FotoStart forside
Annullér [x]





Bliv medlem    Log på    Upload   
Forside     Forum     Galleri     Guider     Køb/salg     Fototure
« Oversigt


VISER FOTOTUREN:

HDR fra begyndelsen - betalingskursus

Af John Nyberg




Dato: 20/06

Landsdel: Nordjylland
By: Storvorde/Aalborg
Postnr.: 9280


--------------------------------------
OPDATE:
--------------------------------------

KURSET GENNEMFØRES!

Betalt, 11/6:

1) Lunddk
2) Bimmer
3) Jchald
4) Godthaab
5) Badedyret
6) Bombebit
7) avril-hansen

--------------------------------------


Du har sikkert set en del HDR – nogle meget kraftfulde og farverige, andre diskrete og nærmest tegneserieagtige og andre igen meget tæt på virkeligheden.

HDR er en fototeknik, der har sine rødder i 3D-verdenen. HDR står for High Dynamic Range – og sigter på at løse det problem, at dit kamera kun kan ”gabe” over 8-9EV, mens din skærm kan gengive omkring 10EV, dine øjne se omkring 14EV og virkelighedens verden byder på endnu mere. HDR hjælper dig til at få mere i dine billeder – og til at se det mere.

På kurset vil du få lejlighed til at blive klogere på teorien og teknikken bag HDR. Vi vil tale om flereksponeringer, enkelteksponeringer, om raw og tiff, om jpg og bitdybde. Men på et niveau, hvor vi alle er med. Desuden vil du høre om teknikker til at spotte det gode motiv ud med, og til at få det sikkert i kassen. Dvs. vi taler også om lukkertider, blændevalg, stativer, åndedræt og meget mere.

Når du så har styr på det indledende, så går vi ud og fotograferer. Hvis vejret er godt, går vi udenfor - der er gode motiver i nærheden. Hvis vejret er skidt vejr, bliver vi inden for - det er der nemlig også fine motiver og muligheder i. Jeg er med, så der er god mulighed for at spørge undervejs.

Når vi er tilbage, får du et oplæg om at samle dine billeder til HDR. Dvs. vi taler om merging og om tonemapping. Vi gennemgår alle knapperne i Photomatix og vi ser på, hvordan du kan afhjælpe de typiske udfordringer omkring HDR: Støj, ghostlines og halo. Softwaren der anvendes er Photomatix (hdrsoft.com); hvis du har eller kender til PS’s HDR-system, så vil du kunne genkende tingene alligevel. Du får også nogle fif til almindelig efterbehandling af både HDR og almindelige billeder. Udgangspunktet her er Photofiltre Studio, men igen vil du kunne genkende det meste i PS.

Efter teorien deles deltagerne om de medbragte bærbare – og der er lejlighed til at arbejde med nogle af dagens skud.

Afslutningsvis vises og kommenteres nogle af billederne – og dagen evalueres.

Efter kurset vil du:

- kende teorien bag HDR
- vide noget om, hvordan du spotter de gode motiver ud
- vide noget om, hvordan du vurderer behovet for antal billeder og EV-trin imellem billederne
- vide meget om, hvordan du fotografere bedst muligt til HDR
- vide om HDR kræver særligt udstyr
- kende til arbejdsgangen i photomatix og kunne samle og tonemappe HDR-billeder
- have fået uddybet og vist funktionerne ved alle knapper og skydere i photomatix
- vide meget om, hvilken efterbehandling HDR ofte kræver
- have fået uddybet og vist noget om halobekæmpelse, støj, kontrast, skarphed, ghostlines og
farvestyring


PRIS OG TILMELDING
Det koster kr. 250 at deltage. Beløbet skal indbetales senest 2 dage før start. Men tilmelding sker efter ”betalt-først”-princippet; du er først tilmeldt, når jeg har modtaget betalingen. Hvis du aflyser din deltagelse tidligere end 48 timer før start, så får du dine penge retur. Pengene går til mig.

For at sikre god tid til alle, så begrænses deltagerantallet til 14 personer.

Din tilmelding gælder, når jeg har registreret din betaling. Så det er ikke nok at tilmelde sig her på siden, du skal have betalt. Du skal overføre beløbet til konto: 0400 4012392325. Husk at skrive dit fotostartnavn som afsender, så jeg kan genkende dig.
DU ER FØRST TILMELDT, NÅR DU HAR BETALT! – at have klikket på ”kommer” er ikke en booking.

Du kan med fordel læse om HDR på mine hjemmeside: www.hdrfoto.dk, hvor du kan finde vejledninger i udskriftsvenlig pdf-formast.


TID OG STED:

Søndag den 20. juni 2010, klokken 10.00-16.00

Vigen 11, 9280 Storvorde

(Det er hos Torben Lund)


PROGRAM:

10.00 Teori og fif om teknik og skydning
- Eksempler på HDR i masser af lys
- Teori & teknik
- Motiver og skydning – lidt fif & tricks

11.30 Skydning til HDR og smalltalk samt frokost (medbringes/arrangeres selv)

13.00 Om HDR-bearbejdning og efterbehandling
- To eksempler vises ”step-by-step” (hhv. RAW og JPG)
- Noget om efterbehandling: De tre S’er: Skarphed, Støj og Gråtoner

14.00 Arbejdstid, hvor du kan nå at samle og tonemappe (nogle af de) billeder, som du har taget tidligere på dagen - og spørge løs.

15.30 Tid til at vise og se nogle af dagens skud

15.50 Evaluering

16.00 Tak for i dag


HUSK
Du skal medbringe:
- Kamera (husk connector til pc) og manualen til kameraet, hvis du ikke kender til dets AEB-funktion
- Stativ

Du kan med fordel medbringe:
- Bærbar med HDR-software; photomatix kan hentes i en gratis version (hdrsoft.com) og det kan
photofiltre også (photofiltre.com)



Tilmeldte brugere: 7 brugere ialt (Max. tilladte tilmeldinger: 14 stk.)

(Kommer: 7 stk.   //   Måske: 0 stk.)

Lunddk (kommer)
  jchald (kommer)
  bombebit (kommer)
Godthaab (kommer)
Bimmer_1977 (kommer)
badedyret (kommer)
avril_hansen (kommer)
 

ElToro1
2010-06-03 • 00:27
Bare lige for at slå det fast så ligger Vigen i Sejlflod - dette er meget vigtigt når man er opvokset i byen - og altså ikke i Storvorde. (selvom det vist er en og samme by efterhånden;))
John Nyberg
2010-06-03 • 00:43
...... jeg har bare fået adressen, by og postnummer fra en, som bor der ;-)
bombebit
2010-06-08 • 09:13
Jeg har tilmeldt mig, men kan vi komme to?
John Nyberg
2010-06-08 • 09:14
Naturligvis - du betaler blot for to - og sender mig navnet på den, som også skal med :-)
Godthaab
2010-06-09 • 17:58
Så er der overførst 250,- tekst på overførsel: Godthaab Fotostart.
John Nyberg
2010-06-09 • 20:03
Herligt!
jchald
2010-06-10 • 11:29
Hej John så skulle du gerne have modtaget 250 kr for mig. besked - Jchald Fotostart RETTELSE: har lige lavet overførslen idag, så du kan nok først se det i morgen :)
badedyret
2010-06-10 • 14:08
badedyret
2010-06-10 • 14:18
Meget billigt for et dagskursus ! Det kan ikke være mange basører du tjener på det !
John Nyberg
2010-06-10 • 19:06
jchald: Jeg ser i banken i morgen badedyret: ja, det er ikke dyrt - og nej, jeg tjener ikke meget på det. Men det er med vilje, jeg skal ikke leve af det - eller have finansieret min hobby. Jeg skal "bare" have lidt for min forberedelse og tid. Men jeg kan da godt "true" med, at jeg sætter prisen op efter sommerferien - med en hel halvtredser :-)
bombebit
2010-06-11 • 08:58
Hej John har fuldstændigt glemt at få overført og er nu i england på familie besøg... sender lige en sms til min mor i DK og hun får betalt... der bliver kun mig og jeg glæder mig helt vildt.. Berit :-)
John Nyberg
2010-06-11 • 12:45
Alt i orden :-)
Lunddk
2010-06-15 • 05:31
For dem der intereseret vil der være kaffe fra kl 0900 på adressen med rundstykker og kage. Mvh Torben
bombebit
2010-06-15 • 05:31
Hej John, har du fået min betaling?? Berit
John Nyberg
2010-06-15 • 10:35
Lunddk: Fint tilbud. Min ankomst afhænger lidt af forholdene på vejene; men jeg holder af at være på stedet mindst en halv time før (skal jo lige sætte tingene op - og skal jo lige "falde ned"). Bombebit: Jeps :-)
badedyret
2010-06-16 • 17:31
Jeg skal lige høre,...hvilken slags kage er det ? ;-)
bombebit
2010-06-16 • 20:43
Kage?? Hvem sagde kage.... ;-)))) Jeg kommer fra Fredericia så er der nok først ved halv 9 tiden...
jchald
2010-06-16 • 21:32
Jamen hvis der er kage dukker jeg nok op omkring kl. 9, det er jo kun en spytklat fra Kongerslev, så turen er ikke så lang :) - Hvad med frokost, skal vi arrangere noget fælles der? evt kunne vi jo samle lidt penge til en fælles pulje også lave nogle sandwiches eller lign?
Holmgaard
2010-06-18 • 22:00
Held og lykke med jeres kursus i morgen - i bliver ikke skuffede
John Nyberg
2010-06-20 • 21:55
Tusinde tak for i dag. Det var spændende at møde jer. Jeres evaluering af kurset er nu lagt ind på hjemmesiden: www.hdrfoto.dk



Tilføj kommentar / kritik


Kun registrerede medlemmer kan skrive til en fototur.

Opret bruger



    Støt FotoStart (donation)
© 2006-2018 www.FotoStart.dk     |     v7.1.1     |     af Jakob Dam Knudsen     |     117 brugere online     |     REGELSÆT & HJÆLP     |     DONATION