FotoStart forside
Annullér [x]





Bliv medlem    Log på    Upload   
Forside     Forum     Galleri     Guider     Køb/salg     Fototure
« Oversigt


VISER FOTOTUREN:

Kontrasternes Land / Nord- & Øst Island

Af PhotoPoint




Dato: 23/08

Landsdel: NordIsland
By: NordIsland
Postnr.:


På denne fotorejse tager vi dig til de bedste fotografiske lokaliteter på det nordlige & nordøstlige Island. Mægtige vandfald, dybe fjorde, storslåede fjelde, varme sprudlende kilder, sorte eller mosbegroede lavamarker samt barske, fascinerende og fuglerige kystlandskaber mod det nordlige ishav.

Goðafoss er et af Islands smukkeste vandfald, og ikke langt derfra ligger en af nordlandets naturperler, Mývatnsområdet, hvor der er et enestående natur- og fugleliv. Længere nordpå ved kysten tager vi på hvalsafari fra Husavík.
Mange er farverne omkring de dampende og sprudlende kilder ved Námaskarð, og man undres over de rå kræfter fra undergrunden.
Længere mod øst er der tydeligvis andre kræfter på spil. Nyligt opstået lava og kløfter og sprækker vidner om et land, der er ved at blive formet. Ved Dettifoss, Europas vandrigeste vandfald, føler du dig meget lille.

I lavere liggende områder har der igennem århundreder boet mennesker, som levede af det, som enten jorden eller havet gav. I den seneste tid har de områder, der var mest afhængige af havets goder og ikke ligger ved alfarvej, måttet opgives på grund af moderne krav om livskvalitet. Det gælder bl.a. store områder mod nordøst, især på halvøen Langanes, hvor der hersker fred og ro mellem en barsk særprægede natur og forladte fiskesamfund.

Efter et besøg ved de smukke og farverige fjelde ved Borgarfjörður eystri skal vi videre med 4x4 jeeps over lavamarker og elve til Islands højland nord for Vatnajökull, hvor flokke af rensdyr græsser i sommerhalvåret neden for den gamle vulkan Snæfell.

Denne fantastiske symfoni af natur vil vi krydre med gamle islandske græstørvsbyggede bondegårde og kirker, små samfund med hårdtarbejdende kvinder og mænd samt varme kilder til afslappende bade. Og meget, meget mere.

http://www.photopoint.dk/files/manager/program%20nord-%20&%20østisland%202013%20pdf%20.pdf



Tilmeldte brugere: 0 brugere ialt (Max. tilladte tilmeldinger: 12 stk.)

(Kommer: 0 stk.   //   Måske: 0 stk.)

 




Tilføj kommentar / kritik


Kun registrerede medlemmer kan skrive til en fototur.

Opret bruger



    Støt FotoStart (donation)
© 2006-2018 www.FotoStart.dk     |     v7.1.1     |     af Jakob Dam Knudsen     |     87 brugere online     |     REGELSÆT & HJÆLP     |     DONATION