HVIS JEG KUNNE


© Thomas J. Wiltrup
 
N (Minimér)      
FotoStart forside
Annullér [x]





Bliv medlem    Log på    Upload   
Forside     Forum     Galleri     Guider     Køb/salg     Fototure
HVIS JEG KUNNE

(Klik eller tast m for fuldskærm)


 
Uploadet:
Kategori:
Bruger info:
2016-03-10 • 11:35
Model
© Thomas J. Wiltrup
» Galleri «   |   » Website «
 


Kamera:
Objektiv:
Brændvidde:
Blændeåbning:
Lukkertid:
ISO:
Geografisk:
Vis sted på GoogleMaps (vejkort)
KONICA Autoreflex TC
52 mm
52 1,8mm (35mm ækv.: mm)
f/1,8
1/125s
100
England - Lake District

HVIS JEG KUNNE

Hvis jeg kunne
ville jeg se i de øjne endnu engang
de øjne der var de kæreste i verden

HVIS JEG KUNNE

Hvis jeg kunne
ville jeg se i de øjne endnu engang
de øjne der var de kæreste i verden
de øjne der kom mig i møde
og fortalte mig om livet
om kærligheden
om eventyrene der ude
om musene i skoven
om farverne på himlen
om det jeg skulle passe på
om det der ville kræve min indsats
om det jeg skulle give
om det jeg ydmygt skulle gribe ud efter
og tage med forsigtighed

Hvis jeg kunne
ville jeg røre ved den varme hud endnu engang
den hud der var der for mig
den hud der brødfødte mig
gav mig liv
og varmede mig når jeg var kold
aede mig når jeg havde brug for det
den hud der skubbede mig væk da det var tid
den hud der ældedes langsomt mens jeg voksede
den hud der skinnede imod mig med den særlige glød
og som bevarede gløden selv da glansen forsvandt

Hvis jeg kunne
ville jeg lytte til de ord endnu engang
de ord der sagde kom
de ord der sagde vent
de ord, der senere sagde, du kan selv
de ord, der fortalte mig, jeg var på galt spor
de ord, jeg i misforstået selvtillid ikke altid stolede på længere
men også de ord, jeg i sikker selvtillid vidste ikke rakte længere
de ord, der sagde hjælp mig
de ord, der fortalte, du var bange
og at der var en grund til det
de ord, du tog med dig, da du tog herfra
de ord, der skulle bringe mig videre alene

Hvis jeg kunne
ville jeg se, mærke og høre dig
bare endnu en gang
for derved at komme videre uden al den vaklen
jeg begav mig ud i
men som åbenbart skulle til
for at bringe mig over de mange tuer på vej op ad mit bjerg

thomas j. wiltrup, 10. marts 2016 i Sydfrankrig
Min mor, Grete F. Wiltrup, født 26/9-1923, død 1/6-1997 

Foto: Min mor sidder her i en sø i Lake District, England, en tåget sommerdag i juli 1980. Hun er 56 år. Hun var smuk hele sit liv, og det var nemt at få gode billeder af hende.
Foto taget af mig med Konica Autoreflex TC. Film: Agfracrome 100, kopieret i Cibacrome.

2 seneste fra Thomas J. Wiltrup:
OMSLAG UDE AF VERDEN

Kun medlemmer kan skrive kommentarer.


Det er helt gratis at blive medlem af FotoStart: Bliv medlem


jens ole

2016-03-10 • 12:22



Hej Thomas. En smuk hyldest til din mor, som også får mig til at sende en tanke til mine sfdøde forældre. Min far som gik bort sidst døde forøvrigt også i 1997. En dag jeg aldrig glemmer, da jeg var på besøg hos ham i hans beskyttede bolig da han fik et hjertetilfælde.
Mvh. Jens Ole 

Seneste upload:


Thomas J. Wiltrup

2016-03-10 • 13:43



Mange tak, Jens Ole, for din rørende kommentar.
Ja, døden er nok øjeblikke, vi husker, for de er intense.

Hilsen
Thomas 

Seneste upload:


Henrik9

2016-03-10 • 14:48



Et smukt billede med en meget rørende tekst! Som altid formår Du at gøre Dine billeder ekstra seværdige med, som regel, medfølgende tekst, ofte af poetisk karakter, TAK!

Seneste upload:


Leif Verner

2016-03-10 • 15:22



Meget smukt Thomas - både billede og digt. Herligt at se tonerne i de gamle film billeder igen.

Venlig hilsen

Leif

Seneste upload:


(profil slettet)

2016-03-10 • 16:31



Hej Thomas, stor respegt for godt billede og fine stærke ord i dit digt til om din mor :-)

Thomas J. Wiltrup

2016-03-10 • 16:42



Kære Henrik!
Tak for dine smukke ord til mit billede og min lyrik der til! Det glæder mig!

Kære Leif!
Ja, jeg kan næsten lugte de der kemikalier, Cibachrome-processen. Det var nu sjovt - men besværligt!
Tak for dine gode ord!

Hej Skudklar!
Mange tak for de dejlige ord til mit billede og ordene der til! Dejligt, du kunne lide det.

Hilsen til jer alle

Thomas 

Seneste upload:


F S Møller

2016-03-10 • 18:17



Meget smukt og følsomt foto og et digt, som fortæller om jeres relation. Jeg tar hatten af for, at du viser os denne del af dig.. Også selvom jeg ikke har noget på. :o) vh karin

Seneste upload:


F S Møller

2016-03-10 • 18:17



Meget smukt og følsomt foto og et digt, som fortæller om jeres relation. Jeg tar hatten af for, at du viser os denne del af dig.. Også selvom jeg ikke har noget på. :o) vh karin

Seneste upload:


Msms

2016-03-10 • 18:49



Hvor er du sej, Thomas!! Blev lige bragt tilbage til essensen midt i fora om teknikker, kompositioner og photoshop-lag. Tak

Seneste upload:


Thomas J. Wiltrup

2016-03-10 • 21:52



Hej Karin!

Du fik gjort dig selv ufrivilligt morsom: Har du virkelig ikke noget på? Jamen, det er jo Kongens Nye Klæ'r! :D
Nå, til side med det. Jeg er glad for din gode kommentar og takker for dine varme ord!


Hej Msms!

Det glæder mig, du kan lide dette oldschool-foto fra før dengang, da nogen anede, film kun havde et par årtier tilbage at leve i!
Mange tak for din gode kommentar!


Hilsen til jer begge
Thomas 

Seneste upload:


F S Møller

2016-03-10 • 22:07



Uha. Jeg ved ikke lige hvad der skete. Jo, jeg har sunget i rytmisk kor i aften, og det var i fuld påklædning. Indimellem driller tastaturet på min ipad, og der kommer småfejl eller anden ordlyd. En fejl fra eller til betyder ikke noget. Men den her får jeg ikke lov til at rette, så fred være med det.Vh Karin :0)

Seneste upload:


Thomas J. Wiltrup

2016-03-11 • 20:21



Det er helt i orden :) Rytmisk kor?? 
Jeg har været korleder i adskillige år. 

Seneste upload:


F S Møller

2016-03-11 • 20:40



Det lyder godt. Jeg er ikke korleder, men var med til at starte koret. Vi er 70 med et bredt rytmisk repertoire.:0)

Seneste upload:


MortenSS

2016-03-12 • 11:30



Thomas,

Det er dét fotografier kan uovertruffent. Formidle en følelse. Dette en af de stærkeste. Mindet om en kær. At det så besidder den VILDESTE stoflighed gør det blot endnu bedre. Dine ord er med til at skabe den fine fuldkommenhed i formidlingen.

Vh Morten

Seneste upload:


Henrik9

2016-03-12 • 15:39



Jeg får, her, pludselig lyst til at fortælle om et billede, jeg så på FlickR. Det var taget af en mand, hvis far pludselig var død. Inden lejligheden skulle ryddes, formoder jeg, havde han skudt billeder herfra, bl.a. af stuen. Et helt almindeligt hjem, det der ramte mig lige i hjertekulen var en vasketøjskurv af plastic der stod med vasketøj på spisebordet! Faderen nåede aldrig ud til vaskemaskinen med det!

Seneste upload:


Thomas J. Wiltrup

2016-03-12 • 17:20



Kære Morten!

Jeg har været inde over og læse dit digt til dit seneste opload! Vi har jo valgt samme tema: Døden!
Tusind tak for din gode og stærke kommentar til mit billede og digt! Jeg glæder mig over dine ord!


Kære Henrik!

Det var en god historie, du her fik fortalt mig. Ja, livet er skrøbeligt, og pludselig er det slut.
Jeg selv glæder mig over at have gennemfotograferet min mors hjem, da hun var død, og før vi pakkede tingene ned. Det har været mig en god hjælp siden.

Hilsen til jer begge
Thomas 

Seneste upload:


piabb

2016-05-11 • 15:01



Smuk billede med en meget smuk text

Seneste upload:


Thomas J. Wiltrup

2016-05-11 • 15:32



Tusind tak, Pia! Dejlig kommentar, der varmer på en regnvejrsdag her i Sydfrankrig!

Hilsen
Thomas 

Seneste upload:


piabb

2016-05-11 • 16:04



Så lidet så sende vi lide sol her fra ned til dig :)

Seneste upload:


Birgitte Holten

2016-05-11 • 17:34



Smukt og følsomt. Både billede og teks. Deler Mortens SS ord.

Hilsen

Birgitte

Seneste upload:


Thomas J. Wiltrup

2016-05-11 • 19:47



Hej Birgitte!

Så dejligt at få en kommentar fra dig! Tusind tak for dine ord!

Hilsen
Thomas 

Seneste upload:


(profil slettet)

2016-10-31 • 08:25



Smukt billede og velskrevet og smuk tekst, Thomas !

 

 





    Støt FotoStart (donation)
© 2006-2020 www.FotoStart.dk     |     v7.1.1     |     af Jakob Dam Knudsen     |     65 brugere online     |     REGELSÆT & HJÆLP     |     DONATION