FotoStart forside
Annullér [x]





Bliv medlem    Log på    Upload   
Forside     Forum     Galleri     Guider     Køb/salg     Fototure
« Oversigt


VISER FOTOTUREN:

INTRO TIL STUDIEFOTOGRAFERING (BETALINGSKURSUS)

Af Store Gnu




Dato: 24/01

Landsdel: Jylland
By: Hinnerup
Postnr.: 8382


Du sidder med en lille drøm om at komme i gang med at lave billeder i studielys. Enten har du lige købt et par lamper eller også overvejer du det, eller også er du bare nysgerrig.

Studiefotografering er meget anderledes end fotografering med indbygget flash eller en påsat flash som virker med automatik. Alt er manuelt og kræver at man kender sit kamera og sit lys.

På kurset vil jeg starte fra starten – jeg har et begynderkamera og et pro kamera, så jeg vil vise at det er muligt at bruge alle typer spejlrefleks og stort set alle andre kameraer, så længe man ved hvad man laver.

Jeg vil vise hvordan man kan lave portræt og fuldfigur – bruge lyset kreativt, men også få det til at se naturligt ud og et par tips og tricks til enkle men virksomme effekter.

Når jeg er løbet igennem nogle grundtrin, og vist et par eksempler, vil I få lov at prøve kræfter med en model, og vi vil derefter bygge på trin for trin, hvad regulering og justering af både lamper og kamera indstillinger betyder for billedet.

PRIS og TILMELDING:
Det koster for dette kursus kun 500,- pr. person, og der vil være plads til 8 personer på dette kursus. Prisen er inkl. moms og der er bindende tilmelding.
Tilmelding gælder først når pengene er indbetalt og efter ”først til mølle” princippet. (Skulle man komme til at indbetale og der er for mange deltagere, bliver beløbet selvfølgelig straks tilbagebetalt fuldt)
Beløbet indbetales på: reg: 4925 Kontonr.: 4578111697 – husk at skrive dit navn + ”Kursus+dato”
Tilmeld jer her og gerne på mail: klokfoto@gmail.com, så jeg har overblik ☺

TID og STED:
Tirsdag d. 24 Januar 2012 kl. 18.00 til ca. 22.00
Samsøvej 26 i Hinnerup v/Hyundai/Junge Automobiler (Bus 200 holder lige rundt om hjørnet på Århusvej/Fanøvej) Studiet er ovenpå.

PROGRAM:
18:00 Vi starter ud med et par hurtige testskud og kigger på kameraindstillingerne. Lamperne vil i denne runde være forudindstillet korrekt
Der vil blive plads til masser af spørgsmål og jeg vil forklare hvorfor kameraet skal indstilles som det skal
19:00 Vi bygger et shoot op med 1 – 2 – 3 og 4 lamper (måske flere) for at vise hvor lidt og hvor meget man behøver for at lave næsten den samme effekt
20:30 Vi kigger på tips og tricks – genveje til effekter m.m. – vi går igennem nogle modifiers (Softboxe, beautydish, snoot osv.)
22:00 Vi runder af.

Tidspunkterne er vejledende og punkterne er flydende, men vi starter kl. 18:00

Der vil være lidt småkager og et par sodavand, og kaffe, og der vil blive holdt ”tissepauser” undervejs

PRAKTISK:
Husk jeres eget kamera! Der skal være en standard hotshoe, til trigger. (Jeg ved at Sony bruger en speciel montering til flash, så der skal I have en adapter, den har jeg ikke) Nikon, Canon, Olympus, Panasonic, Samsung m.fl. har standard hotshoe og fungerer som regel perfekt med mine triggere.
Der vil være en model som vi kan øve os på.

Jeg glæder mig allerede! :-D

/ Kristoffer Klok



Tilmeldte brugere: 3 brugere ialt (Max. tilladte tilmeldinger: 8 stk.)

(Kommer: 3 stk.   //   Måske: 0 stk.)

weide1240 (kommer)
-slettet- (kommer)
kvikshooter (kommer)
 

Fero
2012-01-01 • 22:38
Lad mig høre hvis du laver dette kursus en weekends dag / aften. Kan desværre ikke en hverdag.
Store Gnu
2012-01-03 • 09:09
Det skal jeg gøre - Jeg troede folk helst ville på hverdagsaftener ;-)
-slettet-
2012-01-05 • 08:58
Er der flere ledige pladser?
Store Gnu
2012-01-06 • 23:27
ja kom glad :-)
-slettet-
2012-01-08 • 19:57
Her med min tilmelding :-)
Store Gnu
2012-01-08 • 20:50
Strålende :-)
kvikshooter
2012-01-08 • 22:41
Så har jeg også tilmeldt mig
Store Gnu
2012-01-09 • 07:07
Det er super! :-)



Tilføj kommentar / kritik


Kun registrerede medlemmer kan skrive til en fototur.

Opret bruger



    Støt FotoStart (donation)
© 2006-2018 www.FotoStart.dk     |     v7.1.1     |     af Jakob Dam Knudsen     |     49 brugere online     |     REGELSÆT & HJÆLP     |     DONATION