FotoStart forside
Annullér [x]





Bliv medlem    Log på    Upload   
Forside     Forum     Galleri     Guider     Køb/salg     Fototure
« Oversigt


VISER FOTOTUREN:

Ukraine - Tjernobyl og Kiev

Af bbcdk




Dato: 02/07

Landsdel: Ukraine
By:
Postnr.:


*** ALLE TILMELDINGER ER LUKKET, DA VI NU ER 11 PERSONER SOM SKAL AFSTED :-) ***


Hermed den officielle fototur til Kiev / Tjernobyl. Tråden med masser af info er her:

http://www.fotostart.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=26129

----------------------------------------------------------------------------
Vejledende program er som følger:

Fredag den 2. juli - Samlet afgang fra Kastrup med SAS flight 1738 kl. 11:15. Ankomst i Kiev kl. 14:35 (lokal tid). Vi finder hotellet og tjekker ind. (se vedr. hotellet længere nede).

Lørdag den 3. juli - Tur til zonen. Se alt om denne endagstur her: http://tourkiev.com/chernobyltour (kig under ITINERARY i højre side). Vi bliver hentet og afleveret i Kiev! Denne del af turen SKAL man være 18 år for at deltage i!

Søndag den 4. juli - Her har vi hele dagen i Kiev - og der er masser at tage billeder af!

Mandag den 5. juli - Vi flyver samlet til København igen kl. 15.25 (lokal tid) med SAS flight 1739 og lander ca. 16:45 igen.

----------------------------------------------------------------------------

Det var programmet overordnet. Detaljerne kan vi selv bygge på som vi har lyst til. Som skrevet, er det vejledende og dem som har lyst til at tage afsted før eller tage hjem senere er velkommen til det. Ovenstående er de tidspunkter hvor jeg tager afsted og hjem igen.

Læg mærke til at det kun er en én dagstur i zonen. Jeg forventer ikke at vi er ret mange på turen og så bliver det for dyrt at tage en to-dages tur. Dette kan ændres hvis vi er nok deltagere og alle ønsker det. Pt. er vi 8 deltagere (5 fra fotostart + 3 andre) og en-dages turen koster 160 US$ pr. person.

Jeg (og andre) har bestilt flybilletter og hotel på www.expedia.com (vælg expedia.com når du kommer ind på siden!). Det er billigt, da man betaler i US$. Vælg hotel RUS, da vi andre bor der.

I kan finde masser af info og snak i tråden her: http://www.fotostart.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=26129 MEN DET ER ALTID DET SOM STÅR UNDER DENNE FOTOTUR SOM ER DET GÆLDENDE! Sker der ændringer vil jeg selvfølgelig kontakte alle som har tilmeldt sig.

Vi skal ikke have Visum til Ukraine, men dit pas skal være gyldigt under hele opholdet. Se mere her hvis du er i tvivl: http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerdinRejse/UdenlandskeVisumregler/Ukraine

Når sidste tilmelding er overstået, booker jeg turen hos den Ukrainske agent (soloeast travel) og betaler også depositum for os alle). Opdager du senere at du vil med, så må du selv kontakte soloeast travel og sørge for at komme med.


Men regn med ca. 2500 til fly+hotel, 1000 kr. til Tjernobyl turen og så hvad du ellers har tænkt dig at bruge på mad og souveniers :-) Det er altså billigt for en 4 dages tur som du vil huske resten af dit liv! Der kan være risici ved at opholde sig i zonen (turen den 3. juli) pga. stråling, men det er op til deltagerne selv om det er et problem! Hvis man ikke er tryg ved det, skal man IKKE deltage i turen.

Og så lige til sidst, der er ikke noget måske på denne tur. Når du er tilmeldt, er det bindende!!! Hvis du er tilmeldt og du afmelder dig igen efter datoen for sidste tilmelding, gør du bare turen dyrere for os andre og det bliver du nok ikke populær for ;-)

Og til aller aller sidst, så kan og vil jeg ikke hænges op på noget som helst hvad der skulle ske i Ukraine. Jeg er bare flink at planlægge turen. Men SoloEast travel som arrangerer turen til Tjernobyl er der skrevet meget godt om på mange sider, så det er jeg ikke bekymret for.


Og husk, spørg hvis du er i tvivl om noget.


FAQ:

1. Hvad skal jeg tage med af udstyr?
Svar: Alt hvad du gider slæbe på. Jeg tager selv et lille pocket-kamera med som backup hvis der skulle blive problemer med mit andet kamera. Jeg sørger dog for max. at have 5 kg. fotoudstyr med, så jeg kan tage det ind i flyveren som håndbagage.

2. Hvem bestiller fly og hotel?
Svar: Det gør du selv. Men hvis du overfører pengene til mig først, bestiller jeg gerne for dig.

3. Hvem er du og tør jeg tage med dig på tur?
Svar: Jeg er bare en historie-nørd som gerne vil tage lidt billeder :-) Og så har jeg været på fotostart i flere år, så jeg er berygtet/kendt nok på fotostart til at du kan stole på mig. Men ellers er jeg mand, årgang 1971, gift og alt det der. Jeg har en hjemmeside på www.brinch.it hvis du stadig ikke stoler på mig og vil se mere :-)

4. Skal jeg have visum til Ukraine?
Svar: Hvis du er EU borger, så nej.

5. Skal jeg følges med de andre tilmeldte?
Svar: Det behøver du ikke, men tilmelder du dig denne tur er det fordi du som minimum deltager i den guidede-tur til zonen.

6. Må jeg tilmelde mig selvom jeg ikke er helt sikker på at deltage?
Svar: Nej, tilmeld dig kun når du er 100% sikker på at du deltager!

7. Skal jeg have en rejseforsikring?
Svar: Det er altid en god ide men specielt til Ukraine er det et must, da det gule sygesikringsbevis ikke dækker der. Så husk det...

8. Er det sikkert nok at tage ind i Tjernobyl zonen?
Svar: Der er flere tusinde turister i området hvert år og det anses for sikkert at være der hvis man overholder de regler som udstikkes af guiden. Men der er selvfølgelig en risiko og hvis du er i tvivl, skal du ikke deltage i turen.

9. Hvilke regler skal overholdes når vi er i zonen?
Svar: Der er flere. Reglerne kan læses her: http://tourkiev.com/chernobyltour/rules.php

10. Hvilken strøm har de i stikkontakterne?
Svar: I Ukraine har de 220v, 50 Hz AC med runde stik. Så det kan ikke være nemmere :-)

11. Hvor bor vi?
Svar: Det er bestemt ved håndoprækning, at vi bor på Hotel Rus. http://www.hotelrus.kiev.ua



Tilmeldte brugere: 4 brugere ialt (Max. tilladte tilmeldinger: Ingen begrænsning)

(Kommer: 4 stk.   //   Måske: 0 stk.)

Tina o (kommer)
bbcdk (kommer)
-slettet- (kommer)
Jakob Wiltrup (kommer)
 

bbcdk
2009-12-28 • 20:52
Vil du tilmelde en person som ikke er på fotostart, laver du bare en kommentar hvor du skriver hvem der skal med dig.
BlackMan
2010-01-02 • 20:01
Har lige opdaget den her i dag - der gad jeg sgu godt med.. Skal lige se om jeg kan styre fri af sommerferien..
bbcdk
2010-01-02 • 23:37
Jamen, jeg glæder mig til at du finder fri i sommerferien :-) Håber vi bliver lidt flere end Tina og mig selv, så Tina ikke kun skal høre på mig i så lang tid :-)
bbcdk
2010-01-04 • 12:21
Poul er + makker. Så pt. er vi 4 tilmeldte. Bliver det en fed tur? Ja, det gør det sgu :-)
Jakob Wiltrup
2010-01-04 • 17:26
Så er jeg tilmeldt. Vil også gerne tilmelde Pernille Wiltrup
bbcdk
2010-01-04 • 18:45
Super, Poul R er også + 1.
Jakob Wiltrup
2010-01-04 • 20:10
Der er gratis wifi på "rus" :P
bbcdk
2010-01-04 • 20:54
Jeg ved ikke helt om jeg tager min bærbare med endnu. Jeg får forhåbentlig ikke tid til at sidde ved den alligevel :-) Jeg gætter på at jeg skal drikke Ukrainsk øl, når jeg ikke tager billeder :-)
bbcdk
2010-01-05 • 11:51
Så er turen booket hos SoloEast Travel og depositum er betalt.
BlackMan
2010-01-17 • 11:18
Kan se at du har booket - men der står 31/1 som sidste tilmeldingsfrist? Betyder det at jeg selv skal kontakte SoloEast hvis jeg får fikset sommerferien?
bbcdk
2010-01-17 • 17:00
Nej nej, jeg skal nok ordne alt hvad der bliver booket til og med 31/1. Så skal du med, så bare tilmeld dig og du kommer med på vores mail-liste :-)
BlackMan
2010-01-30 • 20:40
Jeg kan desværre ikke få tingene til at hænge sammen så jeg kan komme med - pokkers ærgerligt :-(
Jakob Wiltrup
2010-02-12 • 18:19
så har vi lige bestilt biletter.. :)
bbcdk
2010-02-12 • 18:32
Hold da kæft Jakob jeg var nervøs for jer!!!! Skynd jer at sende pas info til mig ;-) Der er endda chance for to mere som er seriøst interesserede. Så måske kommer vi op på otte stykker :-)
bbcdk
2010-02-14 • 18:30
Nu er vi 8 bekræftede :-) Mon ikke René og hans kammerat lige skriver herinde når de ser dette?
-slettet-
2010-02-14 • 21:13
Hej. Jeg er Kasper Lund, og jeg deltager sammen med René Buchholdt :-) Vi er begge rigtig spænde på turen, og glæder os meget. Har skrevet et blog indlæg om det på mit site, hvis i er interesserede i at læse: http://www.kasperlund.dk/turen-gar-til-chernobyl/
bbcdk
2010-02-14 • 21:45
Super Kasper, det bliver en vildt spændende tur. Forresten, du er da også på abandonforum, eller??
-slettet-
2010-02-16 • 20:19
Det er jeg nemlig :-)
bbcdk
2010-02-17 • 22:57
Jeg havde skrevet at det ikke var tilladt at tage tripods med på turen til zonen. Men nu har jeg set mange billeder hvor folk har dem med, så jeg tager også min med. Man kan altid lade den ligge i bussen hvis man ikke har brug for den.
bbcdk
2010-02-18 • 21:11
Så fik jeg lånt mig til en geigertæller. Selv om guiden har en med, er det lidt sjovt at kunne tage nogle billeder hvor man selv står med en og viser radiation level de forskellige steder.
bbcdk
2010-02-20 • 23:53
Her er et forum omkring Ukraine / Kiev. Mange sjove tråde og jeg kan se at det ikke er en dum ide at forberede sig lidt, inden man kommer derover. http://www.tripadvisor.com/ShowForum-g294474-i3663-Kiev.html
bbcdk
2010-02-23 • 11:39
Lidt told oplysninger om Ukraine: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=333167&vId=0&p0=Ukraine
steenflemming
2010-04-12 • 10:10
Det lyder da utroligt interessesant. Men jeg kan se at tidsfristen er overskredet. Hvad gør jeg nu?
bbcdk
2010-04-12 • 13:42
Hej. Jeg har lukket for flere på denne tur via fotostart, da vi er "nok" nu (vi er 11 i alt). Men den tur vi skal på er denne: http://tourkiev.com/chernobyltour/showdate.php?id=37 og du kan tilmelde dig direkte hos firmaet. Jeg ved at der er 3 pladser tilbage i fotostart-bussen, men det er blevet nok administration for mig nu, så nu beder jeg folk tilmelde sig direkte. Fly + hotel som vi skal bo på, står i beskrivelsen. Så hvis du alligevel vil følges med os, kan du booke samme fly og hotel. Vi vil gerne have dig med, jeg har bare sat en stopper på min del af det nu, da jeg også skal bruge tid på at finde lidt i Kiev vi kan se på. Men du er altid velkommen til at skrive en PB til mig hvis du har spørgsmål som der ikke er svar på i beskrivelsen.
steenflemming
2010-04-13 • 21:03
Ok bbcdk. Jeg kom forsent ud, så det er bare rigtig meget en skam for mig. Jeg magter nok ikke alle de forskellige tilmeldinger og så kommer jeg måske ikke til at bo sammen med jeg og så bliver det jo ikke morsomt. Håber I får en fin tur med fine fotos. Glæder mig til at se dem.
steenflemming
2010-06-11 • 11:34
Havde ellers glædet mig til at dele værelse med Poul Rasmussen, sikke en debat vi kunne have fået.
bbcdk
2010-06-11 • 20:19
Det havde også glædet Poul tror jeg :-) Sikke nogle røver-historier i to kunne ha' snakket om :-)
-slettet-
2010-06-28 • 13:28
Elsker også gode røverhistorier :)
Jakob Wiltrup
2010-06-29 • 08:47
så er det meget snart :) Har endnu ikke pakket en skid, har møder osv de næste to dage.. og torsdag kommer jeg til Dk... jeg skal nok nå det :D
bbcdk
2010-06-29 • 09:10
Det er meget meget snart :-) Punkt 1 på min huskeliste er: Husk solcreme til din blege hud :-)
-slettet-
2010-06-30 • 10:13
Punkt 2: husk fotogrejet ;)
-slettet-
2010-07-06 • 00:58
Turbilleder: http://www.fotostart.dk/forum/viewtopic.php?t=32952&start=0
-slettet-
2010-07-06 • 21:07
Vil bare lige sige tak til tur-arrangøren for en meget veltilrettelagt tur, hvor intet var overladt til tilfældigheder ;) -og også tak til de andre turdeltagere for absolut hyggeligt selskab. Denne tur vil jeg næppe glemme nogensinde - en meget stor oplevelse.
bbcdk
2010-07-07 • 15:06
Selv tak Poul og tak for roserne. Håber vi kan tage på tur sammen igen, for hyggeligt var det.



Tilføj kommentar / kritik


Kun registrerede medlemmer kan skrive til en fototur.

Opret bruger



    Støt FotoStart (donation)
© 2006-2018 www.FotoStart.dk     |     v7.1.1     |     af Jakob Dam Knudsen     |     109 brugere online     |     REGELSÆT & HJÆLP     |     DONATION