent motiv ( hvid væg og LED lys på væg) og hvis kameraet sættes til flash-WB giver det en hvidbalance på 6450K med en SB900 (TTL) monteret på kamera.

/preben

Besvar