FotoStart forside
Annullér [x]





Bliv medlem    Log på    Upload   
Forside     Forum     Galleri     Guider     Køb/salg     Fototure
« Oversigt


VISER FOTOTUREN:

HDR fra begyndelsen

Af John Nyberg




Dato: 10/01

Landsdel: Sjælland
By: København
Postnr.: 2720


Du har sikkert set en del HDR – nogle meget kraftfulde og farverige, andre diskrete og nærmest tegneserieagtige og andre igen meget tæt på virkeligheden.

HDR er en fototeknik, der har sine rødder i 3D-verdenen. HDR står for High Dynamic Range – og sigter på at løse det problem, at dit kamera kun kan ”gabe” over 8-9EV, mens din skærm kan gengive omkring 10EV, dine øjne se omkring 14EV. Du kan, med andre ord, komme til at se mere på dine billeder.

På kurset vil du få lejlighed til at blive klogere på teorien og teknikken bag HDR. Vi vil tale om flereksponeringer, enkelteksponeringer, om raw og tiff, om jpg og bitdybde. Men på et niveau, hvor vi alle er med.

Desuden vil du høre om teknikker til at spotte det gode motiv ud med, og til at få det sikkert i kassen. Dvs. vi taler også om lukkertider, blændevalg, stativer, åndedræt og meget mere.

Når du så har styr på det indledende, så går vi ud og skyder. Hvis vejret er godt, går vi udenfor. Måske til Grøndalsparken, bare ned på græsplænen eller, hvis det er skidt vejr, ned i kælderen; kurset afholdes hjemme hos mig selv.

Når vi er tilbage, får du et oplæg om at samle dine billeder til HDR. Dvs. vi taler om merging og om tonemapping. Softwaren der anvendes er Photomatix (hdrsoft.com); hvis du har eller kender til PS’s HDR-system, så vil du kunne genkende tingene alligevel. Du får også nogle fif til almindelig efterbehandling af både HDR og almindelige billeder. Udgangspunktet her er Photofiltre Studio, men igen vil du kunne genkende det meste i PS.

Efter teorien deles deltagerne om de medbragte bærbare – og der er lejlighed til at arbejde med dagens skud. Afslutningsvis vises og kommenteres nogle af billederne – og dagen evalueres.

Pris og tilmelding
Det koster kr. 200 at deltage. Beløbet skal indbetales senest 4 dage før start. Hvis du aflyser din deltagelse tidligere end 48 timer før start, så får du dine penge retur. Pengene går til mig.

For at sikre god tid til alle, så begrænses deltagerantallet til 6 personer. Hvis der er under 3 deltagere, så aflyses kurset og du får dine penge tilbage.

Din tilmelding gælder, når jeg har registreret din betaling. Så det er ikke nok at tilmelde sig her på siden, du skal have betalt. Du skal overføre beløbet til konto: 0400 4012392325. Husk at skrive dit fotostartnavn som afsender, så jeg kan genkende dig.

DU ER ALTSÅ FØRST TILMELDT, NÅR DU HAR BETALT!

Du kan med fordel læse om HDR på mine hjemmeside: www.hdrfoto.dk, hvor du kan finde vejledninger i udskriftsvenlig pdf-format.

Sted:
Sallingvej 55, IItv.
2720 Vanløse

Program:

10.00
Præsentation af deltagerne
Teori og fif om teknik og skydning
- Eksempler på HDR i masser af lys
- Teori & teknik
- Motiver og skydning – lidt fif & tricks

11.30
Skydning til HDR og smalltalk

13.30
Om HDR-bearbejdning og efterbehandling
- HDR-processen i Photomatrix
- To-tre eksempler vises
- Efterbehandling med Photofiltre

14.30
Arbejdstid, hvor du selv arbejder med dine billeder.

15.30
Tid til at vise og se nogle af dagens skud

15.50
Evaluering

16.00
Tak for i dag

Du skal medbringe:
- Kamera (husk connector til pc)
- Stativ

Du kan med fordel medbringe:
- Bærbar med HDR-software




Tilmeldte brugere: 0 brugere ialt (Max. tilladte tilmeldinger: 6 stk.)

(Kommer: 0 stk.   //   Måske: 0 stk.)

 




Tilføj kommentar / kritik


Kun registrerede medlemmer kan skrive til en fototur.

Opret bruger



    Støt FotoStart (donation)
© 2006-2018 www.FotoStart.dk     |     v7.1.1     |     af Jakob Dam Knudsen     |     118 brugere online     |     REGELSÆT & HJÆLP     |     DONATION