FotoStart forside
Annullér [x]





Bliv medlem    Log på    Upload   
Forside     Forum     Galleri     Guider     Køb/salg     Fototure
« Oversigt


VISER FOTOTUREN:

HDR fra begyndelsen - betalingskursus

Af John Nyberg




Dato: 14/03

Landsdel: Sjælland
By: Vanløse
Postnr.: 2720


______________________________________
OPDATERING:

- - - - - - - - - - - - - -
- GENNEMFØRES -
- - - - - - - - - - - - - -

INGEN LEDIGE PLADSER

Betalt:
Westermann
Holmgaard
Sascha
Gitte
HEH
Frank
______________________________________


Du har sikkert set en del HDR – nogle meget kraftfulde og farverige, andre diskrete og nærmest tegneserieagtige og andre igen meget tæt på virkeligheden.

HDR er en fototeknik, der har sine rødder i 3D-verdenen. HDR står for High Dynamic Range – og sigter på at løse det problem, at dit kamera kun kan ”gabe” over 8-9EV, mens din skærm kan gengive omkring 10EV, dine øjne se omkring 14EV. Du kan, med andre ord, komme til at se mere på dine billeder.

På kurset vil du få lejlighed til at blive klogere på teorien og teknikken bag HDR. Vi vil tale om flereksponeringer, enkelteksponeringer, om raw og tiff, om jpg og bitdybde. Men på et niveau, hvor vi alle er med.

Desuden vil du høre om teknikker til at spotte det gode motiv ud med, og til at få det sikkert i kassen. Dvs. vi taler også om lukkertider, blændevalg, stativer, åndedræt og meget mere.

Når du så har styr på det indledende, så går vi ud og skyder. Hvis vejret er godt, går vi udenfor. Måske til Grøndalsparken, bare ned på græsplænen eller, hvis det er skidt vejr, ned i kælderen.

Når vi er tilbage, får du et oplæg om at samle dine billeder til HDR. Dvs. vi taler om merging og om tonemapping. Softwaren der anvendes er Photomatix (hdrsoft.com); hvis du har eller kender til PS’s HDR-system, så vil du kunne genkende tingene alligevel. Du får også nogle fif til almindelig efterbehandling af både HDR og almindelige billeder. Udgangspunktet her er Photofiltre Studio, men igen vil du kunne genkende det meste i PS.

Efter teorien deles deltagerne om de medbragte bærbare – og der er lejlighed til at arbejde med dagens skud. Afslutningsvis vises og kommenteres nogle af billederne – og dagen evalueres.

Pris og tilmelding
Det koster kr. 200 at deltage. Beløbet skal indbetales senest 4 dage før start. Hvis du aflyser din deltagelse tidligere end 48 timer før start, så får du dine penge retur. Pengene går til mig.

For at sikre god tid til alle, så begrænses deltagerantallet til 6 personer. Hvis der er under 3 deltagere, så aflyses kurset og du får dine penge tilbage.

Din tilmelding gælder, når jeg har registreret din betaling. Så det er ikke nok at tilmelde sig her på siden, du skal have betalt. Du skal overføre beløbet til konto: 0400 4012392325. Husk at skrive dit fotostartnavn som afsender, så jeg kan genkende dig.

DU ER ALTSÅ FØRST TILMELDT, NÅR DU HAR BETALT! – at have klikket på ”kommer” er ikke en booking.

Du kan med fordel læse om HDR på mine hjemmeside: www.hdrfoto.dk, hvor du kan finde vejledninger i udskriftsvenlig pdf-format.

Tid og Sted:
Den 14. marts 2010, klokken 10.00-16.00

Sallingvej 55, IItv.
2720 Vanløse

Program:
10.00
Præsentation af deltagerne

Teori og fif om teknik og skydning
- Eksempler på HDR i masser af lys
- Teori & teknik
- Motiver og skydning – lidt fif & tricks

11.30
Skydning til HDR og smalltalk

13.30
Om HDR-bearbejdning og efterbehandling
- HDR-processen i Photomatrix
- To-tre eksempler vises
- Efterbehandling med Photofiltre

14.30
Arbejdstid, hvor man kan lave et eller to HDR

15.30
Tid til at vise og se nogle af dagens skud

15.50
Evaluering

16.00
Tak for i dag

Du skal medbringe:
- Kamera (husk connector til pc)
- Stativ

Du kan med fordel medbringe:
- Bærbar med HDR-software





Tilmeldte brugere: 4 brugere ialt (Max. tilladte tilmeldinger: 6 stk.)

(Kommer: 4 stk.   //   Måske: 0 stk.)

westermann (kommer)
Holmgaard (kommer)
Sacci (kommer)
heh (kommer)
 

westermann
2010-03-02 • 18:51
så fik jeg endelig chancen for at komme med på HDR kurset, glæder mig til at få ny viden. søren
westermann
2010-03-02 • 22:44
så er der indbetalt til kurset. Westermann
John Nyberg
2010-03-03 • 00:00
Herligt :-)
Holmgaard
2010-03-03 • 10:05
Jeg kommer og har indbetalt.
John Nyberg
2010-03-03 • 15:28
Herligt igen :-)
JakobFriis
2010-03-03 • 18:53
John : kan du ikke prøve at slå et kursus op i Aalborg ? Jeg kunne godt tænke mig et deltage i et HDR kursus. Prisen for transport af dig skal selvfølgelig også betales. Jeg tror der er flere der gerne vil være med. Kan jeg lokke dig til at slå et kursus op - så kan vi se om der er tilmeldinger nok ?
John Nyberg
2010-03-03 • 23:00
Jakob: Det kan du tro. Jeg har jo været i Jylland nogle gange, men kommer rigtig gerne omkring igen. Jeg tjekker lige ud med kalender og med lokalemuligheder og vender tilbage.
Holmgaard
2010-03-05 • 08:59
Kan ikke huske om jeg fik skrevet mit FS-navn, men som du sikkert kan se, så er det mit mellemnavn
Adam
2010-03-06 • 01:53
er det stadig muligt at melde sig til den 10.? da du skriver 4 dage før regner jeg med at jeg kan vente til den 10. og se om jeg får tid til at melde mig til.
John Nyberg
2010-03-06 • 15:26
Arrangmentet er den 14. marts. Hvis der er ledige pladser den 10., så er det muligt at melde sig til. Hvis ikke, ja så er der jo optaget. Det er betalingen, der afgør tilmeldingen (og tilmeldingstidspunktet). :-)
Sacci
2010-03-09 • 10:59
Hej John. Så vidt jeg kan se er der kun 2 der er tilmeldt, og der er vel derfor plads til 2 mere? Mvh. Sascha
Sacci
2010-03-09 • 11:25
Kan jeg tilføje to under samme fotostart navn, hvis den anden person (i dette tilfælde min mor) ikke har nogen bruger på fotostart?
Sacci
2010-03-09 • 12:07
Jeg har overført 400kr til dig idag. For mig og for min mor.
John Nyberg
2010-03-10 • 10:08
Jeg har rettet "betaling modtaget"
Grovlam
2010-03-11 • 07:15
Øv øv og atter øv....jeg kan ikke på søndag... :-( Håber det kan blive afholdt en anden gang John... ;-)
John Nyberg
2010-03-11 • 09:44
Det bliver det helt sikkert.
John Nyberg
2010-03-14 • 17:54
Tusinde tak for i dag. Jeres vurdering af kurset er nu at finde på www.hdrfoto.dk.
Frank_fra_hvidovre
2010-03-14 • 20:41
Selv tak, men jeg glemte vist at tage min pose med tid med hjem, sender du den en af dagene ?
John Nyberg
2010-03-14 • 21:13
Det er rigtigt. Men jeg eftersender ikke tid - glemter sager ryger lige i kagedåsen :-) "drikkepenge", kalder jeg det. Hehe.
Holmgaard
2010-03-15 • 00:51
Tak for en super indføring i HDR-mysteriet. Det bliver rart snart, at have påskeferie og dermed forhåbentlig tid til for alvor at tage hul på HDR'en



Tilføj kommentar / kritik


Kun registrerede medlemmer kan skrive til en fototur.

Opret bruger



    Støt FotoStart (donation)
© 2006-2018 www.FotoStart.dk     |     v7.1.1     |     af Jakob Dam Knudsen     |     114 brugere online     |     REGELSÆT & HJÆLP     |     DONATION