Sted: København Centrum - Rådhuspladsen foran rådhustrappen.
Tid: lørdag den 6. december 2014, kl. 15:00
Tur: Rådhuspladsen, nedad Strøget med tid til svinkeærinder på Nytorv/Gammeltorv eller sidegader, ned til Kgs. Nytorv og til sidst nedad Nyhavn med juleudstilling. Ser gerne at man holder lidt sammen for den faglige udvekslings skyld, og at vi alle ender op det samme sted - Nyhavn - og evt. får os en latte/julegløgg/øl alt efter humør og præferencer.
Solen går ned 15:37, så det er tanken at vi får med os "den blå time", som denne dag er fra ca. kl. 16:00 til 17:00, samt de muligheder juleudsmykningen i centrum kan give.
Lyset i december - eller den tidlige skumring - giver anledning til at lufte den lysstærke faste brændvidde, bruge fotostativ eller laver effekter med blitz - kun fantasien sætter grænser.
Formål: 1. At tage nogle gode billeder - sammen med gode venner med de samme interesser 2. Lufte grejet - uanset om det er analogt eller digitalt 3. Erfaringsudveksling
Se også tråden "Fototur - med film i kameraet eller film som tema" - side 3. http://www.fotostart.dk/forum/viewtopic.php?f=19&t=64265&p=718545#p718545